Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Quertitsialik
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Quertitsialik
Sagn fra Tasiussaq
Der var engang en Aandemaner, som hed Quertitsialik (den stærblinde). Han forstod at foretage Aandeflugter gennem Luften, og saaledes kom han engang til Akilineq, Landet paa den anden Side Havet. Her kom han til en Boplads, hvor der herskede stor Nød, og han sagde derfor:"Lad mig skaffe jer Sæler."
Og da det blev Aften, holdt han en Aandebesværgelse. Under denne hidkaldte han sin Hjælpeaand, Isfjældet, og lod det komme og lægge sig udenfor Huset. Derpaa opfordrede han alle til at gaa hen og se det. Og Husets Folk gik hen og kiggede ud; men saa højt ragede Isfjældets Tinde op, at de maatte lægge Hovedet tilbage for at se den.
Da var der pludselig en af Kvinderne, der saa en lodden Underkrop, som bevægede sig hen mod Vinduet, og der opstod Rædsel i Huset; Aandemaneren anstrengte sig forgæves for at holde Aanden borte. Men der var ogsaa en Aandemaner blandt Akilineq-Boerne, og da den lodne Underkrop stadig kom nærmere til Vinduet, og alle vidste, at den kom for at skræmme Folkene ihjel, sank de to Aandemanere pludselig ned gennem Jorden. I samme Øjeblik kælvede det store Isfjæld ned over Havet og dræbte alle; men de to Aandemanere kom uskadte op fra Jordens Dyb bag ved Huset.
Da gik Quertitsialik op til det øverste af Husene ved Bopladsen og gik til Ro; thi han sørgede over, at han havde dræbt sine Tilhørere.
Næste Dags Aften lod Aandemaneren sig atter binde til en Aandeflugt og fo'r hjem. Han fortalte sine Bopladsfæller om den Ulykke, han var bleven Skyld i, og han mente, at Akilineq-Boernes Aandemaner sikkert vilde komme for at hævne sig. Og ganske rigtigt! Aftenen efter hørte de noget falde ned paa Hustaget, og da de kom ud, fandt de Akilineq-Boernes Aandemaner nøgen og bagbunden paa Taget, og de bragte ham ind i Huset. Men Quertitsialik sagde til sine Bopladsfæller:
"I maa endelig ikke opmuntre ham, saafremt han skulde tale om at holde Aandebesværgelse!"
Og ganske rigtigt, den fremmede Aandemaner fortalte, at han var kommen for at skaffe Sæler til Bopladsen; han vilde holde Aandebesværgelse. Men ingen svarede med et Ord, ingen opmuntrede ham til at holde Aandebesværgelse, og derfor maatte han vende hjem med uforrettet Sag.
Her ender denne Fortælling.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, ss. 267--268. København, 1925.
