Islandske Oldtidslevninger

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Udgravning fra Skridukloster (1400-tallet)
Foto: Wikimedia
Islandske
Oldtidslevninger


ved
John Olafsen
fra Gunnavik

Meddelt med Anmærkninger ved
Prof. Erich Christian Werlauff

Antiqvariske Annaler
Andet Bind
1815


Saa rigt som Island har været paa skrevne historiske Mindesmærker, saa fattigt viser det sig derimod paa saadanne Levninger fra Hedenold eller Middelalder, der kunde afgive Bidrag til Archæologien. Man vil ikke finde dette underligt, naar man overveier, at Øen fik sine Indbyggere paa en Tid, da mange af de Høie, Steensætninger og Kredse, vi endnu skue omkring os i det øvrige Norden, alt existerede, at Christendommen blev indført der 130 Aar efter Landets Bebyggelse, og at følgelig Tiden blev den hedenske Cultur for kort til at forevige sig ved mange af hine Monumenter, at Landet aldrig har været synderlig folkerigt, og Folket ikke havt Love eller, i Følge sin politiske Stilling, Anledning til at efterlade sig nogle af de Værker, hvis Rudera i andre Lande tildrage sig Oldgrandskerens Opmærksomhed, og endelig at Naturrevolutioner have bidraget saameget til at forandre selve Øens Overflade. Disse tilligemed flere Grunde af Islands physiske og politiske Beskaffenhed maa det tilskrives, at det har faae Gravhøie og Steendysser, næsten ingen Runestene, ingen Levninger af faste Borge, af gothiske Kirker eller Klostere, ingen prægtige Gravmæler, og at der er fundet saa lidet andre Levninger fra Oldtiden. Og dog fortiener det lidet, som dette classiske Land endnu maatte have tilovers af sligt, at kiendes og undersøges, saa meget mere som det i flere Maader kan bidrage at oplyse de gamle Islænderes historiske Frembringelser. Hvad man hidtil vidste om islandske Monumenter, saasom Gravhøie, gamle Befæstninger, Huler, Skibstomter, oeconomiske Anlæg o.s.v. indskrænkede sig til det som Olafsen og Olavius i deres Reiser have efterladt os. Det torde altsaa være overeensstemmende med disse Annalers Plan her at meddele, med Udeladelse af det uvæsentlige, følgende hidtil utrykte Beskrivelse over islandske Oldtidslevninger, af den gamle lærde islandske Philolog og Antiqvar og første Stipendiarius Magnæanus John Olafsen fra Gunnavik, forfattet i Aarene sytten hundrede og nogle og halvtredsindstyve, som, uagtet vel meget af den er skrevet efter Andres Fortælling og af Hukommelsen, og uagtet Forfatterens Kritik just ikke var synderlig skarp, dog indeholder saa meget hidtil ubekiendt, at den fuldelig fortiener at kiendes og nyttes.


Relation om nogle Forn-mænds Gravstæder
(kaldet Høie, Kumle, Dynger og Dysier)
som forefindes udi Island og Norge.
Item om de Forn-mænds Høie
eller Gravstæder, hvor udi
mand haver fundet
nogen Rariteter
eller Penges
Værdie.




§. 1.


Udi Isefiord-Syssel for vesten Isefiords Dyb paa Stige-Hlid, som strækker frem imellem Bolungerviig og Skaaleviig,[1] denne Stiga-Hlyd ligger til Nordvest fra Bolungerviig. Der er en Høy, kaldet Ølvers Høy. Den er stoer og aflang. I den har mand gravet. Samme Høy er opbygt af stort og stærkt Tømmer, under et Vandspring. Der er et Hul oven hos Ryg-Aasen paa den Ende som ligger til Søen, og vender Høyen lige i Nord. Der udaf skal gaa megen Stank og U-lugt. Mand siger for vist, at nogle Søe-Mænd i Bolungerviig skal have bedet den bekiendte Poet og Herere Thorleif, der levede omtrent 1560 eller tidlig udi 1600, at hand vilde viise dem Giengangeren. Fra denne Høi (det er Ølvers Høy) kand mand see Grettes-Skaar paa Fiældet Rit, som staaer i Nordost fra Isefiords Dyb, og norder fra Adelviigen. Under dette Fiælde-Skaar er Ølvers Kamerat bleven begravet, efter Folks Beretning. Men Grettes Flad-Steen er oppe i Skaaret. Vestfiordemænd sige, at bemelte Grettes Flad-Steen skal staae oven paa Fiældet Rit, og skal der være Hul paa samme Steen, hvor igiennem mand skal kunde see Gunbiørns Skiær 24 Søe-Miile fra Landet,[2] lige nordvest, eller dog mere til nord. Men Korss-øer ligge nordvest fra Biargtøngum i Bardestrand-Syssel, meer en 26 Søe-Miile fra Landet. Disse Øer ere to eller tre, og ikke ret store. Omkring dem er hvid Sand og flak Grund, og ligge de meget lavt i Havet.[3]


§. 2.


Ligesaa har man gravet udi Hillder-Høy, som ligger paa een Fiæld-Hals i Isefiord-Syssel, og er saa sagt, at der skal være fundne to Klokker, de samme som hænge ved Grunneviigs Kirke,[4] og endnu (Anno 1753) ere der sammesteds. Ligeledes tvende smukke Lysekroner, hver af dem skal have omtrent 36 Arme, som ere meget veldannede. Den Præst som der da var (Hr. Gisle Hannesson) da jeg kom didhen 1716, (men jeg er fød paa samme Kirkested Anno 1705 tidlig om Natten mellem den 16. og 17. August, og døbt Søndagen efter den 18de inter sacra, eller i Messen, og var bemeldte Præst Hr. Gisle Successor efter min Fader, som døde sammesteds i Koppe-Pæsten 1707 om Høsten ni fallor 23 September)[5] sagde, at bemeldte tvende Klokker og begge Lysekronerne vare opgravne af benævnte Hilderhøj.


§. 3.


De to Søstre, som byggede Hviidenes udi Seidesfjord,[6] siges at have heddet den ene Hviid, men den anden Alhviid. Man vil sige, at deres Bygning endnu staaer paa Hviidenes. De ligge der begge hver i sin Lejde,[7] og en liden Kiste eller Skriin imellem dem, fuldt af deres Klenodier og Forn-mænds Fæe. Efter Folkes Beretning har der tiere end eengang været gravet i det Lejde imellem dem, hvor man mener Skrinet ligger under; men har altid derved passeret Afskyeligheder med adskillige Missyner (som der siges tiest at have passeret ved slige Forne-mænds Lejestæders Opgravelser.) Stundom har Gaarden Hvidenæs syntes at brænde, eller og Himmelen svæve udi lys Lue; stundom Søen at bruse med Fiskefart op paa Landet, og andet deslige. Begge disse Lejder ligge vel et Steenkast fra Gaarden Hvidenæs, i Nordvest.


