Korsets Ophøjelse

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Gammelnorsk homiliebog


  Korsets Ophøjelse [1]

In exaltatione sancte crucis


oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2025



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er C. R. Unger: Gammel norsk Homiliebog, Christiania, 1864


Cosdroe og Heraklios
fra en emaljeret korsplakette
ca. 1160-70

En hedensk konge ude i Serkland hed Cosdroe[2]. Han hærgede i Jerusalem og nedbrød mange kirker og tog Vorherres kors med sig sammen med meget andet krigsbytte. Så begyndte han at forherlige sig selv på grund af denne sejr og anså sig for at være en guddom. Og på et højt fjeld lod han en glashimmel fremstille med billeder af alle himmellegemerne. Og dér sad han på en guldstol. Han lod også vand lede dertil i skjulte rør, og indimellem åbnede han for de huller, der var i rørene, og det virkede da, som om han sendte regn fra himlen som en gud. Med sig i himlen havde han sin unge søn og hele det bytte, han havde fået i Jerusalem. Han satte sin anden søn til at være konge over sine jordbesiddelser og lod sig tilbede som en gud.

En konge i Jerusalem hed Heraklios[3]. Han samlede en hær imod Cosdroes søn, og de mødtes ved en flod. Heraklios foreslog den hedenske konge, at de to skulle kæmpe mand mod mand for at undgå yderligere tab af menneskeliv. De gik da ud på en bro og kæmpede, og Heraklios sejrede, og hele Cosdroes hær overgav sig til ham og antog den kristne tro. Derefter gik Heraklios op til Cosdroes glashimmel med sin hær, og Cosdroe blev pågrebet og halshugget, for han ville ikke antage kristendommen. Men Heraklios tog hans unge søn til sig som sin fostersøn, og han antog den kristne tro.

Derpå lod Heraklios glashimlen ødelægge, og han tog hele det bytte, som Cosdroe havde vundet i Jerusalem, og han drog hjem med sejr og et stort bytte, og han ville ride med Vorherres kors gennem den port til Jerusalem, hvorigennem Jesus var kommet på vej til sine pinsler. Men porten lukkede sig som en mur foran ham. Og mens dette gjorde kongen og hele hans hær triste til mode, da stod Guds engel på borgmuren med et lysende kors og sagde: »Da himlens og jordens konge red igennem denne port til sine pinsler, da var han ikke iklædt en konges skrud, men han red på et uanseeligt æsel og viste sine tjenere en forbilledlig ydmyghed[4].« Kongen kastede da hædersskrudet af sig, og alle gik barfodede mod byen og sang lovsang for Gud, og borgporten åbnede sig da for dem. Og da Vorherres kors kom tilbage til Jerusalem, da skete alle de samme mirakler, som dengang korset blev fundet, for da rejste mennesker sig fra døden, og syge blev raske, og denne dag er siden blevet højtideligholdt[5].

Måtte den almægtige Vorherre Jesus Kristus, der nedlod sig til at udstå pinsler på korset for vores skyld og frelste os fra den evige død, på dommedag lede os til den evige glæde med sin barmhjertighed og i det hellige kors’ tegn — ham, der lever og regerer som Gud per omnia secula seculorum[6]. Amen.




Noter:

  1. Teksten findes overleveret i Gammelnorsk homiliebog, AM 619 4to. fra omkr. 1200-1225, som er den ældste bevarede norske bog. Selve indholdet i håndskriftet er noget ældre.
  2. Khosrau 2. den Sejrende, sasanidisk konge 590-628
  3. Byzantisk kejser 610-641
  4. Se fx Matt 21, 5
  5. Dagen for korsets ophøjelse er 14. september
  6. ≈ i al evighed