Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Venus
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Venus
Fortalt af Maigssánguaq
Der var engang en gammel Mand, der stod ude paa Isen og ventede paa, at Sæler skulde komme til Aandehullet for at drage Aande. Men lige inden for ham paa Land legede en stor Flok Børn i en Fjældkløft, og Gang paa Gang skræmte de Sælerne bort for ham, netop som han skulde til at harpunere dem.
Tilsidst blev den gamle Mand rasende paa dem, der forstyrrede hans Fangst, og raabte ind:
"Luk dig, Kløft, over dem, som skræmmer mit Fangstdyr bort!"
Og straks lukkede Kløften sig over de legende. En af dem, som bar paa et lille Barn, fik sin Pelsflig skaaret i Stykker.
Nu gav de sig alle til at skrige derinde i Kløften, da de ikke kunde komme ud; og ingen kunde bringe Mad til dem dernede, men lidt Vand hældte man ned gennem en smal Aabning i Revnen, og de slikkede det op af Klippesiden.
Tilsidst døde de alle af Sult.
Den Klippe, der her fortælles om, er oppe ved Igdluluarssuit — op ad Neqe til og hedder: qûvsuvdlugkît.
Man kastede sig nu over den gamle Mand, som havde tryllet Fjældkløften til for Børnene; men han satte afsted i Løb, og de andre efter ham.
Men med eet blev han lysende og fo'r op til Himlen og sidder nu deroppe som en stor Stjerne. Vi ser den i Vest, naar Lyset efter det store Mørke begynder at vende tilbage — men langt nede — den kommer aldrig højt op. Vi kalder den for nâlagssartoq: den, der staar og lytter. Det Navn fik den efter den gamle Mand, der stod derude paa Isen og lyttede efter Sælen.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, s. 53. København, 1925.
