Manden med det dårlige ben
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Manden med det dårlige ben
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2022
Denne samme vinter, som der før blev fortalt om, drog en mand fra Vestfjordene for at opsøge den salige biskop Torlaks hellige levninger. Denne mand havde et dårligt ben. 3 år forinden var han faldet af en hest og havde brækket lårbenet, og efter det var sket, havde han været sengeliggende det meste af det følgende år. Han havde siden haft varige smerter i benet, men prøvede dog at afhjælpe dem. Og da han var på vej, gik det langsomt fremad — så godt, som han formåede — og aftenen før kyndelmisse[1] kom han til den gård, der hedder Laugarvatn, hvor han overnattede. Han var træt i benet efter den lange strækning, han havde tilbagelagt om dagen, og han fik store smerter i benet. Han påkaldte da den salige biskop Torlak og bad ham inderligt om hjælp til at fuldføre færden og om lindring for sine mén. Han fik siden sovet noget, men vågnede om morgenen og var ganske stiv og svag i benet. Han gik hen i kirken og bad. Og under messen blev han helbredt, og han havde en tydelig fornemmelse af, at en hånd greb fat i ham, da smerten forsvandt fra benet, og siden var han den samme dag i stand til at gå uden at halte, og han var da blevet fuldstændig rask. Og han viste derpå biskop Paul og alle andre på stedet sit ben, og det var indlysende for enhver, at det måtte have været meget dårligt. Dette mirakel blev da bekendtgjort i kirken, og man sang »Te Deum«[2] og ringede med alle klokkerne, og alle priste efter bedste evne Gud og den salige biskop Torlak.
Noter:
