Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Den store Ild
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Den store Ild
Fortalt af Agpalínguaq (ung Mand)
Der fortælles, at man engang holdt Trommedans hos Umerdlugtôq (den bredsnudede).
I et Hus ved Siden af havde man lukket alle Børnene ind, og blandt dem var den forældreløse Kâgssagssuk.
Da Børnene nu var overladt til sig selv, lavede de megen Larm inde i Huset; den forældreløse var gaaet ud.
"Tys! Vær stille! Den store Ild er i Sigte, den nærmer sig!" raabte han ind gennem Vinduet.
Men der var ingen, der troede ham; de var jo Børn allesammen og var derfor saa vantro. Tilsidst kom den forældreløse ind.
"Jeg vilde saa gerne have fat paa et Par Kødstumper, jeg har liggende heroppe," løj han, "tag og hjælp mig op."
Han vilde op paa nogle Skind, der var spilede ud til Tørring oppe under Loftet; derop kom han ogsaa og gemte sig.
Med eet flammede stærke Lys op uden for Huset: Den store Ild begyndte at gaa ind i Huset. I Haanden havde han en stor Svøbe, der var lavet af en hel Remmesæl. Nu først lod Børnene deres Vantro fare; men snart var der ikke flere tilbage, for den store Ild myrdede dem alle. Da han skulde ud igen, stak han sin Pegefinger et Par Gange op mod Skindet, der var spilet ud under Loftet, og gik, og saa fo'r han bort ud i Luften mod Himmelen.
Den forældreløse gik nu hen og fortalte Tildragelsen til de mange Mennesker, men ingen troede ham.
"Det er dig, der har myrdet dem," sagde de.
"Naa, ja, men saa forsøg I engang at skrige op! Saa kan vi jo se," svarede den forældreløse.
De kogte nu meget Tran og gav sig til at larme, og den store Ild kom atter til Syne; men den forældreløse gemte sig i en Kødgrav. Folkene inde i Huset hængte nu en stor Gryde fyldt med kogende Tran op over Indgangsdøren, og da Ilduhyret søgte at trænge ind, skar man den Snor over, hvori Gryden hang, saa at den kogende Tran væltede ud over den store Ild og skoldede den fordærvet, og saaledes fo'r den bort. Fra den Dag af fik den forældreløse aldrig mere Lov til at komme ind i Huset hos Umerdlugtôq, og han maatte altid gaa ude.
Efter denne Tildragelse har Forfædrene forbudt Børn at larme og skrige op.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, ss. 63-64. København, 1925.