§. 4.


Kort fra Vatnsfjorde-Præstegaard[8] i samme Issefjord-Syssel, i Sydost, opad til Bygden, saa nær en halv Miil fra Gaarden, hvor en Plads er, kaldet Søjrbroe, staaer en stor og aflang Høj, udaf samme Høj har været graven op en stor Døbefont, en Kobberløve, en Kirkedørsring og en stor Jernmukkert, og dette skal være passeret udi afgangne Provst John Aresens Tider, som da holdt bemeldte Vatnsfjords Præstegaard, som levede omtrent 1670.


§. 5.


Udi Adelviigs Kirkesogn[9] i samme Issefjordsyssel, hos den Gaard, som kaldes Stakk-aardal, er en Høj, kaldet Kistehøj. Det er rimeligt, at der engang tilforn har været gravet i; thi Kjendemærkerne dertil kunde ret klarligen sees der uden om; og menes at der da er seet eller funden en Kirke; hvilket og Navnet bringer med sig, saasom det ikke sluttes af Højens Situation.


§. 6.


Hos den Gaard Botn udi Talknefjord i Bardestrand-Syssel[10] blev gravet til omtrent Anno 1690 udi min Faders Tid (som da var 14 Aar gl., men han levede dog sidstleden Høst 1752 jeg drog fra Island med Landets Fiske-Hukkert). Han sagde, at der fandtes en Kobber- eller Malmkiste, og hos hende 2 á 3 Stykker Malm, eller som messingblandet Kobber; det ene var vel en Fod langt, aflangt og noget spidst til begge Ender, men bredest i Midten, og ligesom 3 flade Karrebaand vare loddet sammen paa Kanterne. Det andet Malmstykke var ongefær 3 Qvarteer, ottekantet, og hartad saa tykt, som en fuldkommen Mandsarm, huult langs ad indvendig og med runde Huller paa nogle af Kanterne. Begge disse Stykker haver jeg seet, men kan ikke gjætte hvortil de ere blevne brugte. Kisten fik man ikke optrukken, endskiøndt man spændte Heste for den, thi Ringen gik bort af Gavlen; og skal samme Ring være hængendes for et Haandgreb paa Løjgerdals Kirkedør. Samme Ring er omtrent 3 Tommer tyk og saa viid, at man kan vel sætte en fuldkommen klædt Mandsarm derigjennem, og Couleuren er som gammelt Klokkemalm.


§. 7.


Fjeldet Hest Foto: Wikimedia
I Sejdesfjord i Issefjordsyssel paa det højeste Fjæld der sammesteds, kaldet Hest, som er gandske viidt Begreb, og tilvisse 1½ tydske Miil omkring. Omliggende Folkes Beretning er, at der paa samme Fjæld skal være en Høj, hvori de Fornmænd skulle være begravne, som først toge Land udi samme Fiord paa den Gaard Foed. Men det er sandfærdig Relation, at Beboerne paa Foed kort for Anno 1700 og ligesaa efter samme Tid, haver gravet i samme Høj; men det Værk er altid blevet til Intet; thi de har ikke seet eller fundet Højen, da de end tænkte at være kommen derhen; at forstaae, naar de har rejst didhen at grave deri, og det haver været deres fulde Forsæt. Der er et Vand (Søe) midt oven paa dette vidtløftige Fjæld, hvorudi den ene Ende af Højen strækker sig.


§. 8.


En Høj er og paa Fjældet op ovenfor Hatterdal, Hvilken Dal som gaaer ind udaf Alftefjord[11] . Derudi veed man ikke at være gravet; men den Fornmand, som ligger i samme Høj, er kaldet Hatter, som først har bygget Gaarden Hatterdal.


§. 9.


I Vatnsfjordedal, liggende sønden for Vatnsfjorde Præstegaard udi en Vandsøe, staaer en Fornmands Høj, midt i Vandet, aflang og dannet ligesom et Lejde. I den Høj har været gravet, som der sees Kjendemærker til endnu i Dag. Dog kan man ikke ret føjeligen komme i samme Høj for Ulejlighed af Vandets Nærværelse, og dets Tilflaad. Og dette er sandt og vist.


§. 10.


Mookolls Høj kaldes en Fornmands Høj, liggende i Mookolls Dal i Strande Syssel. Samme Dal ligger østenværts udi Kollefjord og bemeldte Strande Syssel, i Felds Kirkesogn. Denne Høj ligger i en Fjældkløft, og er den meget fæl og dyb, saa at om man kaster Stene derned, saa skingrer et stærkt Gjenskrald derefter, og ikke skinner Solen paa samme Høj, uden midt om Dagen, da hun gaaer som højest om Aaret[12].


§. 11.


Ligeledes udi Troldetunge Kirkesogn udi Strande Syssel, hos den øde Gaard og Aasted, som man kalder Guldtunge, skal være opgraven en Kobberkjeddel, hvor stor veed jeg ikke; item et Løvebillede af Kobber, som var huult indvendig, og skal have holdet (efter en gl. Kones Beretning) ongefær 3½ Pot[13]); der sammesteds skal være fundet nogle smaae Fade eller Tallerkener, og andet mere Smaarageri.


§. 12.


Udi Dyrefjord i Isefjordsyssel vesten paa Landet, neden for den Gaard som kaldes Hooler i Sande Kirkesogn, mod østen ved Søen, staaer en meget stor Høj; udi dens ene Ende har været gravet, og er den Grav endnu tilsyne, vel en Mands Højde dyb. Naar man pikker derned med en Jernstang, kan man grant høre Malmlyd derunder.


§. 13.


I Strandesyssel i den Fjord kaldet Vejdelejsefjord, heller end i det Fjæld, som hedder Kaldbak, siger man at skulle være Ønunder Træfoeds Høj, om hvilken Gretters Historie foran formelder[14] var fordum en Søerøver, om hvilken de andre Røvere qvade saaledes:

Trolden annamme den gamle Træfoed.
Troldene styrte dem (Eder) alle.

