Liget set af andre

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Mette Marie Jensdatter (1809-1898) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

H. Dødsvarsler

11. Liget set af andre


288. På herregården Rydhave, Ryde, var der for omtrent halvtreds år siden blandt andre daglejere også én, som hed Sören Hyldgård. En aften kom han hjem og var helt fortumlet i hovedet. Hans kone vilde have at vide, hvad han fejlede, men han vilde ikke sige hende det. Nogen tid efter skete det, at en halvtosset mand, Niels Kojborg, døde ude på marken, og nu fortalte Sören Hyldgård hans kone, at han, da han ovennævnte aften gik forbi Kojborg, havde set fire mand komme bærende fra marken med den døde mand, og det var det, som han var bleven så betaget over.

Fortalt af Sören Hyldgårds kone, ved Villads Andersen, Staby.


289. I Kisbøl, Lejrskov sogn, stod en pige i mørkningen og vilde til at i seng. Så keg hun ud ad vinduet. «Kom her hen og se,» sagde hun, «der kommer to bærende med en ligkiste, og den ene har det bare hoved.» Nej, de kunde ingen ting se og troede ikke, det havde noget at betyde. Så stod det hen noget. Da døde en gammel mand der, og en snedker, som boede noget neden for, skulde lave kisten. Det var ellers ikke længere, end at de kunde have båret den til stedet, men for at trodse det her syn, pigen talte om, vilde de kjøre efter den. Vejen gik noget uden om, men en sti gik tværs over. I den tid manden kom kjørende efter kisten, kom snedkeren og hans svend bærende med den ad stien, så de kom ham i forkjøbet. Det var sådan en storm, at svendens kaskjet blæste af, og han kom med det bare hoved. Det er ikke grov mange år siden, det skete.

Hans Madsen, Bække.


290. En mand fortalte mig en gang, at da han som dreng en nat var stået op, havde været ude og kom ind igjen, så han livagtig, at der ud af det lille kammer ved siden af stuen kom et hvidt menneske i liggende stilling som båren frem imod ham, hvor over han blev ræd og gav sig til at skrige, så at hans forældre vågnede, fik ham i seng og tændt lys. Men da han så lyset, blev han meget syg, kastede op og lå syg hele tre uger. Han fortalte hans forældre, hvad han havde set. Tre fjerdingår efter døde en ældre broder i det lille kammer, og da han blev båren som lig ud af kammeret gjennem dagligstuen ind i storstuen, så han det, og det så livagtig ud som det, han så hin nat.

E. T. K.


291. Jeg har hørt en spillemand fortælle, at da han en nat spillede til et bal i Åbel, blev han pludselig vaer, at der stod et lig midt på gulvet, men de, der var til dands, kunde ikke se det. Han gik øjeblikkelig ud, men da han kom ind igjen, var det forsvundet. Men to dage der efter døde én, som blev strålagt på samme sted.

Bovlund. J. L. K.


292. Der var begravelse i en gård i Sönderjylland. Der var gammeldags indretning med en stor sal og gjæstekamre bag ved. Liget stod i salen, og da nu en af gjæsterne lige gik forbi liget og hen til et af kamrene, blev han pludselig bleg og gik så ud i gården, men vilde ikke fortælle, hvad der var ved det. Kort efter blev datteren i gården gift med en ung mand, hun allerede var forlovet med, men året efter døde han og kom til at ligge lig i det ene gjæstekammer. Nu fortalte gjæsten, at han den nævnte dag havde set denne mand ligge lig i gjæstekammeret, han kunde tydelig kjende ham.


293. En mand, som nu er død, Dynes Gravengård, kom gående en aften ad vejen til kirken. Lige med et blev der sådan en tåge for ham, at han kunde ikke se at komme tit fremme. Så gik han over på engen, og da svandt tågen for ham, og han kunde se, de trak Mette op af en grob. Det var, för hun døde. Hun fandtes i den grob en morgen af skoledrengene. Der var lidt vand i den, og hun havde været beruset om aftenen og var så falden i den og druknet.

Kristen Jensen, Hemmet.


294. Her ovre i Gravengård kom konen og sönnen en aften op i storstuen. Han tjente i byen, men var kommen hjem den aften. Så kunde de se, hun lå lig der. «Ser du det?» siger hun. «Ja, det gjör a nok,» svarer han. De andre søskende lagde mærke til, at han græd, da han gik der fra. En tid efter, mens han var i samme tjeneste, døde hun og lå lig i den samme stue.

De havde en anden sön, der læste til præst. Han lå der i den store stue, og så fortalte han mig, at han hørte så megen urolighed der inde med klæder og boskaber, og det var flere gange. A, spurgte ham om morgenen: «Har du hørt noget i nat?» Næste forår døde aftægtskonen, den gamle Såffe.

Kristen Jensen, Hemmet.