Kajoutak, en Drabsmand ved Agdluitsok (Rink)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Grønlandske isbjerge – Foto: Buiobuione, Wikimedia


Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871

18. Kajoutak, en Drabsmand ved Agdluitsok

(Uddrag)



Kajoutak levede i Egnen af Agdluitsok. Medens han endnu var Barn, bleve hans Fader og nogle af dennes Slægtninge dræbte, hvorfor hans andre Slægtninge mindede ham om, at han ikke skulde voxe op som Mennesker ialmindelighed. Kajoutak glemte ikke dette, men havde under hele sin Opvæxt kun eet Maal for Øie, nemlig Manddrab. Omsider, da han havde opnaaet svære Kræfter og ligeledes begaaet det første Drab, tænkte han ogsaa paa at gifte sig. Men dette gjorde han heller ikke som andre Folk. Han tog nemlig to Piger til Hustruer, efterat have dræbt begge deres Forældre, beholdt tillige deres Broder, der endnu var en Dreng, hos sig, og da han havde faaet disse i sit Huus, tænkte han bare paa Latter og Morskab, og endskjøndt han vel stundom hemmeligen begik Drab, viste han dog oprigtig Kjærlighed mod sine Koner og deres Broder. Men denne Svoger bevarede sit Had til Kajoutak, flyttede som Voxen bort fra ham og fornærmede ham stadig, hvorover de tilsidst kom i Slagsmaal og Kajoutak ligeledes dræbte Svogeren. Han dræbte ogsaa Beboerne i et andet Huus undtagen en Qvinde og to unge Mennesker, som flygtede over Land til Østkysten. Langt senere mødte han igjen disse tvende, som vare blevne til meget stærke Mænd og kom tilbage over Land for at opsøge deres Fjender. Men Kajoutak undgik dem ved List og dræbte den ene, hvorpaa den anden flygtede tilbage. Kajoutak boede i Tunudliorfik-Fjorden. Engang traf han paa Isen hele Mandskabet fra et forsliist Skib, tog dem med sig og underholdt dem hele Vinteren. Han behandlede dem alle godt undtagen Skibsdrengen, som han plagede lidt. Engang holdt han ham fast og skar med en skarp Kniv alt Haaret af ham, fordi han havde for meget Utøi, men han tog derved noget af Huden med. Mange Aar derefter kom denne Skibsdreng atter som Skibsherre til den samme Kyst, indbød de Indfødte til sig og forskrækkede dem ved at vise en Prøve paa sin Styrke, i det han med sine Hænder alene slog Knude paa et Jernbaand. Nogle fortælle dog at det var en Mand ved Navn Korfik, som antog sig disse Skibbrudne.


Kilde


Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, ss. 48-49