Den Høj siger man at skal stande paa en Aaebred eller en sandagtig Aabakke, og haver jeg hørt sige, at Jorden skal være der saa forblæst, og Gruus og Sand derpaa saaledes frafalden, at man for omtrent 17 Aar skal have seet et Kjedeløre, saa at man ikke havde meer Umage fornøden den at kunde naae, end at støde den med Foden frem ud af samme Bakke; men det vovede Ingen at gjøre af Frygt og indgroen Overtroe for forventede Missyn og Fataliteter.


§. 14.


Udi Strandesyssel[15] ved Troldetunge Præstegaard er en Høj foran ved Gaarden, udi en Højde, som kaldes Guld-Hool[16], udi den har været gravet omtrent kort før Anno 1700, og er der fundet en stor rund Plade, ongefær 1½ Qvarteer tvers over (eller i Diameter). Malmen deri var skimmelhviid, da den blev skrabet eller renset af Lignelse som Klokkemalm, med Bogstaver uden om Randen paa Fladen. Paa den ene Side var en Mand ridende paa en Hest med draget Sværd i den ene Haand, men holdt i Tømmen med den anden, ret net og liflig afridset[17]; derhos var en Ring af samme Slags Metal, ikke trind, men kantet paa Randene rundt omkring, og end for det tredie var derhos et rundt Stykke, som lignede en lille Skaal med Hul igjennem Bunden. Det er favert og af Couleur ligesom Guld, og ongefær saa tykt som denne Streg: ▇▇▇▇▇▇


§. 15.


Melkorke Hool staaer østen frem ved Hvamsfjord i Dalesyssel[18]. Det er norden til udi en Kløft, og hælder Holen eller rettere at sige Bratten imod Sydost, og er hun baade faver og grøn. Mig mindes, at det denne Melkorke beskrives udi Historia Laxdalensium saaledes, at hun skal have været en Kongedatter fra Irland, fangen af Olaf Paa, som boede paa Hjarderholt i Laxaardal, og siden blev hans Maitresse. I bemeldte Sted siges hun at være bejordet[19]. Men lidet eller Intet mener jeg nu i disse Tider at kunde der kjendes Menneskeværk paa, uden det kunde være i den favre Bratte sydost i Højden, norden ved Kløften, som nu er mældet, og haver jeg der været.


§. 16.


Udi Midfjord i Hunevatns Syssel[20], langt ud paa Engen i Melsnes, for vesten Præstegaarden Melstad, kort sydvest fra Midfjarderaar-Oes, gaaer en Siig ind. Sønden til ved denne Siig er en stor Høj, som kaldes Kormaks Høj. Den er vel ikke mindre end 20 Favne (60 Al.) Midt oven i samme er en firkantet Grav, omtrent 1½ Al. i Dybden, men paa hver Kant tilvisse 6 Alen. Midt i denne Grav er et Hul, som ikke letteligen kan fyldes; thi endog man stopper Tørv og Gruus deri, da ere de forsvundne og nedsjunkne efter nogle Dage. Denne Grav har været siden Sire Torkel Arngrimsøn lod grave deri. Han var Sire Arngrims[21], den navnkundige lærde Mand, som var paa Melstad, hans Søn. Bemeldte Sire Torkel var en Læge og Chymicus, henskikket af Kong Frederik den Tredie, omtrent Anno 1656 (som jeg mener) til Island, der at randsage om Malm og deslige Ting. Der siges at han skal have havt med sig en norsk Bergværksmand, som kaldtes Peder Bergmand. Samme Peder havde en Dag gravet bemeldte fiirkantede Grav, men om Morgenen strax derefter er han bleven galen, og havde løbet ligesom et forrykt Menneske hiemme fra Mel og udi Nesset, og kastet al Mulden til i Hullet igjen. Denne Kormak kan ikke være den samme, som Historien er af, endog han boede paa Mel; thi Historien af ham formelder, at han døde udi Irland, efter at han brødtes med Troldoxen. Men det maa heller været nogen af hans Æt, Farfader eller Oldefader, maaskee Brodersøn; thi endog han boede nogen tid med sin Broder paa Mel, er ikke meldet at han avlede nogen Børn og aldrig ægtede han tilfulde Steengerd, som han lod sig være saa højt angelegen[22].

Der sees endnu nogle smaae Kjendemærker til Afgudehuset paa Steinstadum, hvilken Gaard er imellem Mel og Sander. Mig mindes at samme Afgudehuus vender til Østen og Vesten, og at Dørren har været midt paa den ene Langside og vendet mod Syden. Og har da vel Afguderne staaet paa en Stald (ɔ: ophøiet Sæde) indentil i Huset mod den nordre Langside.


§. 17.


Udi Videdal i samme Syssel, paa den Gaard, som kaldes Kolegil, siges at skal ligge en Fornkone ved Navn Kole. Der ved Gaarden er en liden Høj, som man siger at hun ligger i; udi den Høj har været gravet, og fandtes kun lidet Pengesværd. Neden for Gaarden er en stor Fos, som kaldes Kolefos, og der ved Kløftbredden vestenværts er en meget stor og aflang Steengrav, kaldet Koleseng[23]. Da er der et Bjerg forved, kaldet Kolebrik (Brekka). Men til Fodgjærdet, som vender til Nord, er noget ødt, og derfor siges at hun skal have sparket Fodgavlen ud af sin Seng. Udi Samme Dal mod Vesten og længere hen end som Gaarden Kolegil er, men knapt en halv Miil vester fra Gaarden Videdals Tunge, hvor Laugmand Paul Johnsøn Vidalin boede, ere Svalestader, det er en liden Gaard. Der sammesteds udi en stor Høj Sønden for Gaarden siges at Svale Koles Syster skal ligge begraven.


§. 18.


Borgarvirke Foto: Carsten Lyngdrup Madsen
Yderligere udi samme Videdal er Borgarvirke, hvor man vil sige at Viga-Barde skal have værget sig efter Hejderslaget, som skede omtrent 1015[24] og Kroke Ref (ad verb. vulpes stratagematum) som en Tid boede paa Borg[25]. Dette hører ellers ikke egentlig til Fornmænds Lejestæder, men dog vil jeg mælde, at sligt et Værgested, af Naturen selv dannet, er neppe at finde saa godt eller bedre. Bøjgde er der paa begge Sider, og Fiskefangst i begge Søerne hver paa sin Side. Dette Borgervirke er indvendig ongefær i Længden mellem Sønder og Norder 30 Favne, men 15 Favne i Breden, eller noget mindre. Der er høje Klipper inden og uden, staaende lige op som Stolper. Vand er der yderligen udi en firkantet Grav, noget aflang. Virket er bevoxet med Lyng indvendig. Brederne imellem Steenstøtterne ere af Jord og Gruus beblandet. I Sydvestkanten er Sengesteder af store flade Stene, og derhos nogen Sværte paa Bjerget, som man mener at være af Røg. Indgangen er fra Sydost, og der op til er opstablet en skraae Gade af store Steen. Dette Virke er det bedste Værgested; og vilde vel mangen Konge have det for sin Havn.

