Loke forhaaner Aser og Asynjer ved Ægers Gilde (Nordisk Mytologi efter Kilderne)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Nordisk Mytologi efter Kilderne

Kr. Arentzen og St. Thorsteinsson
1891


Loke forhaaner Aser og Asynjer ved Ægers Gilde.


Æger havde brygget Øl til Aserne. Til dette Gilde kom Odin og hans Hustru Frig; Thor kom ikke - han var i Østen - derimod var hans Hustru, Sif, der, ligesom ogsaa Brage med sin Hustru, Idun; Tyr var der ogsaa med sin ene Haand - Fenrisulven havde afbidt den anden -ligeledes Njørd med sin Hustru, Skade, Frejr med sine Tjenere, Bygver og Bejla, og Freja samt Odins Sön Vidar. Loke var der ogsaa. En Mængde Aser og Alfer vare forsamlede der.
  Man brugte skinnende Guld i Steden for Ildens Lys. Drikken bares omkring af sig selv. Man roste meget Ægers Tjenere, Fimafenger og Elder; det kunde Loke ikke taale at høre og dræbte Fimafenger. Da rystede Aserne deres Skjolde, trængte under höje Raab ind paa Loke og joge ham bort til Skoven. Han kom dog snart tilbage. Udenfor traf han Elder, hvem han spurgte, med hvilke Taler Sejerguderne underholdt sig ved Drikken. Elder svarede, at de talede om deres Vaaben og Bedrifter. »Af Aser og Alfer« som ere der inde« - tilföjede han - »er ingen din Ven i sin Tale.« Loke sagde: »Jeg skal gaa ind i Ægers Haller og se paa det Gilde. Larm og Splid bringer jeg Aserne og blander saaledes Men i Mjøden.« Elder genmælede: »Hvis du gaar ind i Ægers Haller at se paa det Gilde og øser Raab og Skjældsord ud over de hulde Guder, ville de törre det af paa dig.« Loke svarede: »Hvis vi to skulle veksle saarende Ord, vil jeg blive rig paa Svar!«
  Loke gik saa ind i Hallen. Da de tilstedeværende saa ham, blev der en almindelig Tavshed. Loke sagde: »Jeg kom, törstig, langvejs fra til denne Hal, for at bede Aserne give mig en Læskedrik af den klare Mjød. - Hvi tie I saaledes, Guder, opsvulmede af Harme? Anviser mig Sæde ved Gildet eller byder mig gaa her fra!« Brage hævede Stemmen: »Dig anvise Aserne aldrig Sæde i Glædesgilde!« Loke vendte sig mod Odin: »Mindes du, Odin, da vi i Tidens Morgen blandede Blod sammen; da lod du, som du ikke vilde smage Øllet, uden at det blev baaret til os bægge!« Odin genmælede: »Rejs dig da, Vidar, og lad Ulvens Fader sidde ved Gildet, for at han ikke skal tiltale os med Haansord i Ægers Hal« Vidar stod saa op og skænkede for Loke, der, for han drak, hilsede Aserne: »Hil eder, Aser, hil eder, Asynjer samt alle höjhellige Guder - dig ene undtagen, som sidder der inde paa Bænk, Brage!« Brage tog til Orde: »En Hest og et Sværd giver jeg dig, dertil en Bing, for at du ej skal yppe Kiv blandt Aserne - tir ej Guderne mod dig!« Loke svarede: »Hest og Armringe ville altid fattes dig Brage. Af Aserne og Alferne, som ere her inde er du ræddest for Kamp og mest sky for Vaaben!« Brage genmælede: »Hvis jeg var uden for Ægers Hal, i Steden for inden for, skulde dit Hoved være i min Haand, til Gengæld for din Lögn!« Loke raabte: »Du er tapper i Sædet. Ej skal du magte det, Brage Bænkepryder! Gaa til Kamp, hvis du er vred; den tapre betænker sig ikke!« Idun tiltalede Brage: »Jeg besværger dig, Brage, ikke at tiltale Loke med Haansord i Ægers Hal!« Loke afbrød hende: »Ti, Idun! Dig kalder jeg den mandgaleste af alle Kvinder.« Idun søgte at berolige ham: »Jeg haaner dig jo ikke, Loke: jeg søger kun at faa den af Drik ophidsede Brage til at være rolig; jeg vil ikke, at I, vrede, skulle kæmpe.« Gefion tog nu til Orde: »Hvi skulle I to Aser veksle saarende Ord! - Loke ved ikke, at han er i Fælden; hans onde Skæbne ægger ham.« Loke bød ogsaa hende tie og forhaanede hende ligesom Idun. Odin udbrød saa: »Du er afsindig, Loke, at du gör Gefion til sin Fjende! Jeg tror, at hun kender Alles Skæbne lige saa grant som jeg.« Loke svarede: »Ti, Odin! Du kunde aldrig rettelig skifte Sejer mellem Mændene; ofte gav du den til dem, du ikke skulde give den, de ringere og daadløsere.« Odin veksler derpaa bitre Ord med Loke. Da Frig lægger sig der imellem med de Ord: »Hvad I to Aser bedreve i Tidens Morgen, skulde I aldrig fortælle Folk; det er ikke godt at rippe op i gamle Sager!« byder Loke hende tie stille og siger, at hun altid har været mandlysten. Frig udbryder da: »Hvis jeg her inde i Ægers Haller havde en Sön, der lignede Balder, slap du ikke ud fra Aserne; i Vrede vilde man styrte løs paa dig!