Lys for bygninger. Varsel derfor

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Mette Marie Jensdatter (1809-1898) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

I. Lys og varsler

9. Lys for bygninger. Varsel derfor


190. Jeg kan mindes som barn at have set lys for ny bygninger. Det var hen i de korte dage. Vi var ståede tidlig op om morgenen, vel omtrent klokken 4, altså på en tid da endnu ingen var oppe. Da stod der på den flade mark, hvor intet lys var i nærheden, et lys; dog var skinnet af betydelig større omfang, end et almindeligt lys kaster. Det stod stille og såes vel en halv times tid. Straks mente man, der skulde opføres et nyt hus. Sommeren efter flyttede en mand fra byen sin gård ud, og den blev bygget, så vidt skjønnes kunde, netop på samme sted. Det var i min fødeegn i Andst herred.

J. Madsen.


191. Om et hus i Sjörup har de fortalt, at folk havde set lys for det og hørt, at der var tömret og hugget på det mange år, för det blev set der.

Ærtbølle.


192. For en 30 år tilbage kom en mand kjørende ad Skallerup fra Nykjøbing, og da han kom til det sted, hvor nu frimenighedskirken ligger, så han sådan en stor bygning og en hel masse folk stå og snakke sammen der henne ved.


193. Der, hvor forsamlingshuset i Galtrup nu er, så jeg en aften et lys stå og brænde. Det var ved midnatstid, og ingen mennesker var oppe. Da jeg gik nærmere, syntes jeg, det så ud som et almindeligt tællelys, der stod og brændte, men jeg rørte ikke ved det, for jeg var et bitte gran overtroisk.

192 og 193 fra Jebjærg højskole.


194. Sören Brunsgård i Nörre-Lem og sognefogden i Vejby de var så gode venner og var så tit ude på hestehandel med hinanden. Når de så færdedes sent på aftenen, så de tit et lys på et sted ude på marken, hvor de vidste, der var ingen bolig. De forundrede dem over, hvad det var for et lys, men så snart de sagde noget om det, så forsvandt det. Så en aften blev de det vaer igjen og så det begge to på én gang. I stedet for nu at tale om det pegte de på det med deres kjæppe, for den ene vilde jo gjøre den anden opmærksom på det. Der på det sted er nu for nylig bygget et hus, og det har der da gået vare for i så mange, mange år på naboens mark.

Jens Nielsen, Lem, Sall.


195. Mens jeg var dreng, stod jeg i vor båsedör (ɔ: stalddör), og kunde se et lys stå på et sted, hvor der var mange lergrave, den ene ved siden af den anden, og gjennem de mange balker, der var, gik der en sti ned til en stor gård tværs over marken. Både karle og piger kunde også se det. De snakkede om allesammen som en given ting, at der skulde ske en ulykke, og der skulde nok én drukne i de grave. Så gik der en del år, hvor der ikke blev snakket om dether lys, men så blev den grund, det havde stået på, solgt til en skrædder. Det var en trekant af en mands mark, og han jævnede gravene og byggede sig der et hus, hvor der altså kom til at brænde et lys hver aften. Se, det var det første lys varsel for.

Kjøbenhoved.


196. En gang a kom fra Myrhöj og til Ærtbølle, da så a lys efter Ærtbølle vesten til landevejen på en plads, hvor der ingen bygninger var, men nu står der en bitte gård.


197. Hvor mange år er det nu siden Jens Dals hus blev bygget? Det er vel en 30 år siden, og længe för så a mange lys på den plads, som det står. Når a kom op fra byen og gik hjem her til gården, så a det nord på. Der var flere, der så det.

196 og 197 fra Ærtbølle.


198. Gamle Karen Bang i Elsted mente, hun havde været i følge med sin egen lille drengs ligskare. Han døde kort efter og blev båren til kirkegården. Hun mener ligeledes, der er forvarsler for, hvor der skal bygges huse. Hun har selv set lys på den plads, hvor huset, hun nu beboer, er bygget, og når hun om aftenen kom gående forbi den plads, huset står på, kunde hun aldrig komme derover, hun syntes al tid, der var så meget skramleri i vejen for hende, hvorfor hun gik uden om.

Lærer Ditlevsen, Elsted.


199. Gamle nulevende folk har mange gange set det lyse ud af vinduerne på Trans kirke om aftenen, uden at der var lys tændt indenfor. Nu kan man hver aften se vinduerne lyse på samme måde, men det grunder sig på skjæret fra det nærliggende Bovbjærg fyr.

