Karrak (Holm)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm
1888
28. Karrak
Strid imellem en Angekok
og hans Tartok
fortalt af Pitiga
En Tartok havde engang stukket sin Angekok, hvorfor denne rejste ind i Landet for at hævne sig paa ham.Angekoken Karrak havde engang arbejdet paa Pilejern, hvorved hans Tartok, der var Timersek og hed Ibak, havde faaet Hovedpine og tænkte, at han skulde hævne sig paa sin Herre ved at stikke ham.
Da Karrak nu skulde gjøre Angekokkunster, bleve Lamperne slukkede, men Tartok'en kom ikke, og dette gjentog sig; Ibak kom aldrig mere, naar Karrak gjorde Angekokkunster. En Aften da Karrak saaledes havde forsøgt sine Kunster uden at kunne faa lbak frem, satte Karrak sig, da Lamperne bleve tændte, hen paa Brixen og lænede sig op ad en Stolpe, idet han sagde: «Der er vist noget ivejen med Ibak, siden han ikke vil komme». Som han sad der og passiarede med en Mand, der sad ligeoverfor ham, hørte han noget røre sig under Brixen. Han saae efter, men kunde ikke se noget.
Ibak sad imidlertid under Brixen og gjorde sin lange Kniv (dorkotap) istand, nemlig satte et Stykke Menneskekjød paa den. Han stak nu sin Angekok med Kniven igjennem Livet, saa at Spidsen stak ud igjennem Maven. Angekoken sprang op og kom derved til at stikke Manden, der sad ligeoverfor ham, i Knæet med Kniven, som stak ud gjennem hans Mave. Han trak Kniven ud og strøg Hullet paa Maven med Haanden, hvorved det blev lægt, ligeledes gjorde han ved Hullet bagpaa; men det vilde ikke læges, fordi Menneskekjødet havde rørt ved det. Saaret lægedes dog senere ved Hjælp af Angekokkunster.
Om Foraaret sagde Karrak: «Jeg skal ind og hævne mig paa Ibakasik». Han tog en lille, men spids Kniv med og rejste i Følge med to Inersuak'er, der vare hans Tartok'er, ind til Ibak's Boplads.
Da de kom hertil, kigede de ind af Vinduet og saae, at Lampen var slukket hos Ibak, der med Familie boede paa højre Side, og at Ibak sad foroverbøjet, som om han sov. Paa venstre Side brændte Lampen, og der blev trommet og dandset. Karrak sænkede sig ned i Jorden og kom op inde i Huset, greb Ibak i Haaret, som han snoede omkring sit Haandled, og stak ham i Halsen med Kniven, hvorpaa han havde sat et Stykke Menneskekjød, saa at det gav et Knald. Da Ibak var ved at dø, og hans Husfæller begyndte at græde, sænkede Karrak sig atter ned i Jorden og rejste hjem.
Karrak gjorde nu over ti Gange Angekokkunster; men hans Tartok (Ibak) kom ikke. Han rejste derfor ind til Ibak igjen, og da han kom ind i Huset, græd Ibak's Familie, fordi denne var blevet saa mager og var nær ved at dø. Hans Kone sagde til Karrak: «Nu er din Tartok ved al dø». «Er Du ved at dø?» spurgte Karrak. «Ja! jeg er blevet stukket i Halsen!» svarede Ibak. Karrak sagde: «Ke! ke! ke! hvem har stukket Dig?» skjøndt det var ham selv, der havde gjort det.
Karrak skulde nu gjøre Angekokkunster, medens han var der i Besøg, og da Lamperne slukkedes, og han under Kunsterne fik Syner, pustede han paa Ibak, som derefter blev levende igjen. Karrak rejste hjem, da Ibak var blevet rask, og stak ham ikke mere.