« Loke genmælede: »Du vil have, at jeg skal komme med flere beske Ord! Jeg er Skyld i, at du ikke mere ser Balder ride til Sale.« Frejaudbrød: »Du er afsindig, Loke, at du ikke lægger Dølgsmaal paa din Slethed! Frig kender visselig til fulde alt, selv om hun tier dermed.« Loke forhaaner hende: »Ti, Freja! Dig kender jeg fuldt vel. Det skorter dig ikke paa Skændsel, enhver af Aserne og Alferne her inde har været din Boler.« Freja svarede: »Din Tunge er falsk og vil visselig ikke bringe dig Held! Vrede ere dig Aser og Asynjer, bedrøvet vil du komme til at drage hjem.« Loke udskælder derpaa Freja for en Heks, fuld af Men. Njørd tager saa til Orde mod ham og forhaanes. Da Vanen roser sig af sin Sön, Asehøvdingen, som ingen hader, skaaner Loke heller ikke denne. Tyr udbryder da: »Frejr er den bedste i Asernes Gaard, han bringer ingen Kvinde til Graad og løser alle Lænker!« Loke giver sig saa til at tale om Tyrs højre Haand, som Fenrisulven sled af ham; hvortil Tyr svarer: »En god Haand fattes mig, men et godt Navn dig; tungt er bægges Savn. Ej heller har Ulven det godt, der i Lænker skal oppebie Ragnarøk.« Loke forhaaner saa Tyrs Hustru, hvorpaa Frejr siger: »Jeg ser Ulven ligge bunden ved Aaens Munding, indtil Guderne forgaa. Hvis du nu ikke tier, skal du ogsaa vorde bunden, din Ulykkessmed.« Loke svarer: »For Guld lod du Gymers Datter købe og bortgav dit Sværd. Naar Muspels Sönner komme, ved du da, Usling, hvorledes du skal kæmpe!« Bygver tog nu til Orde: »Hvis jeg var ædelbaaren og mægtig som Frejr, knuste jeg dig saa smaat som Marv, din Ulykkesfugl!« Loke forhaanede ham: »Hvad er det for noget smaat, som jeg der ser logre og snylte ? Altid er du ved Frejrs Ører.« Hejmdal tiltalede Loke: »Beskænket er du, Loke, saa du er afsindig. Nedstem dog Tonen!« Loke svarede ham: »Ti, Hejmdal! Dig blev i Tidens Morgen tildelt et hæsligt Liv: altid at vaage, som Gudernes Vogter, med vaad Ryg.« Skade udbrød: »Du gör dig lystig, Loke. Men ikke skal du længe saaledes ubunden drive Gæk med alt; med din Söns Tarme skulle Guderne binde dig.« Loke gengældte hendes bitre Ord ved at rose sig af, at han var den förste og ivrigste ved Mordet paa hendes Fader, Thjasse, da denne kom inden for Asgaards Mure. »Fra mine Helligdomme og Vange skulle derfor stedse komme dig kolde Anslag!« svarede Skade. »Bedre at komme i Tale med« -haanede Loke hende - »var du, da du indbød mig til dit Leje!« Da gik Sif frem, skænkede Loke Mjød og sagde: »Hil være dig nu, Loke, tag imod Rimkalken, fuld af den gamle Mjød, og lad Skade være i Fred blandt Asernes skyldfri Slægt!« Han tog Hornet og tömte det, men forhaanede straks derpaa Sif ved at sige, at han kendte en, som bolede med hende - den listige Loke. Bejla udbrød nu: »Alle Bjærge skælve; jeg tror, at Thor er paa Vejen; han bringer nok den, som her forhaaner alle Guder, til Tavshed!« Loke tiltalede hende: »Ti, Bejla! Du er Bygvers Kone, fuld af ondt; et större, mere tilsølet Utyske kom ej blandt Aserne.« Thor kom nu. Han tiltordnede Loke: »Ti, du feje Skabning! Min Krafthammer, Mjølner, skal røve dig Mælet; jeg slaar Hovedet af dine Skuldre, og lader du saaledes Livet.« Loke genmælede: »Hvorfor skaber du dig saaledes, Thor? Naar du skal kæmpe med Ulven, er du spag nok, og den sluger Sejerfader hel og holden!« I de bitre Ord, de derpaa veksle, driller Loke Thor med at erindre ham om, at han paa sin Rejse mod Øst sad paa Hug i Handskens Tommeltot og ikke tyktes sig at være Thor. Guden truer med at knuse hvert Ben i ham med Mjølner, hvortil Loke svarer: »Længe agter jeg at leve, skönt du truer mig med Hammeren. Skrymers Remme tyktes dig haarde, og du kunde ikke naa Mundforraadet, skönt du var dygtig forsulten.« Thor mælede: »Ti, du feje Skabning! Dig skal min Krafthammer, Mjølner, røve Mælet. Hrungners Bane vil sende dig til Hel neden for Helgitret.« Da sagde Loke: »Jeg tiltalede Aserne, som mit Sind indgav mig. For dig ene vil jeg gaa ud; thi jeg ved, at du slaar til!« Han vendte sig derpaa mod Æger! »Øl bryggede du, Æger; men du vil aldrig mere komme til at göre Gilde. Luen spille over alt dit Eje her inde og brænde dig paa Bagen!«