Grønlænder i kajak – Emanuel A .Petersen, 1921-48
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871
50. Kajakmanden, som var uheldig
med at drage paa Besøg
En Kajakmand drog ud blot for at besøge Folk. Paa Veien kom han først til et Huus, omkring hvilket der var heelt blodigt, men intet Menneske at see. Han gik op, kigede gjennem Vinduet og saae en Bjørn som stod derinde og aad dræbte Mennesker. Han hentede sine Vaaben løb op paa Taget, stak igjennem det efter Bjørnen og dræbte den tilsidst heelt, da den kom frem af Huset. Derfra drog han videre op i det indre af en Fjord og kom til et Huus, hvor nogle Qvinder bøde ham indenfor. Men medens han var hos dem, sagde en af dem: »troer du nok, at vore Mandfolk ville lade dig leve, naar de komme hjem?« Derover blev han saa forskrækket, at han strax ilede bort, men da han kom hjem fortalte han kun om det første Huus og undsaae sig ved at omtale det andet. Atter engang drog han ud paa Besøg, kom til et Huus og blev budt ind i samme af to Mænd og to Qvinder. En af Qvinderne sagde, pegende paa sin Mand: »han der har lavet sig en ny Fuglepiil, da han gik ud at prøve den, kastede han den først ud over de yderste Skjær, anden Gang kastede han over til Akilinek, og da han roede over for at tage den op, saae han Kæmpemenneskene og gjorde Løier med deres Qvindfolk.« Derefter fortalte den anden Qvinde, pegende mod sin Mand: »men han der kan rigtignok tygge Spæk til Bær. Da han første Gang gik ud for at spise Bær, tog han Spækket af en halv Sælhund med sig og fortærede det alt. Anden Gang tog han Spækket af to Sælhunde med sig og tyggede det ligeledes op, altsammen til Bærrene.« Da Gjæsten havde faaet noget at spise drog han hjem igjen; han mærkede at han havde besøgt nogle Løgnhalse, og tabte herefter Lysten til at gaae ud paa Besøg.
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, s. 90