Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Skindtapetets Aand
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Skindtapetets Aand
Fortalt af Ûsarqak
En Aand, som de gamle ogsaa var meget bange for, var "Skindtapetets Aand". (Man beklæder det indvendige af Husene med Skind). Denne Aand boede inde bag dette Skind, og naar den saa et Menneske ligge paa Briksen og sove, harpunerede den det.
Hvis man saa hørte den sige: "Pinguivunga!" — det er: "Kastet strejfede blot!" — behøver Mennesket intet at frygte: men siger den derimod: "Kigtoraivunga!" — det er: "Min Fangeline sprang" — da er Harpunspidsen bleven siddende i Mennesket, og dette vil blive sygt og dø. Man mærker blot lidt Svie i Begyndelsen, men Smerterne vil vokse og føre til Døden.
Alle de gamle var meget bange for denne Aand.
Saaledes berettede tidligere Slægter om, hvad de havde set og oplevet. Jeg tror ikke, at Forfædrene har villet efterlade os, der kom efter dem, løse Løgne; og derfor tror jeg, at disse Aander var til engang, før vi fødtes. Men da jeg aldrig selv har set eller mærket noget til dem, kan jeg ikke fortælle, at Aanderne omsværmer os endnu den Dag i Dag; thi Sandhed skal min Tale være."
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, ss. 67-68. København, 1925.