Drangøe udi Skagefjord er og et godt Værgested, som Laugmand Skapte gav Gretter Raad at opholde sig i[26].

De fleste Værgesteder ere Grettesboel i Favreskovs Fjæld ved Borgerfjord[27]. Det andet for norden ved (Herred) Sletten, og det tredie siges at Biskop Jon Aresen paa Holum skal have iagttaget, som er den Skandse for oven Hofmanne Fløt, lige over for Drange Hals, Gode-Skard og Trei Hammere (Klipper), nært ved Aarmandsfeld for oven Laugtinget. Der ere Nævestene (Haandstene) nok; men intet Vand, uden i en Leerhuule. Den høje Bratte for oven Sandkluster satte Grøsrod i den Mose der var tilforn, udi de 7 Aars Tid, som jeg aarligen reiste der frem. Om Favreskovsfjeld ved Borgerfjord meldes udi Historien af Gretter den Stærke; og lader jeg saa herved forblive, at mælde om de bedste Værgesteder udi Island, alligevel de maa være mange flere for Sønden og Østen paa Landet; thi nu haver jeg en anden Materie at melde om, som er om Fornmænds Leider og Gravsteder.


§. 19.


I Vatnsdal i Hunevatns Syssel, ved Vejen for vesten Vatnsdalsaae, er Ingolfs Lejde. Historierne af de Vatnsdaler og første Landbyggere melde om denne samme Yngolf: Han var en af de anseeligste Mænd i sin Tid[28].

Denne Høj er ikke andet, end som en aflang Steenryg, og de fleste Folk, som rejse der forbi første Gang, lægge en Steen eller flere deri, efter gammel Reiligion, eller og den forne vedtagne Sædvane, om det Ord synes bedre at passe sig (ɔ: at hønse), hvor der ere kun Dynger gjorte af Stene; ellers er denne Sædvane bygget paa den Grundvold, at de gamle Monumenter skulde paa slig Maade bedre vedligeholdes.


§. 20.


Glams Høj er paa den Heide som ligger til Sydvest ud fra Vatnsdal, paa Vatnsdalernes Vej, et godt Tag førend man kommer paa Viddalersvejen, i den Bratte for norden Sandfeld, det er paa Grims Tungeheide, paa den venstre Haand naar man færdes mod Sønden, er en Høj, som kaldes Glams Høj. Der siger man at skal være nedgraven Asken af den bekjendte Glam Gjenganger, som Gretter overvandt og Gretters Historie foran omformelder[29].


§. 21.


Paa den Sandvej, som ligger fra Arnervandsøe[30], ned til Spjaldhage, vestenværts i Skagefjord, frem fra Svartaaes Brønde ved Snefjeldene, er en Høj. Om den Høj veed jeg intet vist at sige.

Den Dynge i Bratten søndenværts førend man kommer til Atle-Bek, siges at være opbygget over to Fædger (ɔ: Fader og hans Søn) som døde paa Vejen da de rejste til Fiskerie, og for Sønden den sydre Sandfeldsqvisl, ved Dødemandsqvisl, er en Dynge; og siges der, at en Bonde, som fordum har boet paa Videdals Tunge, skal der paa Stedet have dræbt sin Hyrde med en Kløpthammer, og kastet kroppen deri.

Paa samme Arnervatns Heide, kort for Sønden Legge Brydere, førend man kommer i Qvannemoe, paa venstre Haand, naar man farer syd ad, er en Høfde, som kaldes Morddysier-Højde. Hun er høj og viid om sig. Dette Navn mener man at være siden Heider-Slaget, som skede omtrent Anno 1025 eller 2 Aar derefter.

Flere saadanne Urnavne ere der langt sønder paa Heiden, og de fleste efter Ransmændene, som opholdt sig i den Jord-Hule Surt, der ligger i Steen-Rusten, kort for østen Nordlinge Flod, da man kommer ned af Thorvallds Hals[31].

Jeg har meldet noget lidet om Thrain Thraudersen i det korte Indhold jeg gjorde udaf det Fragment af Hejderslagets Historie[32], som aabenbarede sig i Drømme for en Mand af Videdal; men det var norderlig paa Hejden, ikke ret langt fra Højdeqvisler. Han var liden af Væxt, og noget undersætsig og graahærdet, og sagde sig der at have været siden Heiderslaget skedte. Dette var udi en Moe (en Plads bevoxet med Lyng og Krat) for sønden Højeqvisl. Der er han vel død af sine Saar paa Hjemrejsen norden i Videdal.


§. 22.


Nu vender jeg mig igjen til Fornemænds Høje og Gravsteder, thi det er mere angelegen og egentligere passer sig til mit Forsæt.

Udi Hegrenessyssel i Hjalltedal, ret kort fra Hole-Stols Bispegaard, for norden og op til Fjelds Bratten, er en Høj, som kaldes Hof, (Afgudhuus) eller paa Hofvet. Der mener man at de navnkundige Hiallte-Sønner have havt deres Tilhold[33]. Forvalteren Thorgeir Jonssøn, Bispens Hr. Steens Broder, grov dertil omtrent Anno 1726. Erland Olsen, min Broder, som da var Locator, men nu er Sysselmand udi Issefjordsyssel, var iværk med ham. De funde Intet uden gandske lidet af de gamle Forn-Alders Levninger. De funde der vist en Grav, som vendte imellem Norder og Sønder, og Kul derhos, efter som mig mindes.


§. 23.


