Johannes C. H. R. Steenstrup biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Johannes C. H. R. Steenstrup
Biografisk oversigt

Johannes C. H. R. Steenstrup
(1844-1935)



Steenstrup, Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt, f. 1844, Historiker, Søn af ndfr. nævnte Professor Japetus S. Han er født i Sorø 5. Dec. 1844 og blev i 1863 Student fra Metropolitanskolen. Paavirket af Hjemmets rige Interesser gav han sig strax i Lag med Islandsk og med dansk Oldhistorie, men valgte Jura til Brødstudium; særlig syslede han med retshistoriske Æmner og opnaaede Accessit for en i 1865 udsat Prisopgave om Panterettens Historie før Christian V’s Lov. 1869 blev S. juridisk Kandidat og Assistent i Overformynderiets Sekretariat, men fortsatte Studierne og granskede særlig de danske Landboforhold i 16. og 17. Aarhundrede, snart tillige Middelalderens Kulturforhold, fremfor alt Kong Valdemars Jordebog. Dermed indlededes en betydningsfuld Forfatter virksomhed, og denne skaffede S. det Hurtigkarlske Rejsestipendium. 1873-75 kunde S. da studere i Udlandet, først i Stockholm og Upsala, dernæst især i London, Paris, Rom og München. De paabegyndte Normannerstudier fremmedes yderligere ved et af Videnskabernes Selskab støttet Ophold i Paris og Normandiet 1877. Ogsaa senere har S. rejst meget, ofte til Fods; han har nemlig lagt Vægt paa al Slags Sport. For øvrigt havde S. Arbejde i Videnskabernes Selskabs Sekretariat; samtidig nød han det Smithske Stipendium. 1882 erhvervede han den juridiske Doktorgrad, og s. A. blev han Professor Rostgardianus ved Kjøbenhavns Universitet. Som Universitetslærer har S. ved Siden af Forelæsninger (der ofte give Længdesnit af større Udviklinger) lagt Vægt paa skriftlige og mundtlige Øvelser med de studerende, og han har taget megen Del i Administrationen. Allerede 1886 valgtes han til Medlem af Konsistorium, 1899-1900 var han Universitetets Rektor, og han har haft flere akademiske Hverv; saaledes er han siden 1897 Medlem af Komiteen for Samarbejde mellem Nordens Universiteter, ligesom han har taget fremragende Del i de nordiskakademiske Møder og er dansk Medredaktør af «Nord. Universitetstidskrift». 1882 blev S. Medlem af det kongl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, s. A. Medlem af Videnskabernes Selskab, 1883 Medlem af Dansk historisk Forenings Bestyrelse (fra 1897 Formand); desuden Medlem af talrige Kommissioner, saaledes fra 1882 af den Arnamagnæanske Kommission og i 1898 Medlem af den af Justitsministeriet nedsatte Navnekommission (som saadan Medforfatter til «Dansk Navneskik»), og Medlem af flere udenlandske lærde Selskaber. Af Lunds Universitet kreeredes han til Æresdoktor i Filosofien 1900.
   S.s historiske Forfattervirksomhed er omfattende og mangeartet. I Begyndelsen samlede den sig om de indre Forhold i den danske Middelalder og havde til Midtpunkt «Studier over Kong Valdemars Jordebog» (1873-74), sikkert det vægtigste Debutarbejde, nogen dansk Historiker har ydet; det gav ikke blot en indgaaende Undersøgelse af det mærkelige Kildeskrift, men tillige en samlet Udsigt, rig paa oprindeligt Syn og nye Oplysninger, over Datidens økonomiske Forhold, til Dels endog Samfundsudviklingen paa Valdemarstiden, og dets Forfatter havde med ét Slag vundet en Plads i Historikernes forreste Række. Indvendinger mod adskillige Enkeltheder fremkom dog fra C. Paludan-Müller; men med Kraft tog S. Kampen op mod den store Kritiker («Prof., Dr. C. Paludan-Müller og Kong Valdemars Jordebog», 1874). Næste Hovedgruppe af Skrifter omfatter Normannertogene og Normannerkulturen. Fra Udlandets Kilder hentes der en Vrimmel af hidtil ukjendte eller unyttede Skatte, og det indvundne Stof bearbejdes til kraftige Helheder. Af «Normannerne» er der udkommet 4 Bind: «Indledning i Normannertiden» (1876; forkortet fransk Bearbejdelse 1881), «Vikingetogene imod Vest i det 9. Aarhundrede» (1878), «Danske og norske Riger paa de britiske Øer i Danevældens Tidsalder» (1879-82) og «Danelag» (juridisk Doktordisp., 1882); men dette Hovedværk i vor historiske Litteratur venter endnu paa sin Fuldendelse. Herhen hører ogsaa foruden nogle Smaaafhandlinger Folkeskriftet «Englands Erobring ved Hertug Vilhelm af Normandiet» (1877). Tredje Hovedgruppe omhandler Bondestandens Forhold i nyere Tid, saaledes «Vornedskabet hos den danske Bonde», «Nogle Undersøgelser om Fæstebondens Retsforhold i ældre Tid» (begge i «Hist. Tidsskr.» 5. Række VI) og Folkeskriftet «Den danske Bonde og Friheden» (1888). S.s Studier omfatte dernæst Historieskrivningens Historie i nyeste Tid («Historieskrivningen i Danmark i det 19. Aarh.», 1889), de gamle Folkeviser («Vore Folkeviser fra Middelalderen», 1891) osv. I de senere Aar har Forberedelsen af «Danmarks Riges Historie », hvor S. skildrer Oldtiden og den ældre Middelalder, affødt en Række af Særundersøgelser, saaledes bl. a. «Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling» («Vidensk. Selsk. Oversigt» 1896), «Nogle Bidrag til vore Landsbyers og Bebyggelsens Historie», «Nogle Undersøgelser om Guders Navne i de nordiske Stedsnavne» («Hist. Tidsskr.»), «Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldhistorie» («Ark. f. nord. Filol.» XIII), «Danmarks Sydgrænse og Herredømmet over Holsten ved den historiske Tids Begyndelse 800-1100» og «Venderne og de danske før Valdemar den stores Tid» (Universitetets Indbydelsesskrifter 1900). Hertil føje sig talrige Anmeldelser i forskjellige Tidsskrifter og anmeldende Oversigter, især i «Revue historique». Endnu kunne fremhæves de Betragtninger og Afhandlinger, S. har samlet i «Fra Fortid og Nutid» (1892), og «Ethnografien, en Oversigt til Vejledning ved historisk Læsning og Studium» (1902).
   S. har sin Styrke i den afhandlende Form. Med omfattende Viden forener han udpræget Selvstændighed i Opfattelsen, sej Energi til at trænge gjennem vanskelige Problemer og lykkelig Evne til at finde nye Udgangspunkter for Realstudiet af Fortiden, snart ved Opsporing af unyttet Kildestof, snart ved nye Synsvinkler, juridiske og sproglige Undersøgelser osv., snart ved skarpsindige Kombinationer. Megen Vægt lægger S. paa at knytte Fortid til Nutid og samtidig bedømme hver Tidsalder ud fra dens egne Forudsætninger; hans Dom er i Regelen baaren af konservativ Synsmaade, enten han f. Ex. søger at finde Lyssiderne i Bondestandens tidligere Afhængighed eller med Forkjærlighed leder efter historiske Støttepunkter for fjærne Sagnberetninger.
   Kbhvns Universitets Indbydelsesskr. t. Reformationsfesten 1882. Lunds Universitets årsskrift 1900.
   Hans Olrik.

Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)


Bibliografi