Kaluluk (Holm)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm
1888
3. Kaluluk
Drengen, som overvinder Fjenderne
ved Hjælp af Amulet og Trylleord
fortalt af Pitiga [1]
Der var engang en lille, spinkel, forældreløs Dreng, som hed Kaluluk. Han boede hos sin gamle Bedstemoder. Naar Kajakmændene fra Nabolauget gik ud paa Fangst, hændte det ofte, at de ikke kom hjem igjen. Da Kaluluk begyndte at gaa i Kajak, roede han en Dag ud til en Ø[2], Ingmikertok, og der steg han iland. Han tog sin Fuglepil, Kastetræ og lille Kniv og gik op paa Øen, hvor han satte sig til at arbejde paa Fuglepilen. Medens han sad der, fik han Øje paa en Kajak, der nogen Tid gik i Skjul af Stranden, men derefter lagde tilland paa Øen[3], og kom op og tog fat paa Kaluluk. De begyndte nu at brydes; men da Kaluluk mærkede, at han ikke kunde magte Manden, der var meget større end han, tænkte han: «Hvad mon jeg har til Amulet? Det er sandt, jeg har en alugsugak[4] (et utidigt Foster) til Amulet». Han raabte nu, at alugsugak'en skulde komme og hjælpe ham, inden det var for sent. Da Amuletten kom Kaluluk til Hjælp, trykkede han (Manden til Jorden bag fra[5] og slæbte ham hen til en stor, sort Dam i Nærheden, i hvilken han kastede ham ud[6]. Manden krøb op af Dammen, men Kaluluk stak ham ihjel med Fuglepilen. Da Kaluluk stak med Fuglepilen i Vandet, mærkede han, at der var noget blødt dernede. Han hagede det til sig og saae, at det var et dødt Menneske. Han trak det ene Lig op efter det andet og gjenkjendte i dem sine forsvundne Husfæller og Naboer. Manden kastede han nu igjen ud i Dammen og alle Ligene ovenpaa.Da Kaluluk kom hjem til sin gamle Bedstemoder, fortalte han hende, at han havde dræbt den store Mand, og at det ikke var saa underligt, at Naboerne ikke kom hjem, naar de gik ud i Kajak, thi den store Mand havde dræbt dem og kastet dem ud i Søen[7]. Tre Dage efter kom der mange Kajaker fra «den anden Side[8]. De sagde, at Manden ikke var kommen hjem, og at der ikke var andre end Kaluluk, der kunde have dræbt ham. Denne svarede: «Hvorledes skulde jeg, der ingen Kræfter har, kunne dræbe den Mand, som er meget større end jeg?» Kaluluk's «avia» (Halvfætter) fortalte, at de fra «den anden Side» vilde komme og hævne sig paa ham. Da Kaluluk kom op i Huset, fortalte han det til sin gamle Bedstemoder, men denne sagde: «Du skal ikke frygte, thi Din Amulet vil nok hjælpe Dig». Hun begyndte nu med at synge Tryllesange; først over en Vandøse, derefter tog hun en Sælhunde-Blodprop ud af sin Pose og sang over den, og derefter over sin Kjødvender, der var lavet af et Ribben, og som Kaluluk selv havde brugt som Barn.
De fik nu Øje paa Kajakerne, der kom fra den anden Side for at slaa Kaluluk ihjel. Denne fik sin Bedstemoders Rensdyr-Støvler paa, og strammede disse og Buxerne godt. Bedstemoderen gav ham Kjødvenderen og Blodproppen til Vaaben[9]. Da de nærmede sig, blev Vandet ganske rødt af de mange Kajaker. Bedstemoderen hentede Vand i Vandspanden og satte den ved Stranden, hvor de skulde gaa iland. Hun sang over Spanden og ønskede: «Bare de ville holde deres Aarer paa Ryggen, naar de gaa op paa Land! Og bare de maa faa Horn i Panden som Rensdyr og drikke af Spanden!» Kaluluk løb ned til Stranden. Da den første Mand steg iland, tog han Aaren om paa Ryggen, idet han holdt den med begge Hænder, og gik hen til Spanden, som Bedstemoderen havde stillet ved Stranden, og begyndte at drikke. Medens han drak, gik Kaluluk hen til ham og stak ham med Kjødvenderen i Siden under Anorak'en, men Manden vedblev at drikke. Idet Kaluluk trak Kjødvenderen ud, stak han Blodproppen ind. Da han derefter trak Proppen ud, styrtede Blodet ud af Manden og han styrtede død om. Saaledes gjorde han ved dem alle undtagen to. Til dem sagde han, at de skulde gaa hjem, ellers vilde det gaa dem, ligesom det var gaaet med alle de andre[10]. Da disse kom hjem, fortalte de, at alle de andre var slaaet ihjel. Kaluluk skar de Døde istykker og kastede dem i Vandet. Derefter rejste han ind til Bunden af Sermilik, hvor han levede af Hvidfisk og Narhvaler, og kom aldrig mere sammen med Mennesker[11].
Fodnoter
- ↑ Af samme Sagn haves 2 andre Gjengivelser, nemlig af Angitinguak og Adlagdlak, med hvilke Pitiga's er suppleret. Angitinguak kalder Hovedpersonen: Ukugsulik, istedenfor Kaluluk.
- ↑ Angitinguak: et Næs.
- ↑ Angitinguak: hørte han noget brumme inde fra Landet, og saae da en stor Mand.
- ↑ Pitiga nævner istedetfor: angiak (et overnaturligt Væsen, fremkommet af et Misfoster), men da de to andre Fortællere nævne alugsugak, har jeg benyttet dette.
- ↑ Adlagdlak: vred Hætten rundt paa hans Anorak, indtil han var kvalt.
- ↑ Denne Scene fortælles af Angitinguak saaledes: Den store Mand tog Kaluluk op under Armen og bar ham ind ad Landet til for at dræbe ham. Han sprællede og græd, men det hjalp ikke noget. Han anraaber Amuletten, og da de kommer til den sorte Sø, havde Manden ikke mere Kaluluk under Armen, men denne tog Manden, der sprællede voldsomt, og kastede ham ud i Søen.
- ↑ Angitinguak: Der var een, der havde hørt dette, og som fortalte det til den store Mands Familie.
- ↑ Adlagdlak: «Syd fra».
- ↑ Efter Adlagdlak's Gjengivelse, sagde Bedstemoderen til ham, at han skulde stikke i Retning af Folkene med Kjødvenderen, og derefter med Proppen, og idet han lod som om han trak denne ud, skulde han sige: «Nu trak jeg den ud!» Dette gjorde han og Blodet styrtede ud af Folkene, som døde af Blodtab.
- ↑ Efter Angitinguak's Gjengivelse bleve alle dræbte; efter Adlagdlak's, fik kun En Lov til at beholde Livet.
- ↑ Efter Adlagdlak's Gjengivelse var det den skaanede Mand, som man ikke mere hørte noget om.
