Kvinden der fik skoldet fødderne
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Kvinden der fik skoldet fødderne
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2022
På det fine og fornemme sted, der hedder Reykjaholt, skete der det, at to kvinder skulle bære en kedel hjem fra en varm kilde, men da de havde løftet kedlen og taget stangen, hvorpå kedlen hang, på skuldrene, gled den ene af dem ned i den varme kilde med begge ben. Kedlen, som hun skulle bære, var meget tung, mens kilden var både hed og dyb, og hun kunne ikke komme op fra kilden, før hun vadede hen, hvor den var mere langstrakt og ikke så dyb. Og da hun kom op, ville man tage skoene af hende, men da man trak strømperne ned over skoene, fulgte både huden og kødet med. Folkene, der stod hos hende, blev ganske forfærdede, for de gik alle ud fra, at skoldningen ville være meget værre på fødderne, end den var op ad læggene. De påkaldte siden den salige biskop Torlak og bad om, at han ved sin forbøn ville skænke dem nåde og barmhjertighed, således at hun blev helbredt. Man trak derpå skoene af hende, og hun var da mindre skoldet dér, hvor man ellers havde ventet, det skulle være værre. Hun blev siden rask i løbet af en måned, men før havde man næppe troet, at hun ville overleve eller dog få varige mén, såfremt hun kom sig. Og de priste Gud og den salige biskop Torlak.
