Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Kæmpehunden
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Kæmpehunden
Fortalt af Majaq
Der var engang en Mand, som havde en Kæmpehund; den kunde svømme i Havet og var saa stor, at den kunde slæbe Hvaler og Narhvaler til Land. Narhvalerne hængte den blot op paa sine Kindtænder, naar den skulde svømme med dem.Manden, som ejede den, havde skaaret Huller i dens Kæber og bundet Remme fast til Hullerne; saa trak han blot i disse Remme, naar han skulde have den til at vende.
Naar de skulde ud paa Rejser, han og hans Kone, satte de sig blot op paa dens Ryg.
Manden havde længe ønsket sig en Søn; men da han ingen kunde faa, gav han sin store Hund den Amulet, Barnet skulde have haft. Det var en Træknast, og den skulde gøre Hunden haard mod Døden.
Da Hunden engang aad et Menneske, maatte Manden rejse bort og tage nyt Land. Medens han boede her, kom en Dag en Kajak roende langt ude, og Manden maatte skynde sig at faa gemt sin Hund, for at den ikke skulde æde den fremmede. Han førte den langt op i Fjældet og gav den et stort Ben, som den kunde gnave af og underholde sig med.
Men en Dag lugtede Hunden alligevel den fremmede og kom ned fra Fjældet; og dens Herre maatte da gemme baade Manden og Kajaken langt borte, for at Hunden ikke skulde sønderrive dem; saa farlig var den.
Men da den var saa stor og glubsk, fik dens Herre mange Fjender, og en Dag kom en fremmed Mand i en Slæde med tre Hunde, saa store som Bjørne, for at dræbe Kæmpehunden. Manden gik Slæden i Møde med Hunden efter sig. Den lod straks, som om den blev bange, og først da de fremmede Hunde gik løs paa den, kastede den sig over dem og bed Hovedskallen over paa dem alle tre.
Engang lagde Manden Mærke til, at Kæmpehunden af og til forsvandt paa længere Udflugter ind i Landet, og somme Tider kom den tilbage med Benet af en Indlandsbo. Han forstod nu, at den overfaldt Indlandsboerne og bragte sin Herre deres Ben. At det var Ben af Indlandsboer, kunde han se derpaa, at de havde Støvler med Haar paa.
Fra denne Kæmpehund stammer Indlandsboernes store Skræk for Hunde. Den viste sig altid pludselig i Vinduesaabningen og halede dem ud. Men det var meget godt, at Indlandsboerne fik en lille Skræk i Livet, for de var saa slemme til at røve ensomme Mennesker, især Kvinder, der var faret vild i Taage.
Saa kan jeg ikke mere om Kæmpehunden.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, ss. 114-115. København, 1925.