Paa Mikle Baj i Oslands Hlid[34] ongefær 1730 grov en Mand (Sire Gisser Eriksøn) udi Thorder Hrædes Leiested, og fandt der en steenlagt Grav, almindelig lang, og nogle faa Stykker af Menneskebeen. Et Skulderblad var der mesten heelt. Der var og at finde et stykke Jern, omtrent en Spand langt og gandske igjennemrusted; og da det blev afskrabet, blev det ikke længer end en Knyttepind. Men Materien var det bedste Staal. Denne Opgravelse var omtrent Anno 1730, som før er sagt. Man tykkes og tilvisse vide, at Thorder Hræde, som Historien er af, og først boede paa Store-Oes i Midfjord, og siden paa bemeldte Miklebay, haver været der bejordet[35]. Thorder døde i Hedendommen omtrent Anno 880, at gjette til, eller kort derefter. I hans Tid har vel den forbenævnte Kormak levet, som Historien er af, og døde i Irland af sin Bryden med Troldoxen; thi han laante Sværdet Skøfnung af Skeggie at bruge imod den Duellist Berse, som var vester i Søirbay. Men det er vist, at Skegge og Thorder vare samtids udi Midfjord. Om den samme Kormak er forhen meldet §. 16, og derfor er vel Kormaks-Højen i Melsnes oproget over nogen hans Slægtninge, Forfrænder, Farfader eller Farfaders Broder eller Brodersøn; thi den Kormak, af hvilken Historien er, omkom paa Irland og lod ingen Børn efter sig, som man haver hørt meldes om i Island, hverken med hans Steengerd eller nogen anden Kone. Haver da denne Kormak, som ejer af Højen i Melsnes, været hans Brodersøn eller Brodersøns Søn, da er han vel (at man skal gjætte sig til) bleven der begraven omtrent 950.

Dette maa kanskee synes ikke at fare langt fra Sandhed; thi Thorder var synchronos (eller levede samtids) med Skegge, der boede paa store Reykjum i Midfjord, som staaer for østen Aaen, saa nær lige over for Mel. Han blev kaldet Midfjord-Skegge og var der en stor Høvding i Herredet.

Store Oes er i Melstad Kirkesogn, for østen Midfiardaraae[36], vel 3 Fjerdingvejs for vesten Reyker, men Søjrer er derimellem[37].

Nogle Amindelser ere endnu tilbage efter Thord Hræde, besynderlig de Sengestuer, som siges at han skal have gjort og bygt adskillige Steder nordenlands, og tykkes man endnu i disse Tider at kunde kjende hans Høvlespor paa Bjelkerne. Det er grundt og bredt. Arbejdet er overvættes stærkt og trofast. Træet er Eeg eller Rødgran. Dersom han haver gjort Sengestuen paa Liaskogum i Dalesyssel, da er Sengestokken, som er for den inderste Seng paa høire Haand man gaaer ind, vel udhuggen. Der meldes, at han har udhugget et Billede efter sig selv, ridende paa en Hest, og staaer det (om mig ret mindes) i Sengestuen paa Rafnegil i Øefjord[38]. En anden Sengestue er paa Øidkulestødum i Svinedal[39]. Mig haver ikke heller syntes, at det inderste Fags Senge eller Bjelker udi Melstads Sengestue vare ulige hans Arbejds Kjendemærker. Det er ellers ikke langt fra Troværdighed, thi Store-Oes er i Melstad Kirkesogn[40].

Godefoss Foto: Carsten Lyngdrup Madsen
Tofterne af Thorders Skibsstader, hvor hans Skibe stode, paa hvilke han reiste til vester Strandene, ere endnu øjensynlige, liggende østen ved Midfiarder-Aar-Oes, og haver jeg der tidt været[41]. En liden Aae falder udaf en Fjeldkløft norden for Tunet (Hjemmemarken) paa Store-Oes, som kaldes Kroks Aae, og Kløften kaldes Kroks Gil. Nordenværts i samme Kløft, ved den alfare Vej, er en liden Høj med nogle Stene i Kulden, eller til at see som en stor Dynge. Der mener man at være bejordet Asbjørn Østmand, hvilken Thorder slog ihjel, fordi han vilde krænke hans Søster Sigride, men ikke ægte hende med lovlig adfærd, og hendes Broder Thorders Samtykke[42].


§. 24.


Kort for Vesten Godefoss i Skjalfvende Flod, som rinder ned af Fjeldene hen imod Nordost vesterlig igiennem Thingøe Syssel, der for Mundingen af Fnioskedal staaer den priisværdige Mands Thorgeir Lysevans Godes Høj, kort i Sydost fra Liosevatn, hvor han boede, og har jeg rejst der frem og seet det.


§. 25.


Udi Rangaarvalle Syssel ligger 1) Thorolfs Høj, for østen Markerflod[43].


§. 26.


2) Udi samme Syssel, paa Hliderende, nede paa Mosene ved Markerflod, ligger Gunners Høj. Den er rund overalt, uden hvad den er flad imod Sønden. Om den Høj meldes udi Nials Historie, da Gunner vendte sig imod Maanen og qvad Visen[44].


§. 27.


Nials Dynge ligger hos Bergthors Hvol, norden for Gaarden; hun er ligesom to smaa Høje, og lav imellem begge[45].


§. 28.


Dufthakshol[46] er rund, og ligger i Tunet nordost fra Gaarden, som hedder Dufthekje, liggendes udi Storolfs Hvols[47] Kirke-Sogn.


§. 29.


Udi Skaftefelds Syssel 1) I Karholme udi Myrdals Fjelderust er en stor Dynge, hvor der Kaare Sølmundsens[48] Uvenner ere bejordede.


§. 30.


2) Udi Søstre Stape hos Kirkebaykloster ligge to Søstre begravne, som vare Nonner, og blev forbrændt alle begge. Den Ene skal have været sagskyldig, den Anden uskyldig. Naboerne sige, at den Uskyldiges Høj er altid grøn, men den Skyldiges vissen og bleeg.


§. 31.


3) For østen Kirkebajkloster, der i Tunet ligger en Høj. Udi ham har været gravet; og er det almindelig Beretning, at Kirkedørs-Ringen paa Klosteret er derfra tagen. Det synes ligesom der var slagen fiin Messing uden om denne Ring; men inden til er han alt af tung og grov Malm.


§. 32.


Udi Arness-Syssel imod Sydost paa Ingolfsfjeld, ligger Ingolf den første Landnamsmand begraven. Hans Høj og Gravsted er højt og stort, som klarligen kan sees af omrejsende Folk, som færdes om Ølveset, eller og østerlig i Flooen[49]. Da Øgmunder, Skalholts Biskop, reed der forbi i sin Visitats, paafaldt hannem Blindhed, og sagde han da: far nu vel, Verden! du haver mig længe vel tjent.

Denne Høj burde medrette først at være beregnet, fordi Ingolf var den første Landnamsmand paa Island, og kunde da Ordenen gaae efter Solens Gang; men jeg lader den gaae forkeert, fordi at dette var i Hedenskabet, og de hedne Mænd vendte deres Gravsteder mellem Norder og Sønder, eller Nordvest og Sydost.


§. 33.


Bronzehest fundet i Danmark.
Foto: Carsten Lyngdrup Madsen
Paa Øxeraae-Laugting eller Landstinget ved Øxeraae, for Østen Aaen, er Thorleifs Jarleskalds Høj, som de fleste Folk er vel bekjendt, og paa hvad Maade han faldt der sammesteds (eftersom det fortælles) for den Skalk Thorgarde, hvilken Haagen Hladejarl udsendte ham til Bane[50]. Derudi siges at være fundet et lidet Hestebillede af den Metal eller Malm, som kaldes Forn-mannefæe. Samme Hestebillede kaldes Freys Hest.


§. 34.


Paa adskillige andre Steder har man fundet et og andet smaaligt, som vissere er at kunde være vore catholske Fædres Efterlevninger, end som Forn-manefæe. Saasom udi Thorleif Jarleskalds Høj paa Laugtinget, for østen Øxeraae, er (som næst foran er meldt) bleven fundet et Hestebillede af saadan gammel Malm, som almindelig kaldes Forn-mannefæe, og efterat det fandtes, kaldede det Freys Hest, visselig udi den Mening, at samme Tingest skulle være kommen fra Hedendommet.

Endnu udi Borgerfjorden, som er sønden paa Landet, siges at være funden en Kam af Messing.

Paa Hris-Hals i Videdals Tunge Kirkesogn[51], der udi Leermose eller Holt haver jeg fundet et stykke af en Messing-Spalte, ret smukt og net gjort; samme Stykke syntes at være af noget Sadeltøj. Sammeledes haver jeg og seet en Knivskede eller Futteral af Tin, sexkantet heller end fiirkantet. Den mellemste Kant paa hver Side var bredere end de andre. Det fandtes i Biergene for oven den Gaard Biarghus i vestere Hoop, kort Ost-Sydost fra Præstegaarden Brejdebolstad: paa samme Skede stod skrevet eller graveret langs ad med Belg-Letter: JON MAGNUSSON A SLIDURINN (ɔ: Jon Magnussøn ejer Skeden) og mener jeg dette og deslige at være de sidlere Tiders Gesmide, navnlig imellem 1400 og 1500.

Paa Lunderbrekke[52] vesterlig i Tingøe-Syssel har været en Lunde (sic!), og som mig mindes, en liden Ring omkring. Ligeledes maa det og have været paa Lund i Lunde Reykedal[53] sønder ved Borgerfjord. Sed hæc sunt conjectura.


§. 35.


Der ere to Høje paa Rappsøe udi Bredefjord[54], som begge ere kun smaae. En liden Fjeld-Aas er imellem dem og derhos et Myre-Sund. Man siger, at der skal være gravet udi disse Rappsøe-Høje, og at man imidlertid har seet Ildsflammer, som tiere skal være passeret tilforn ved slige Opgravelser. Graven derefter er endnu at see og kjende.


§. 36.


Op udi Snæfelds-Jøkel meldes at skal staae udi en Steenhule en Jernkiste saa stor og svær, at Ingen som nu lever skal kunde røre eller bevæge den. Der skal og være Ringe eller Haandgreb udi Gavlerne paa denne Kiste. Udi samme Kiste, vil man sige, at Baarder Snæfelds-Aas skal have lagt sin mammon[55].


§. 37.


Der er en Kilde hos Skard paa Skard-Strønd, som mig mindes at skal hedde Ande-Kill[56], og vil man sige, at Geirmund Heljarskind har der forstukket sin Mammon[57]. Der siges og, at man der skal være bleven en Kiste vaer. Ydermere berettes, at Nogle skal have forsøgt at bringe det Gods for en dag, men fordi at en Mand døde hastelig hjemme paa Gaarden Skard, imedens de vare i det Værk, da holdt de op, som vare ved samme Opbringelse.


§. 38.


Paa Holltestødum[58] i Langedal udi Hunevatns Syssel fandtes omtrent Anno 1744 et Sværd i en Aae-Bakke, ved den Aae Blande, for neden det Tun, som kaldes Svenneflot. Samme Sværd var (eftersom mig er fortalt) ongefær 3 Alen langt, og da Rusten blev fejet deraf, saa erfoer man i Sandhed, at Materien deri var et det bedste Staal som var hvidt af Coleur. Paa Klingen vare forgyldte Bogstaver med Løvværk, inden under Rusten. Samme Bogstaver vare nærværende Folk ukjendelige. De vare alle forgyldte, og de fleste halvkrumme, ligesom det 3die Bogstav C udi vores sædvanlige Alphabet. Parreerpladen var afbrudt, saa man den ikke kunde see.


§. 39.


Udi Striugs Skard i næstbemeldte Langedal ere 2 Høje ret smaa af Omkreds, og en Bæk imellem dem. Man siger, at udi dem skal ligge tvende Naboer, den ene fra Striug; men den anden fra Gunnsteinstødum. En Vandpark er der og nær ved. Der meldes saaledes, at de skal have trættet om Fangsten i denne samme Park, og blev deraf saa megen Meen og Fortræd, at den Ene dræbte den anden. Udi begge disse Høje har været gravet, som endnu kan sees Mærke til, besynderligen i den ene.

Saa er det berettet, at man skal have fundet to Kister i hver Grav, begge overalt jernbeslagne. Udi den ene Grav kom de, som grove, ikke ned til Kisterne; men i den anden Grav komme de ned til den ene Kiste. Der siges og, at een af disse Gravere skulle have sagt: at Kisten skulde op, hvad heller Gud vilde eller ikke. Dermed sank Kisten ned og den Mand, som havde talet saa fordristige Ord, blev neden under Kisten forknust, og døde der. De fandt og store Jernringe der i Jorden oven paa Kisterne, sin paa hver Kiste; hvilke der vare hart ad saa store som Ankerringe; og vil man sige, det at have været de Ældgamle deres Sædvane, at lægge Jernringe oven paa slige Fæekister, eller og i Jorden for oven dem.


§. 40.


I samme Langedal der for oven i Odelstade Skard fandtes og en Jernring under en stor Steen, for ti Aar siden, eller omtrent 1744. Manden, som fandt den Ring, var Arbejdskarl hos Gudmund Steingrimsen, som boede paa Odelstødum, og fortalte hannem dette. De fore begge hen, og fandt endelig Steenen, som var omkantet; men aldrig Pladsen hvor Ringen laae.


§. 41.


