Maratse hævner sin far (Rosing)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Sagn og saga fra Angmagssalik
Jens Rosing

Maratse hævner sin far

Maratse kunne ikke glemme Uviak for at have sjæleranet hans far.

Under en af sine åndemaninger bad Maratse sin hjælpeånd, dværgen Sorpik, om at sjælerane Uviak.

Uviak boede langt borte, ved en af bopladserne ved Angmagssalik-fjorden. Maratse selv boede på det tidspunkt vistnok ved Kialéq.

Maratse holdt nøje øje med Sorpik, mens denne udførte sjæleraningen. Og det foregik på følgende måde:

Da Maratse besjælet af en af sine hjælpeånder var blevet alvidende, lænede han sig ud over hustærskelen, og alt var synligt for ham. Han så, hvordan Sorpik krøb ind under Uviaks siddeplads på briksen. Uviaks sjæle lyste i kroppen på ham og lignede små fugle. Ligesom Sorpik var kommet ind under Uviak, faldt to af hans sjæle ned i hænderne på Sorpik, som derpå rejste bort med dem. Kort tid efter døde Uviak – og Maratse havde hævnet sin far.

Kilde

Jens Rosing: Sagn og saga fra Angmagssalik, s. 265, København, 1963.

Næste kapitel ►