Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Kæmpefalken
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Kæmpefalken
Fortalt af Jan Brandt
Egedesminde
Der var engang en gammel Mand, som kun havde en eneste Søn. De plejede altid at jage Ren om Efteraaret, og da fulgtes de med alle deres Bopladsfæller. Men et Aar var de senere paa Færde end deres Bopladsfæller og kom først af Sted, efter at alle de andre var taget bort. Og da de kom ind til Fangstpladsen, fandt de vel alle deres Bopladsfællers Telte, men ingen Mennesker. Først vidste de ikke, hvad de skulde gøre, men tilsidst gik de dog alligevel paa Rensjagt hver for sig, Sønnen mod Syd, den gamle mod Øst.Den gamle Fader gik langt ind over Land, men ingen Steder fandt han hverken Rensdyr eller Mennesker. Da ser han pludselig noget komme tilsyne sydfra; noget vældigt, der lignede en Sky, nærmede sig. Han saa nøjere til og opdagede, at det var en stor Fugl. Den kom nærmere, og han blev klar over, at det var en Kæmpefalk, der kom flyvende med et Menneske paa tværs i sit Næb. Den fløj hen mod en stejl Klippe, hvor den havde sin Rede og sine Unger. Den gamle Mand skjulte sig og lod den flyve forbi, og først da den var kommen forbi ham, løb han, alt hvad han kunde, ned mod sit Telt.
Han havde ikke løbet ret længe, før han opdagede, at Falken forfulgte ham, og han var nu sikker paa, at det var hans egen Søn, den havde i Næbet. Den gamle løb, alt hvad han kunde, men Falken kom alligevel nærmere og nærmere, og han maatte i Hast skjule sig under en fremspringende Klippe. Men da var Falken saa nær, at den bed hans Hætte af. Falken var saa stor, at den ikke kunde komme ind til Manden, og saa satte den sig op paa Klippen og begyndte at hakke i Fjældet. Manden kiggede ud og opdagede, at Falken allerede havde arbejdet sig saa langt ind, at man kun saa dens Halefjer. Den huggede sig lige ned gennem Klippen. Saa listede den gamle Mand sig ud af Hulen og gav sig til at løbe igen af alle Kræfter.
Han flygtede og flygtede og blev ved med at flygte, indtil han opdagede, at den atter forfulgte ham. Da maatte han atter flygte ind under en Klippe. Falken forsøgte atter at slippe ind, men opgav det og blev saa siddende udenfor. Manden hørte den længe ude paa Klippen. Men da det omsider blev stille, stak han Hovedet ud for at se, hvor den var bleven af. Han opdagede den ingen Steder, kravlede ud og gav sig atter til at løbe af alle Kræfter.
Paany satte Falken efter ham. Men denne Gang lykkedes det den gamle at naa frem til sit Telt, og han sprang ind og bandt til for Aabningen indefra. Længe hørte han Falken kredse over Teltet, men tilsidst blev der ganske stille udenfor.
Den gamle Mand troede endnu stadig, at det var hans Søn, Falken havde baaret i sit Næb, og derfor var hans Glæde og Overraskelse stor, da Sønnen inden længe kom tilbage uden at have set det mindste til Falken. Øjeblikkelig satte de nu deres Konebaad i Vandet og roede ud ad Fjorden; og siden vovede de aldrig at tage paa Rensjagt ind i den Fjord.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, ss. 207--208. København, 1925.