Udi Svarfaderdal langt frem i Bøygden staaer og en meget stor Høj, paa en slet Mark, kaldet Skib-Holl. I den Høj har været gravet, og der fandtes Døbefonten, som nu er paa Vøllum Præstegaard og en stor Ring af gammelt Messing, som er i Kirkedøren sammesteds. Dette laae i Stavnen; men Skibet kunde de ikke komme for for Ustyr af gammeldag Spøgerie[59].


§. 42.


Der er en Høj udi Grimsøe[60], som ligger 6 Miil fra Landet udfra Øefjord, og har man der fundet den Døbefont, som bruges til Kirken paa samme Øe.





Fodnoter

  1. Isefiordssyssel ligger paa Vesterlandet. Bolungarvig findes paa Chartene, men ikke Skaalevig.
  2. Gunnbiørnsskiær er en Øe som efter Olafsens Reise I. S. 576 skal ligge 20 til 30 Mile fra Island i N. V. Om dens Opdagelse s. Landnamab. p. 79, 102 o, fl.
  3. "Ude i Havet mod V. eller N. V. fra Island, 12 til 13 islandske Mile, skal ligge nogle Øer, som kaldes Korsøer; dog haves endnu intet Beviis for dette, uden allene det almindelige gamle og nye Sagn." Olafsens Reise I. S. 376.
  4. Grunnavik (i Isefiordssyssel) bestaaer af 4 Gaarde, Præstegaarden Stad iberegnet. Olavii Rejse I. S. 34.
  5. Af dette Sted er det man lærer at kjende Forfatteren.
  6. Denne Fjord findes paa Erichsens Kart i Isefjordssyssel, men paa Olavii Kart kaldes den Ejdisfjord.
  7. Lejde ɔ: Gravsted.
  8. Vatnsfjorden er en lille Fiord østen for Mjosfjord; findes paa begge Karterne.
  9. Adalvig i Isefjordssyssel er den nordligste Præstegaard paa Island. Olafsens Rejse I. S. 514.
  10. Bardestrands Syssel ligger paa Vesterlandet.
  11. Alptafjord er i Snefjeldsnæssyssel paa Vestlandet. S. Karterne.
  12. Om de i denne § nævnede Steder s. Olavii Rejse I. S. 154, hvor der tillige findes følgende om den her omtalte Høi: "Øverst oppe i Mokollsdalen ligger en meget stor Høj, som er stejl paa alle Sider, og hvori man vilde forsikre, at een blandt Stedets første Beboere, ved navn Mokoll eller Koll, skulde i sin Tid være begraven, med hans heele Efterladenskab, under en stor Steenrust eller Banke. Men saadan Beretning synes ikke troeværdig, thi hvormeget stærkere man end vil forestille sig Alderdommens Kjæmper at have været, - saa vilde det dog - blevet dem umueligt at bevæge saa overmaade store Steene, som denne Høj bestaaer af." Ogsaa efter Olafsens Rejse I. S. 393 synes den at være snarere en naturlig end en kunstig Høj.
  13. Dette har formodentlig været Vievandskar; et lignende med Runeindskrift paa besidder Hr. Thorlacius.
  14. Ønund Træfod var Gretter hiin stærkes Fader. Om ham heder det i Gretla p. 87. "Ønund boede i Kalldbak til sin Alderdom; han døde paa Sotteseng og ligger i Trefotshaugr."
  15. Strandesyssel ligger paa Vesterlandet.
  16. Denne Guldholl skal efter Olafsen I, S. 491 ogsaa være naturlig.
  17. Denne mærkelige Antikvitet siges hos Olafsen I. S. 492 at staae paa Kirkedøren, og beskrives der udførlig. Figurerne synes at forestille St. Jørgens Kamp og Skrivten meenes at være gammel Tydsk.
  18. Dalesyssel ligger paa Vesterlandet.
  19. I Laxdæla S. c. 33. siges at Melkorka og hendes Mand Thorbjørn Skriupur begge bleve begravne i en Høj i Laxdalen (Þau liggia bædi i Kumli i Laxárdal).
  20. Hunevatnssyssel ligger paa Nordlandet.
  21. Den navnkundige islandske Historiker Arngrim Johnsen.
  22. Oven denne Høj haves følgende Beskrivelse i Olavii Rejse II. S. 200: "Imellem Præstegaarden Melstad og Strandkanten er en gammel Kæmpegrav, som kaldes Kormakshaugur, 212 fod i Omkreds, men derhos meget lav. Man skal, for at søge den Begravnes Efterladenskab, have gravet deri 3 Gange, endskiønt forgjæves. Andre give Stedet Navn af Ormshaug, i Tanke, at den Ormr, som Thord Hrædas S. (Isl. Opl. S. 68) melder om, er bleven der begraven, hvilket synes rimeligere, da Kormak efter Historien, maae være jordet i Skotland."
  23. I Olafsens Rejse I. S. 734 omtales "Trøllkonurum, eller Kjæmpindens Seng, som siges at være udhuggen i en Klippe i Videdalsaae, 15 Alen lang og 8 Alen bred; men Vandfaldet har gjordt dette Hul." Dette har nogen Ligning med den her beskrevne Koleseng.
  24. Denne gamle Befæstning (Virki) beskrives ogsaa i Olafsens Rejse II. S. 736 og i Widalins Stut Agrip sub v. Virki, paa hvilke Steder der tillige tales meget om Vigabarde eller Bardi Gudmundsen.
  25. Om denne Krokaref haves en særskilt Saga, trykt i Holumsamlingen, 8vo., men hvori jeg dog ikke har kundet finde at han har levet paa Borg i Vididal; derimod beskrives der S. 53 følg. udførlig et Virki, som han havde bygt sig i Grønland.
  26. Det var ikke Laugmand Skapte men Gudmund hiin Rige paa Mødruvøll som raadede den fredløse Gretter at tye til Drangøe (Gretla i Isl. Sagasaml. 4to S. 142. 144), hvor han siden blev dræbt S. 154. Dens Beskrivelse i denne Saga stemmer ganske overeens med den i Olafsens Rejse II. S. 706 cf. Olavii Rejse I. S. 246, hvor der tillige siges, at der endnu sees Levninger eller Grunden til Gretters Huus. Skagafjordssyssel ligger paa Nordlandet.
