Knud Hjortø biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Knud Hjortø
Biografisk oversigt

Knud Hjortø
(1869-1931)



Hjortø, Knud Anders, dansk Forf., f. i Kirkeværløse 4. Jan. 1869. H. tilhører en dansk Bondeslægt. Han blev dimitteret fra Jonstrup Seminarium 1888, blev senere Student og studerede nogen Tid Filologi uden at tage en afsluttende Eksamen. Vinteren 1896-97 tilbragte H. i Paris, et Ophold, som blev fremmende for hans kunstneriske og navnlig musikalske Interesser (i hans Bøger dvæles gerne ved Bach). Siden har H. levet i Provinsen, 1900-08 som Lærer ved Realskolen i Skelskør; sidstnævnte Aar ansattes han ved Seminariet i Vordingborg. H. debuterede i Litt. med en lille Bog »Syner« (1899), hovedsagelig en Samling personlige Indtryk. Derefter fulgte 3 Bøger: »Hjemme fra Egnen« (1901), »Kraft« (1902) og »Folk« (1903), der ved Siden af en vis Mangel paa Beherskelse i Formen rummede muntre satiriske Iagttagelser fra Provinsliv. Langt mere Fantasi fandtes i et flg. Prosa-Arbejde »Skyer og Stjerner« (1904); men H.’s Trang til original Tænkning fandt dog først Udslag i »To Verdener« (1905), en Slags filos. Roman, ikke let tilgængelig, men tankevægtig - uden Tvivl H.’s betydeligste Arbejde. H.’s noget bitre Livssyn og en vis Haardhed prægede dette Værk, ligesom det flg. om en Livets Outsider »Hans Råskov« (1906). Derefter fulgte en mindre betydelig Saml. Fortællinger »Præster« (1907), et ejendommeligt Provins-Milieu »Dengang man var ung« (1908), rigt paa original Menneskeskildring, og 1909 endelig i Fortællingen »Rasmus« et interessant Bondeportræt. H. har siden udfoldet en stor Produktivitet; næsten hvert Aar har set et nyt Arbejde fra hans Haand, meget betydeligt og mindre betydeligt mellem hinanden. H.’s Interesse for og skarpe Iagttagelse af sproglige Fænomener gav sig Udslag i Bogen »Fra Ordenes Samfund« (1918). H. hørte til de Forf., der fra første Færd ikke havde let ved at vinde Publikum. Hans Form var ofte noget kantet, hans Indfald uberegnelige; hans Bøgers udprægede Originalitet har imidlertid formaaet efterhaanden at skabe Opmærksomhed om hans Digtning og hans Navn.
J. Cl.

Kilde: Salmonsens konversationsleksikon (1915-1930)