Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Isfjældets Mand
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Isfjældets Mand
Fortalt af Iterfiluk
(midaldrende Kvinde)
Engang slog et Isfjæld en Revne. Det smeldede i Isen, og Klangen af det, der brast, fik Liv og blev til en Mand; han hed Nuté, det er Revne. Hans Ansigt var fuldt af Sprækker, og derfor skammede han sig for Mennesker.Han levede altid i Mørke og tog aldrig sine Vanter af.
Engang besøgte han en Kone og hendes Datter og tog Datteren til Kone.
Han var en meget dygtig Fanger.
Men en Dag gav Svigermoderen sig til at tale paa Dril:
"Hvad er det egentlig, han plejer at spise, er det ikke eget Skarn? Og hvad drikker han, er det ikke egen Urin?"
Det var Løgn – – –
"Mine Vanter! Jeg er ikke noget Menneske, jeg vil heller ikke leve som Menneske; lad mig vende tilbage til Mørket igen!" sagde Nuté og gik tilbage til sit Isfjæld.
"Ej, jeg troede, at du var ude, ka – ka – ka – ka!" – skreg Svigermoderen og blev til en Ræv.
"Hvad gaar der dog af Mor?" sagde Pigen.
Men Ræven sprang op mellem Fjældene.
Datteren blev snart svanger og fødte en Dreng. Da han naaede Mands Alder, blev han en vældig Bjørnejæger.
Her ender den Historie.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, s. 81. København, 1925.