  27. Gretla S. 133, hvor der fortælles at Bjørn Hitdælakappi gav Gretter Anslag paa dette Skjul. Et Stykke af dette Fagraskovsfjall kaldes endnu Grettisbæle. Olafsens Rejse I. S. 35.
  28. Det Sted, hvor han blev jordet, kaldtes efter Vatnsdæla S. S. 172 Ingolfshollt.
  29. Gretla S. 115, hvor der siges, at Asken blev nedgraven paa et Sted, hvor der var mindst Færdsel af Mennesker og Qvæg.
  30. Arnarvatn er den fornemste Søe paa Arnarvatnshlide som ligger mellem Hunavatnssyssel og Borgarfjorden.
  31. Denne mærkelige Hule (Surtshellir) beskrives udførlig i Olafsens Rejse I. S. 238 sq. og er afbildet Tab. XV.
  32. Heidarvisaga er en fortsættelse af Vigastyrssaga. Begge existerede kun i en eneste Pergaments-Codex i Antiqv. Archivet i Stokholm, hvorfra den første tilligemed Begyndelsen af den sidste blev udlaant til A. Magnæus for at afskrives, og derpaa opbrændte i Ildebranden 1728. Af denne Begyndelse er det Forfatteren af nærværende Optegnelser, J. Olafsen, har, efter Hukommelsen, ført Indholdet i Pennen.
  33. Om disse Hialtes Sønner see Landnámabok, Pag. 217-18.
  34. Miklabæ er Annex til Hofssogn i Skagefjordssyssel paa Nordlandet. De indbefatter Høfdestranden og Oslandshliden. Olavii Rejse I. S. 256.
  35. Thord Hredas Død omtales i hans Saga (isl. Udgave) S. 81, men der siges ikke hvor han blev begravet.
  36. Om Midfjordaaens Strækning see Olavii Reise I. S. 201.
  37. Skegge døde paa Aas og blev højlagt ovenfor Gaardene. Saga af Thord Hredu S. 81. Af hans Høj Skeggiahaugr kaldet sees endnu Levninger ved Aaskirke i Borgarfjordssyssel paa Vesterlandet. Olafsens Rejse I. S. 259.
  38. Øefjords- eller Vadlesyssel ligger paa Nordlandet.
  39. Svinedal ligger i Dalesyssel paa Vesterlandet.
  40. Om disse Levninger af Thord Hredas Kunstfærdighed, som saaledes i næsten 800 Aar skulde have vedligeholdt sig, haves følgende Sted i Arn. Jonæ Crymogæa Pag. 119. "Theodorus Hræda (junior) . . . magnam sui nominis famam apud Islandos reliqvit . . . ob ædificandi & sculpendi peretiam . . . Hujus sculpturæ vestigia, qvibus domuum contignationes, vel parietes ornaverat, etiamnum in Islandia visuntur: post annos plus quam DC."
  41. Om disse Levninger af Thord Hredas Nøsttomter, see Olavii Reise I. S. 201.
  42. Det var ikke Nordmanden Asbjørn, men hans Broder Orm, som Thord af den her omtalte Aarsag, fældede. Thord Hredas S. Pag. 68, hvor der lægges til: at han blev højlagt paa Midfjordsnæs, og staaer hans Høj der endnu i Dag.
  43. Rangarvalle Syssel er paa Sønderlandet.
  44. Om samme Høj hvori Gunnar blev lagt i en siddende Stilling, om hans Sang i Højen etc. see Niáls Saga P. 118.
  45. Nial boede paa Bergthorshval paa Landøerne. Niáls S. Pag. 30. Landøerne ligge ved Udløbet af Markarfliot i Rangarvallesyssel. Olafsens Rejse II. S. 856. Dersom ved Niáls Dynge her skal forstaaes hans Gravfsted, stemmer dette ikke overeens med hans Saga, efter hvilken Pag. 208-9 han med hans Kone og Huusfolk bleve begravne i een Kirke.
  46. Duftakshollt paa Sønderlandet, af en Frigiven ved Navn Dufþakr, nævnes i Landnámab. Pag. 329. 338.
  47. Storolfshvol, ligeledes paa Sønderlandet, hvor Storolf Ketill Hængs Søn boede, nævnes i Landnámab. Pag. 338.
  48. Om denne Káre Sølmundsen forekommer meget i Njáls Saga. Skaftefjeldssyssel er paa Østerlandet.
  49. Om denne Ingolfshøj beliggende i Arness-Syssel paa Sønderlandet, see Olafsens Rejse II. S. 859. Ingolfsfjall findes og paa Chartet.
  50. Om Thorleif Jarleskalds Mord see Olaf Tryggv. S. Ed. Sc. I. S. 209, hvor der tillige fortælles at hans Gravhøj var endnu norden for Lovretten. Denne omtales og i Olafsens Rejse II. S. 1032.
  51. Videdalstunge er Annex til Bredebolstadskirkesogn i Hunevandssyssel paa Nordlandet.
  52. Lundarbrekka er Annex til Øedalsaae Sogn i Thingøes Syssel paa Nordlandet.
  53. Lunde-Reykedal er en Sveit i Borgarfjordssyssel paa Vesterlandet.
  54. I Bredefjorden paa Vesterlandet er en stor Mængde Øer, men kun faa beboede, blandt disse Hrapsøe.
  55. Snæfjeldsjøklen, den højeste Jøkel i Island, ligger paa Vesterlandet. Bard Snæfellsás, om hvem en fabelagtig Fortælling existerer, skal have boet i en Hule i denne Jøkel. Isl. Saml. 4to S. 168. Olafsens Rejse I. S. 367.
  56. I Borgarfjordssyssel paa Vesterlandet.
  57. Om Geirmund Heliarskinn en af de rigeste og anseeligste af Islands Landnamsmænd, handles meget i Landnámab. Pag. 121. etc. Han nedgrov mange Penge i Andarkellda under Skard. Steds Pag. 127.
  58. Er maaskee Hialtestadesogn som nævnes i Olavii Rejse I. S. 209.
  59. Svarfaderdalen ligger i Øefjordssyssel paa Nordlandet. Om den Ingolfshøj, hvori Ingolf efter Svarfdælasaga skal være begraven i sit Skib samt om nogle Levninger af ham paa samme Sted, see Olavii Rejse II. S. 292-93. Vølum Præstegaard skal nok være Vallne.
  60. Grimsøe, en af de største Øer ved Island ligger, efter Olafsens Rejse II. S. 624, henved 12 Mile ude i Havet fra Øefjorden.




Kilde:

Antiqvariske Annaler, udgivne ved Den Kongelige Commission i Kjøbenhavn for Oldsagers Opbevaring, Andet Bind, Kjøbenhavn, 1815, s. 158ff.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.