Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Indlandsboen
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Indlandsboen
Fortalt af Tâterâq
Der var engang to Mænd, der paa en Renjagt saa en Indlandsbo, der kom slæbende med en hel Remmesæl paa Nakken. De satte efter ham, og hver Gang han hvilede sig, lagde de sig plat ned paa Jorden, for at han ikke skulde se dem. Tilsidst gjorde han Holdt paa en stor Slette, kastede Sælen og gik lige ned i Jorden. Mændene fulgte efter ham og kunde nu høre, at hans Kone flænsede Sælen. De var kommen ned i Husgangen og stod inde under Indgangshullet og saa paa Indlandsboerne inde i Huset. Da Konen skrævede over Sælen for at flænse den, saa de, at hendes Kønsdele var som en Hunds. Det saa saa morsomt ud, at de brast ud i Latter, og det hørte Indlandsboerne inde i Huset."Var det dig?" spurgte Manden.
"Nej, var det ikke dig?" svarede Konen.
"Nej!" Nu blev de ivrige, og da de havde spist Lever, vilde de til at raadspørge Aanderne (qilanialeqissut.)
Da Mediet blev tungt, sagde Indlandsboen:
"De buebærende er i Nærheden. Lad dem miste Magten over deres Legeme."
De kaldte Menneskene for buebærende. Og de to ude i Husgangen begyndte nu at tabe Magten over deres Legeme og maatte kravle ud. Ude gav de sig til at rulle sig hen over Jorden, og de havde lige faaet gemt sig, da Indlandsboen satte efter dem. De havde skjult sig i en lille Fordybning under Møddingen, og da han ikke fandt dem, gik han ind igen. De trillede nu videre hen over Sletten, og da de var komne langt fra Indlandsboen, kunde de atter rejse sig og flygtede hiem.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, ss. 111-112. København, 1925.
