Kaladlits Strid med de gamle Kavdlunakker paa den glatte Iis (Rink)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Eskimoiske eventyr og sagn – I
Hinrich Rink
1866

69. Kaladlits Strid
med de gamle Kavdlunakker paa den glatte Iis
(Fortælling fra Nordgrønland)

Man siger, at fordum bleve Kaladlit paa Sydlandet bekrigede om Efteraaret, da der laa Iis paa Indsøerne og langs Strandkanten. En Mand gik paa Fangst og kom hjem med to Hvidfisk. Om Aftenen, da de havde spiist, kom to Piger, der havde været ude at hente Vand, styrtende ind og skrege: »de storme løs paa os!« Derpaa blev Manden vred, og sønderrev Remmen, som han sammenrullede. Men da han vilde gaae ud, stormede Kavdlunakkerne allerede mod Huset. Konen, som nylig var nedkommen, gav sig til at hexe. Manden tog hende og satte hende ud igjennem Vinduet; nogle af de andre flygtede ogsaa gjennem Vinduet, men de, som vilde gaae ud igjennem Døren, bleve dræbte. Manden vendte tilbage, for ogsaa at hente sin Moder, men gik atter ud, da han fandt hende saaret. Saaledes flygtede nogle, og skjulte sig mellem Steenhobene. Der laae de og hørte Kavdlunakkernes lystige Raab, og da hiin Mand kiggede frem af sit Skjul, saae han, at de slæbte hans Moder hen over den frosne Indsø, med et Reb bundet om hendes Haartop, og raabende mellem hverandre. Skjøndt ophidset, holdt han sig dog skjult, men sagde til to Piger: »gaaer ned paa Havisen henimod det aabne Vand; dersom de naae eder, skulle I springe ud i Vandet.« Derpaa gik Pigerne hulkende og grædende ud paa Isen. Da Kavdlunakkerne saae dem, gik de ogsaa derud, for at forfølge dem. Men Isen var meget glat, derfor kunde de ikke staae opreiste; nogle, faldt paa deres Bag, andre paa Siden, andre vaklede. Hiin vrede Mand spurgte nu sine Folk om Antallet af dem, som vare komne paa Isen, og om de vare der alle. De spurgte hverandre indbyrdes om hvormange der havde været af de lumpne Kavdlunakker; tilsidt sagde En, at nu vare de der alle. Strax derpaa foer Manden forbittret ud paa Isen, idet han greb sit Spyd, og havde et andet i Baghaanden. Den første han mødte stak han ihjel, og da de andre vilde nærme sig, gled og faldt de, hvorpaa han ogsaa stak dem. Da Beenspidsen af hans Spyd var fuld af Blod, pustede han det bort, uden at kunne aabne Øinene, og tørrede Øinene med Ærmet. Omsider havde han stukket og dræbt dem alle, endnu førend de to Piger havde naaet det. aabne Vand. Da han havde ødelagt dem, gik han tilbage, idet han endnu stak de mange Døde under Bugen, og saaledes hævnede sin Moder. Derpaa vendte han tilbage til Huset, men fandt alle Folk dræbte der.

Kilde

Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn I, ss. 206-207.