Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Trylleformularer

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Myter og sagn fra Grønland III
Aka Høegh, 1924

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925

Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland


Trylleformularer


Trylleformularerne, "serratit", er "gamle Ord, som stammer fra de ældste Tider, den Gang da Menneskenes Safter var stærke og Tungerne havde "tangeq" — det er: Magt."

Hvorledes disse Formularer er opstaaede, er det vanskeligt at faa Rede paa; man mener, at "disse Sammensætninger af Ord er drømt af gamle Mænd og har siden faaet Tryllemagt i disses Mund. Nu laves der aldrig nye Formularer; de gamle i vore Dage dør, før deres Tunge faar Magt."

Men endnu gaar de nedarvede "serratit" fra Mund til Mund; de gamle giver dem nødigt fra sig og de unge kender intet til dem; først naar de bliver ældre, beder de Mænd i deres Slægt om at lære sig dem; og det anses for en stor Gave at give en Trylleformular fra sig.

Trylleformularerne kan frelse Mennesker fra Sygdom, Farer eller Misfangst; men man skal være varsom med at tage dem i sin Mund; misbruges de blot en enkelt Gang, taber de Kraften.

Naar en Mand har fremsagt en "serrat", maa han i fem Dage ikke tage Kniv i sin Haand, og hans Husfæller maa skære Maden for ham.

Efter længere Tids Samliv med Stammens ældste Mand, Qilerneq, lærte jeg nogle af hans Trylleformularer. Han betragtede det som en meget værdifuld Gave. Dette skete hen mod min Bortrejse med følgende Motivering: "Nu er jeg kommen til at holde af dig og vil derfor give dig det bedste, en gammel Mand kan skænke en ung. Du rejser nu snart bort, og man kan aldrig vide, naar du kan faa Brug for dem."


1) Naar en Mand, der er tungt og langsomt kørende, kommer i Livsfare, kan han tiltrylle sig Fart med følgende Formular:

Avatarpai — avatarpai
akorngáne — akorngáne
ánagpunga — ánagpunga!

oversat:

Fangstblære-Skind, Fangstblære-Skind
imellem — imellem
fandt jeg Frelse — fandt jeg Frelse!

Denne Formular brugtes første Gang af "Hunden, som tog Pigen til Kone!"

Da Faderen fortrød, at han havde givet sin Datter til Hunden, førte han hende ud paa en Ø og bandt Hunden paa Fastlandet til et stort Remmesælskind, der var beredt som Fangstblære; Skindet fyldte han derpaa med Sten. Men Hunden, som forstod at trylle, fremsagde ovenstaaende Formular og svømmede derpaa ud til Øen — slæbende alle de tunge Sten efter sig. Saaledes blev i gamle Dage denne "serrat" til og bruges nu af dem, der vil hurtigt frem for at undgaa Livsfare.


2) Følgende Formular bruges med samme Virkning:

Hoc — hoc!
umiarssuaq, qajarssuaq, ingerdlârfît.
erssarssuagkit
qârsaqalugit!

oversat:

Frem, frem,
Skib, Kajak, Slæde!
Dine store Kinder
maa du sko med Is, saa de bliver letløbende!


3) Hvis Fangstdyrene gør sig usynlige og Misfangst indtræder, skal Fangeren fremsige følgende:

Sûvdlunga — sûvdlunga
aquísaunga — aquísaunga?
Teriangniauvdlunga
aquísaunga —
avíngarssûvdlunga
aquísaunga!
Amarûvdlunga
aquísaunga!
Suniardlunga?
Anguniardlunga!

Oversat:

I hvilken Skikkelse
skal jeg vente ved Aandehul?
I Rævs Ham
skal jeg vente ved Aandehul!
I "Lemmings" Ham
skal jeg vente ved Aandehul!
I Ulvs Ham
skal jeg vente ved Aandehul!
Hvad skal jeg ved Aandehul?
Fange Sæl!


4) Første Gang en Mand skal ud paa Havet efter at have begravet en død, regnes han for uren; Fangstdyrene vil gøre sig usynlige for ham. Han maa derfor, inden han gaar ud paa Havet, paakalde "nerrivik" ("Sulefadet"), Kvinden paa Havets Bund, som hersker over alle Sødyr.

Formularen lyder saaledes:

Akuarusiarssûp
savssuma atânit sikup
tuni-inga!

Dette er en saa uregelmæssig Sprogbygning, at det ikke let lader sig oversætte; men Meningen skal være:

Driv Hvalrosser mod mig.
du Sulefad dernede
under Isen!
Skænk mig Gaver!


5) Da det Menneske, der har "arbejdet med en død", regnes for uren, fremsiges efter Stensættelsen en Formular, der skal forebygge, at andre besmittes:

Erdlorssuaq!
Erdlorssuarpit serparpânga!
Erdlorssuarma serparpâtit.

Oversat:

Endetarm!
Din Endetarm stænkede mig!
Min Endetarm stænkede dig!

Denne Formular kan ogsaa bruges af et Menneske, der vil plukke Kamikstraa paa en Boplads, hvor nogen nylig er død.


6) Naar en Mand lister sig paa en Sæl, der ligger og soler sig paa Isen, fremsiger han følgende for ikke at blive set:

Nunavdlo sermivdlo
akorngákut
támarnaunga!

Oversat:

Lad mig forsvinde
mellem Jorden
og Bræen!


7)

Amaormalo ningiormalo
iserqungmánga
iserpáka.

Oversat:

Min Oldemoder og Bedstemoder
bag mig komme ind,
og jeg kom.

Dette siges under et Fuglefjæld for at undgaa Stenstyrtningen. Naar man nævner noget saa ærværdigt som Oldemoder og Bedstemoder, lades Stenene i Ro.


8) En Mand, hvis Kone paa Grund af Barnefødsel eller Abort er underkastet Tabu, maa fremsige en Formular, naar han vil drikke Vand af en Sø. Mennesker, der har mistet deres Fader eller Moder, maa ligeledes "tale over" Vandet i en Sø, om de vil drikke ude, inden et Aar er forløbet efter Dødsfaldet.

Søerne har Afløb til Havet, og derfor kunde let dette oprøres paa det "urene" Menneske, der berørte Søen; man fremsiger derfor følgende:

Qingmerssûvdlunga
sermivdlo nunavdlo
akorngánit anivunga.
Imarssuaq savssumâ,
amaormalo ningiormalo
imersínarqungmánga
imerpunga!

Oversat:

Som en Hund
kom jeg ud
fra Mellemrummet mellem Bræ og Land.
Du store Hav dernede!
Min Oldemo'r og Bedstemo'r
sagde, at jeg frit kunde drikke,
og nu drikker jeg!

Alle Trylleformularer fremsiges stille, med sænket Stemme, og hvert Ord gentages.


Kilde

Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, ss. 24-28. København, 1925.