Lausavísur: Torf-Einarr jarl (B1)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif
Dansk.gif


Den norsk-islandske skjaldedigtning


ved
Finnur Jónsson
1912-1915


Torf-Einarr jarl
Jarl på Orknøerne; omkr. 900.


Lausavísur


1. Sékat Hrólfs ór hendi
né Hrollaugi fljúga
dǫrr á dolga mengi;
dugir oss fǫður hefna;
en í kveld meðan knýjum,
of kerstraumi, rómu,
þegjandi sitr þetta
Þórir jarl á Mœri.

2. Rekit hefk Rǫgnvalds dauða,
rétt skiptu því nornir,
(nú 's folkstuðill fallinn)
at fjórðungi mínum;
verpið snarpir sveinar,
þvít sigri vér rǫ́ðum,
(skatt velk hǫ́num harðan)
at Háfœtu grjóti.

3. Ey munk glaðr, síz geirar
(gótt 's vinna þrek manni)
bǫðfíkinna bragna
bitu þengils sun ungan;
þeygi dylk, nema þykki,
(þar fló ár at sǫ́rum
hræva nagr) of holma
holunda val sem gœlak.

4. Eru til míns fjǫrs margir
menn of sannar deilðir
ór ýmissum ǫ́ttum
ósmábornir gjarnir;
en þat vitu þeygi
þeir, áðr mik hafi feldan,
hverr ilþorna arnar
undir hlýtr at standa.

5. Margr verðr sekr of sauði
seggr með fǫgru skeggi,
en ek at ungs í Eyjum
allvalds sonar falli;
hætt segja mér hǫlðar
við hugfullan stilli;
Haralds hefk skarð í skildi
(skalat ugga þat) hǫggvit.

   1. Jeg ser ingen spyd flyve mod fjendernes mængde fra Rolv eller Rolløgs hånd - jeg bör hævne min fader; og i aften, medens vi kraftig kæmper, sidder Tore jarl på Möre uvirksom ved drikken og tier.
   2. Jeg har hævnet Rögnvalds død for min fjærdedels vedkommende; nu er krigeren falden, og det udfald hidførte nornerne rigtig; kaster, raske svende, sten op omkring Höjfod - nu er det os, der har sejret; det er en hård skat jeg udreder ham.
   3. Altid vil jeg være glad, fra den tid de kampbegærlige mænds spyd bed kongens unge sön; det er godt for mand at udføre en dåd; jeg nægter ikke, at man synes, at jeg føder (godt) ravnen her på Øerne; dér flöj ravnen tidlig til sårene.
   4. Mange mænd af ingen ringe herkomst og fra forskellige sider er begærlige efter mit liv, og det ikke uden virkelig grund, men det ved de dog ikke för de har fældet mig, hvem der (overhovedet) kommer til at ligge under örnens klør.
   5. Mangen en mand med smukt skæg bliver fredløs (blot) for fåretyveri, men jeg for herskerens unge söns fald her på Øerne; man siger, at der truer mig en fare fra den modfulde konge; jeg har hugget et skår i Haralds skjold; jeg nærer ingen angst ved det.