Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Mamuâq
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Mamuâq
Fortalt af Beate
fra Hunde-Ejland
"Min Bedstemoder hed Mamuâq.Engang blev hun syg af Mavepine, og da man nærmere udspurgte hende, opdagede man, at hun havde spist Ting, som var hendes afdøde Navne forbudt. Maven blev stenhaard, og Livsaanden gik somme Tider helt fra hende.
Ja, det var saa mærkeligt med hendes Livsaande; man kunde høre, hvorledes den gik ned i Jorden, længere og længere ned, og saa kom den tilbage igen.
Min Bedstemoder havde haft en Tvillingsøster, som var død for mange Aar tilbage.
Da Bedstemoder skreg højst af Smerte, raabtes det pludselig fra Vinduet, at hun skulde komme ud. Det var Tvillingsøsterens Genfærd.
Hu! Alle Munde snøredes sammen inde i Huset; ingen sagde et Ord.
Men Bedstemoder rejste sig og gik ud.
Genfærdet tog hende ved Haanden og løb ned til Stranden med hende. De løb og løb — og med eet løber de lige ned i Jorden. Der løb de videre, og nu kom de til en stor, rullende Sten. Den var fuld af Blod; det saa ud, som om det var Sælblod.
Genfærdet tager et Tilløb, springer over den og løber videre; Bedstemoder fulgte efter.
Nu møder de to Kællinger, der var ude at sanke Kvas; men de strøg bare forbi dem. Lidt efter saa de to gamle Mænd, der var ude at skyde Ravne med Bue; men de standsede ikke, før de kom frem til Hus.
De gik ind.
Der var fuldt af Mennesker, og Bedstemoder kendte øjeblikkelig sin Oldemoder; hun kendte ogsaa mange af de andre afdøde.
Henne ved Husindgangen stod en vanskabt Kælling; Kroppen var vredet om paa hende, og saa manglede hun Fødder.
Hun stirrede paa Bedstemoder, saa at det kildrede hende lige ind i Marven, og saa sagde hun:
- "For tidligt spiste du Lunge —
- for tidligt spiste du Luffer —
- Se paa mine Fødder!"
Alle Tæerne manglede!Oldemoderen rejste sig og greb ind under Briksen og trak et Fad frem, fyldt med noget, der var hvidt som Sne.
"Spis af det!" sagde den gamle, og Bedstemoder spiste, rystende af Skræk; hun krøb helt ind til sin Oldemoder, der saa venligere ud end de andre.
"Skynd dig nu! Man taber dig ganske af Syne deroppe, og din Slægt paa Jorden begræder dig!" raabte nu Tvillingsøsteren ind ad Vinduet. Bedstemoder fo'r sammen og turde ikke røre sig af Stedet.
Men nu rejste Oldemoderen sig og strøg hende over Ryggen:
"Nu maa du gaa! Du kan jo komme igen," sagde hun.
Da var det, som om Bedstemoder pludselig vaagnede af en Døs; hun sprang op og flygtede ud. Tvillingsøsteren tog hende ved Haanden, og nu løb de opad mod Jorden. Til sidst standsede de foran en ganske snæver, rund Aabning, der lignede Mandshullet i en Kajak.
"Der maa du krybe igennem, ellers faar du aldrig din Livsaande tilbage!" sagde Tvillingsøsteren.
Bedstemoder mærkede, hvorledes hendes Strube strammede sig sammen, saa at hun ikke kunde faa Vejret.
Ej — eja — ej! . . . Aah! Endelig slap hun igennem og aandede tungt; men i samme Øjeblik var det, som om hun begyndte at vaagne af en Drøm. Hun hørte Graad omkring sig og Hvisken, og efterhaanden kunde hun skelne de enkelte Ord. Hun aabnede Munden for at tale, men Tungen var som Bly. Hun anspændte alle sine Kræfter, og endelig lykkedes det hende at hviske:
"Græd ikke, jeg skal ikke dø!"
Nu kunde hun mærke, hvorledes de tumlede med hendes Mave.
"Nej, se — se! nu er den ikke saa haard mere! Hævelsen falder!" raabte de pludselig.
Og samtidig grebes Bedstemoder voldsomt af den Trang, som ofte følger med Mavepine; og man løftede hende op og bar hende hen til Urinspanden.
Men nu brød hele Huset ud i Forbavselsesraab — for det, der kom, fulgte med hendes Vand og kom slet ikke gennem Tyktarmen! Plump! Der faldt Lungen og Lufferne ud af hende. Og tænk! Det var saa friskt, som om det lige var skaaret ud af en Sæl.
Aa — ja, ja! Det var i de Tider, da saadan noget kunde skel"
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, s. 178-180. København, 1925.
