Maratse tager Uviaks »troldsnøre« fra ham (Rosing)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Maratse tager Uviaks »troldsnøre« fra ham
Sagn og saga fra Angmagssalik
Jens Rosing
En dag lå Maratse i kajak til havs. Ikke langt fra ham lå Uviak, som ved trolddom havde dræbt Maratses far Amare.
Maratse vidste, at Uviak var åndemaner, hvorimod Uviak ingen anelse havde om, at Maratse var en vordende åndemaner, thi det, der her skal fortælles om, skete mange år før Maratse trådte frem.
Mens de således sad i deres kajakker, begyndte Uviak at gnide håndfladerne imod hinanden i en hidsig påkaldelse.
Uviak havde ikke gnedet håndfladerne længe, før Maratse fik øje på en mærkelig ting, et langt snørelignende trolddyr, der kom svømmende imod ham som en bugtende line.
Da trolddyret lagde sig på siden af kajakken, greb Maratse den i halen og svang den i vejret. Trolddyret piskede som en snert.
»Hvad er det, du fisker efter?« råbte Maratse.
Uviak råbte ophidset tilbage: »Hvad vil du med den, slip den!«
Maratse smed trolddyret fra sig, og Uviak »fiskede efter den« ved håndgnidning, men trolddyret kom aldrig mere til ham, thi det havde sluttet sig til Maratse, som herefter havde »troldsnøren« i sin tjeneste.
Efter at Maratse havde erhvervet sig troldsnøren, steg hans kunnen meget, og al slags troldtøj kom til ham, hvor han så end færdedes. Og han vidste, at han kunne foretage ånderejser til de fjerneste steder (jfr. s. 277). Ånderne meddelte ham, at når den tid var inde, hvor dagene var aller kortest, skulle han træde frem. Maratse så med dyb forventning frem til denne tid.
Ude på vidderne øvede Maratse sig under vanskelige forhold flittigt i åndebesværgelse, og hans grej, forhængsskind og tromme, lystrede hans åndepust. Og han vidste, at ånderne kom til stede, selv om han ikke så dem, bortset fra de tre dødningeånder, som før er omtalt.
Kilde
Jens Rosing: Sagn og saga fra Angmagssalik, s. 264, København, 1963.
Næste kapitel ►
