Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Hvalen og Kæmpemaagen
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Hvalen og Kæmpemaagen
Sagn fra Tasiussaq
DER var engang to Piger, der legede sammen. De legede, at de byggede Hus, og saa skulde de have sig en Mand. Den ene tog et Hvalkranium til Mand, den anden en Kæmpemaages Kranium. Men inden de vidste et Ord af det, blev Hvalkraniet til et Menneske, og det gjorde Kæmpemaagens ogsaa, og de giftede sig med de to Piger og bortførte dem, saa at de ikke kunde komme hjem. Hvalen bandt sin Kone fast med en Kobberem, og den holdt han hende i, naar hun skulde ud at forrette sin Nødtørft. Men Kæmpemaagen fløj bort med sin Kone og lagde hende i sin Rede oppe paa et højt Fuglefjæld.En Dag fik den lille Pige, som var gift med Hvalen, Øje paa en Kajak. Hun kaldte Manden ind til sig og bad ham sige hjemme, at de skulde komme og hente hende. Det gjorde han, og saa kom der en Konebaad, og med den fulgte der en gammel Kone, som forstod sig paa Trolddom. Den lille Pige holdt nøje Udkig fra sit Vindue, og da hun saa Konebaaden komme, gik hun ned til Stranden. Manden laa netop og sov. Hun skyndte sig ombord, og saa roede de bort med hende.
Men det varede ikke længe, før Manden vaagnede og kastede sig i Havet for at sætte efter dem. Da sang den gamle Kone en Tryllevise:
- "Din lille Kamik,
- Din lille Kamik skal du tage
- Og kaste i Havet!
- Og Hvalen væltede sig over den,
- Og Hvalen krammede den,
- Og Hvalen slap den,
- Svømmede efter dem igen
- Og forfulgte dem atter!
- Din lille Strømpe skal du tage
- Og kaste i Havet!
- Og Hvalen væltede sig over den,
- Og Hvalen krammede den,
- Og Hvalen slap den.
- Svømmede efter dem igen
- Og forfulgte dem atter!
- Dine smaa Skindbukser
- Skal du tage af
- Og kaste i Havet!
- Og Hvalen væltede sig over dem,
- Og Hvalen krammede dem,
- Og Hvalen slap dem,
- Svømmede efter dem igen
- Og forfulgte dem atter!
- Din lille Inderpels skal du tage
- Og kaste i Havet!
- Og Hvalen væltede sig over den,
- Og Hvalen krammede den,
- Og Hvalen slap den,
- Og den svømmede efter dem igen
- Og forfulgte dem atter!"
Men medens Hvalen sled i Indertrøjen, naaede Konebaaden Land, og i samme Øjeblik skyllede ogsaa Hvalen ind paa Stranden. Her døde den og blev til en Sten. Det er den store Sten i Nærheden af Prøven, der kaldes for Arferussâq, "den hvallignende", fordi den har Form som en Hval.Men Kæmpemaagen levede paa Fuglefjældet, og det gik den lille Pige her paa samme Maade som den anden. Hun saa nogle Kajaker, der var ude for at lede efter hende; og da de kom hen til Fuglefjældet, medens hendes Mand var ude, bad hun dem ro hjem og hente en Konebaad. I Smug havde hun samlet alle Senerne af sin Mands Fangstdyr og flettet en lang Line, og da Konebaaden kom for at hente hende, firede hun sig ned ad Fuglefjældet og flygtede bort. Med Konebaaden var en gammel Kvinde, som forstod sig paa Trolddom, og hun sang:
- "Der var engang en Ravn,
- Ravn, Ravn, Ravn,
- Og den fløj, og den fløj, og den fløj.
- Unavta, unavta!
- Før dem sammen igen,
- Før dem sammen igen,
- Før dem sammen,
- som længselsfuldt græd,
- unavta, unavta!
- Ravn, Ravn, Ravn.
- Og der var engang – –
- Og her er den!"
Konebaaden var netop naaet hjem, da Kæmpemaagen kom flyvende. Og den kredsede hen over Bopladsen og var lige ved at tage hele Teltet i sine Kløer og flyve bort med det. Saa kom der en Mand ud og raabte op til den:"Kæmpemaage, Kæmpemaage! Vis dig nu som den gode Svigersøn og sæt dig op paa den store Sten, den store Sten her ved Bopladsen, og blot dine Armhuler!"
Og Kæmpemaagen satte sig op paa den store Sten og slog sine Vinger ud, saa at den blottede Armhulerne. Og Svogrene kom ud med deres Buer og dræbte den! Siden holdt man Ædegilde paa den for at fejre Pigens Hjemkomst. Men den lille Pige vilde ikke spise med, thi hun tænkte bare paa alle de mange Gange, hun havde søgt Ly under Kæmpemaagens Vinger og varmet sig.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, s. 194-196. København, 1925.