J. G. Pinholt.


200. En gammel faster, a havde, og hendes mand i Søby i Rind, de havde en grov stor hede, og der oppe på den hede brændte al tid et lys. Så snart solen var nede, var også lyset tændt. Det gik i årevis, men så kom de da i tanker om en dag, han skulde op og se til det lys. Hun vilde, han skulde tage en hest og ride på derop, for det var jo så langt. Da han nu red og kom så vidt, at han så, hvor lyset brændte, så stod der en stor kok og pikkede i nogle hövlspån. Af hesten kom han, måske den blev ræd, men a kan ikke gjøre rede for, hvordan det gik. Hesten vilde ikke æde, da den kom hjem, og manden blev syg, da han så lyset. Nok er det, der er bygget en gård, som lyset brændte.

Mads Holdt m. fl., Påhøl.


201. Da a kom til Grætrup, da stod der så mange lys henne på Skove hede, a har set dem brænde, og da hovgårdene så blev solgt og udskiftede i småsteder, så gik det i opfyldelse. Min fader sagde: «Nu kan a forstå, hvad de lys havde at betyde.» .

Maren Skade Åsted.


202. Det var om hösten, og min fader, som var lærer i Öster-Assels, tilligemed en anden gik og höstede lige efter solnedgang, men det var dog ret lyst. Som de nu stod og strøg høleerne, siger den ene opbinder: «Jösses, hvad er det for ild?» De ser dem om, og alle ser de tydelig en flamme stige helt langsomt op af jorden i en mands höjde, stå et öjeblik og så synke lige ned igjen. Kort efter kom der nok en flamme akkurat lige sådan. Min fader så disse to flammer, men pigen havde set tre. Han mærkede sig nu stedet. Lærer Jeppesen, der nu er i Borris, var den gang huslærer på Petersham og kom tit ned til min fader. Da spörger han ham en dag: «Tror du på forvarsler?» Nej, han gjorde ikke. Så fortæller han, hvad han havde set, og går ud på marken med ham og viser ham stedet. En tid efter fortæller Jeppesen ham, at ejeren af gården havde kjøbt den jord, hvorpå flammen såes, og bestemt at bygge en smedje der. Det var en plet, hvor der efter al sandsynlighed ikke kunde have blevet bygget, da den dannede en kile, men for ejeren af Peterslund lå den meget passende til opförelse af omtalte smedje, og den blev da også bygget.

H. Th. Nybo.


203. Hvor Ole Larsens gård i Fårdal ligger, så man lys flere år för, det blev bygget. Vi folk fra Fårdal vilde til Overviskum til legestue og så da lyset. Så sagde vi, at det var de Velds'er, der kom med en lygte. Ja, det kunde da ikke være rimeligt, for det var på overkanten af en bakke, og der gik de da ikke. Så varede det ikke længe, inden huset blev bygget.

Ane Marie Kristensdatter, Ørum.


204. På det sted, hvor nu Peder Nielsens hus i Mejl-Frederiksdal, Kragelund sogn, kom til at ligge, er af flere mennesker, navnlig beboerne, der i nærheden set lys flere år för huset byggedes, altså som forvarsel for det.

J. J., Refhg.


205. Der var en gammel pige, som hed Mette, hun var næste nabo hertil. Hun kom en aften og sagde, at der skulde bygges et hus på Sorteholm. Vi vilde ikke tro det. Min fader sagde, at det var helt urimeligt. Floden kunde nemlig gå runden om polden. Men det skete dog en 40 år efter. Nu er huset atter revet ned. Sorteholm er lige sønden herfor tæt nord for landevejen.

Kristen Vad, Nörre-Nebel.


206. En mand, der boer i Århus, fortæller, at da han en aften gik på vejen östen for Borbjærg kirkebæk i følge med en anden mand, så han livagtig et hus på den plads,, hvor han bestemt vidste, at der intet hus var. Han spurgte da den anden mand, om han så noget. Ja, han så et lys, men ikke andet. Næste år blev der virkelig bygget et hus på det selv samme sted.

S. Vejersøe.


207. Sidste vinter gik min fader i følge med en mand fra vor naboby Villerslev forbi Hørdum station, og han fortalte ham da, at for en del år siden gik han en aften sildig over Hørdum hede. Med et så han foran sig en mængde bygninger og en del folk. Han blev noget underlig tilmode, da han vidste, at der ikke var et eneste hus på heden, men bestemt på det sted, hvor han så de bygninger, er Hørdum station bygget. Det var altså et forvare.

Kr. Holm, Sønderhå.


208. Det var mens a tjente i Binderup mølle, da blev der en nat, som a lå i min seng, sådant et spektakel i kjøkkenet, som om tallerkener og fade og alt kunde have rögt ned på jorden. A springer op af sengen i min ene skjorte og ud i kjökkenet og får kjøkkendøren lukket op og slår til side og gjenner efter katten, for a mente jo, det var den. Men a fik ingen kat med mig, og om morgenen da var ingen ting i stykker, og al ting på sin plads. A hørte det flere gange, men rejste mig ikke tiere efter det. Så om sommeren brækkede vi rollingen ned og byggede en ny.

