Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Konebytterne

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Myter og sagn fra Grønland III
Aka Høegh, 1924

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925

Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland


Konebytterne


Fortalt af Inaluk



Der var engang to Mænd: Talîlarssuaq og Napssârssuaq, der byttede Koner. Talîlarssuaq var en ondskabsfuld Fyr, der holdt meget af at sætte Skræk i sine Medmennesker.

En Aften, han laa sammen med den Kone, han havde laant, tog han sin lange Kniv og jog den ned i Brikseskindet; saa flygtede Konen bort til sin Mand og sagde:

"Gaa ind og slaa Talîlarssuaq ihjel! Han ligger derinde og spiller farlig."

Saa rejste Napssârssuaq sig op uden at sige et Ord, klædte sig i sin nyeste Dragt, tog sin Kniv og gik ud. Han gik lige hen til Talîlarssuaq, som laa nøgen paa sin Briks og snakkede med sig selv, trak ham ned paa Gulvet og stak ham halvt død.

"Du kunde dog i det mindste have ventet, til jeg havde faaet Bukserne paa," sagde Talîlarssuaq. Men Napssârssuaq trak ham ud gennem Husgangen, smed ham ud paa Møddingen og gik tavs sin Vej.

Paa Vejen mødte han sin Kone.

"Skal du ikke ogsaa myrde mig?" sagde hun; hun var vred over, at han laa med Talîlarssuaqs Kone.

"Nej!" svarede han med dyb Stemme, "Pualuna er endnu ikke stor nok til at undvære dig." Pualuna var deres yngste Søn.

Nogen Tid efter Drabet begyndte han allerede at mærke, hvorledes han var forfulgt af en Aand.

"Der er noget usynligt, der engang imellem griber fat i mig," fortalte han sine Landsmænd; det var Hævnsaanden, som holdt Øje med ham.

Men saa hændte det netop i de Tider, at mange blev syge, og mellem de syge var Napssârssuaq. Sygdom dræbte ham, og Hævnsanden fik saaledes ikke Lejlighed til at sønderflænge ham.


Kilde

Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, s. 146. København, 1925.