Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Maanen og Solen
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Maanen og Solen
Sagn fra Tasitissaq
Der var engang to Søskende, en Broder og hans yngre Søster. De plejede at mødes i et ubeboet Hus i Mørke uden at genkende hinanden; her laa de hos hinanden og løb saa hver til sit. Men engang syntes Pigen, at hun kunde kende den Maade, hvorpaa han trak Vejret, hun syntes, det var hendes Broder. Saa sværtede hun en Aften sine Hænder, inden hun gik til det tomme Hus, og da Manden som sædvanlig tog hende, lod hun, som om hun vilde støde ham fra sig og sværtede den ene Side af hans Ansigt; og saa snart Manden atter slap hende, skyndte hun sig hjem.Det var en Aften, hvor de unge Mænd efter Sædvane legede med de unge Kvinder. Da Mændene kom ind i Huset igen, undersøgte hun dem nøje og opdagede saa, at den ene Side af hendes Broders Kind var sværtet. Da greb hun sin Ulo og skar det ene Bryst af og sagde, idet hun rakte det til sin Broder:
"Du synes at holde meget af mig. Tag dette og spis det!" Derefter greb hun et Stykke Vægemos, dyppede det i Spæk, tændte det og brød det midt over. Halvdelen gav hun til sin Broder, og saa gik de ud og begyndte at løbe rundt i en Rundkreds fra Øst til Vest.
Pludselig hævede de sig op fra Jorden; men da de var kommen højt op paa Himlen, slukkedes Broderens Fakkel, saa at den kun glødede. Saaledes gik det til, at han blev til Maanen; men Søsteren, som bar den brændende Fakkel, blev til Solen.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, s. 167-168. København, 1925.