I nordsiden af rollingen stod et slags gammelt udskud, og i indhugget stod der en svær egestolpe. Der var som en fjæl på en 3 kvarters længde spundset ind i stolpen, og den gang stolpen var brækket ned, blev den lige så vel som andet skåren i stykker og brugt til brænde. Inden for det spunds var der ikke andet end gamle rustne sömhoveder og som stumper og sådan noget skidteri, så meget som en hatfuld, og ingen kjendte noget til, hvordan det var kommen derind.

Jens Mark. Vokslev.


209. Der blev for et års tid siden opført en ny bygning til kjöbmandshandel ved siden af landevejen forbi Kloster mølle ad Struer lidt vesten for Nörre-Skodbjærg. En kone her i sognet fortæller, at hendes forældre, der boede i Kramshule lidt syd for, ofte talte om, at der enten med tiden vilde blive opført en bygning eller også ske en ulykke her, ti de havde ofte set et lys brænde; men de troede nok, at det blev en bygning, da lyset var klart, blankt og stillestående, medens lyset for en ulykke er rødligt flammende og mere uroligt. Nu gik det også i opfyldelse henved en snes år efter.

En anden gammel kone fortæller, at hun en aften for mange år siden så et meget stort lys brænde på en hede parcel, der tilhører Höjbjærg i Gudum. Lyset var flammende og havde et rødligt skjær, og det var ofte, som skikkelser bevægede sig for lyset og et öjeblik tog skjæret op. Det varede omtrent et par timer, og hun havde ikke set det oftere. Hun troede sikkert, at det betød en meget stor ulykke. Forvarsel for et hus sees oftere, men for et ulykkestilfælde sjælden mere end én gang.

I. Kr. Jensen.


210. Hjemme på min faders mark i Nörre-Lem har der for mange år siden været hede, og der er flere gange om året set lys, særlig om vinteren. Mange er gåede vild på den mark, for det de er gåede efter det lys. Enkelte har endog påstået, at de har set lys i fire karm vinduer. Nu da heden er bleven dyrket op, er bakken, som lyset stod på, bleven noget slöjfet. Dersom det var lys for bygning, må det dog ikke have stået på selve banken, men en 30 favne östen for i samme retning. Der er nemlig i år blevet sat en bygning her med fire vinduer ud til den side, hvor lyset er set. De vilde have sat bygningen så nær som mulig ved höjen, for det de vilde have det til at passe med lyset, men der var det dem for besværligt at komme til vand.

Jebj. höj.


211. Niels Krist. Mortensen gik en aften ad Lönborg, og da han kommer til den plads, hvor hans hus nu ligger, blev han vild og kom en meget fejl vej ud ad heden. Så kom han selv til at bygge på det sted nogle få år efter. Hvor sådant skal gå for sig, bliver man altid vild, men morsomt var det, at det var for hans eget hus.

K. J., Hemmet.


212. Da pladsen her, som Følle skole nu ligger, var bleven jævnet, og der skulde til at bygges, så Rasmus Christensen i Blombjærg en aften, da han gik forbi, en drift hoveder, der lå på pladsen. Det var vel varsel for bygningen.


213. Hans Kruse gik en aften giennem en skov, hvor der gik sådan en halv sti. Så kom han gjennem en indhegnet løkke, som var lukket med et led. Ligesom han vilde hen imod leddet, forekom det ham, at han løb imod en bygning. Han måtte da uden om den for at komme ud af leddet. Hans var hverken fuld eller vild og var straks på ret kjøl igjen. I samme retning har folk hørt tømmerslag, så der nok skal bygges et hus, men det er ikke opklaret endnu, nvad det skal betyde.

Kjöbenhoved.


214. Der var en kone i Dalsgård i Resen, der var synsk. Det er ikke ret mange år siden hun døde. Hun havde set forud, at de havde hugget på den ny sals, der nu står der. Hun vidste også, at hendes ældste datter nok skulde komme til at bo i gården. «Maren Dalsgård skal nok blive stamherre,» sagde hun, og det kom godt nok til at passe.

Lærer Søe.


215. Vor naboes datter i Åndholm så en gang, da hun gik hjem fra Öster-Løgum, en gård stå på marken, hvor der ellers ingen var. Et par år efter blev en gård udflyttet fra Öster-Løgum, og den kom netop til at stå på det sted.

Nis C.


216. Da Jens Kristensen en aften gik gjennem Tingedal, så han, at Ole Dals gård var flyttet op på bakken ved en höj. Han kunde se, hvordan salsen vendte, nemlig i syd og nord. Derfor antager de fleste, at denne gård en gang vil brænde og derpå blive flyttet op på bakken.

Villads Andersen, Trabjærg.