Myter og sagn fra Grønland – II (KR) – Indledning

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Knud Rasmussen (1879-1933)

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Myter og sagn fra Grønland – II
Knud Rasmussen
1924

Indledning

MYTER OG SAGN, I Bind, omhandlede udelukkende Angmagssalik-Eskimoernes Sagn og Traditioner. Hermed følger da, som i Indledningen til Bind I bebudet, Sagnene fra Vest-Grønland, der yderligere vil fortsættes i to andre lignende Bind.

Jeg har anset det for at være af størst Interesse at tage hele dette Udvalg fra en enkelt Lokalitet, nemlig Godthaab, og det er saa min Mening senere at fordele mit resterende Stof saaledes, at Bind III kommer til at indeholde Sagn fra Egedesminde og Uperniviks Distrikt, medens det afsluttende Bind IV henter sit Stof fra Kap York-Distriktet og Julianehaabs Syd-Distrikt.

Hovedparten af det her gengivne Materiale er indsamlet paa den danske litterære Grønlands-Ekspedition 1902—04, dog saaledes, at det er suppleret med en Del Sagn, der er nedskrevne Efteraaret 1919. Sagnet om Kunuk har jeg dog foretrukket at gengive efter den gamle grønlandske Original fra 1830, som findes i kalâtdlit oqalugtualiait. Jeg har Opskrifter ogsaa af dette Sagn, men ingen saa fuldstændige som denne, hvorfor jeg valgte den som den bedste, da den ellers i Handlingen i eet og alt stemte overens med min egen Opskrift.

Oversættelserne er overalt holdt saa nær til de eskimoiske Tekster, som det lod sig gøre, naar de skulde omplantes til læseligt Dansk. Jeg har kun tilladt mig de færrest mulige sproglige Friheder, og Sagnene gengives under alle Omstændigheder saaledes, at de fra Sætning til Sætning giver Sagnfortællerens egen Tilrettelægning af Stoffet og hans Stil. Det maa stadig erindres, at disse Sagn aldrig har været beregnede paa at skulle nedskrives, men helt igennem er anlagt paa den mundtlige Fremstilling, hvor Mimik, Gestus og forskelligt Tonefald hæver de Partier, der i den skriftlige Fremstilling falder tungt og monotont.

Endelig er der jo ogsaa enkelte Udtværinger, der virkelig tilsigter at trætte, fordi ogsaa Sagnene er berettede for Tidkort; den bedste Tidkort i den lange arktiske Vinternat ansaas Søvnen for at være, og netop derfor gjaldt det ofte om at dysse Tilhørerne i Søvn. Selv saadanne bevidste Udtværinger har jeg bibeholdt, fordi det stadigvæk har været min Opgave at give Sagnene, som de var. Der bliver dog tilstrækkeligt tilbage at beundre for den, der i disse vidunderlige Fortællinger vil trænge til Bunds i alt det menneskelige, der gives paa en ofte gribende Maade. Stoffet er for mangesidigt til her at fremhæve noget enkelt Sagn fremfor andre; dog har jeg Lyst til at pege paa den ejendommelige Fortællerkunst, der udfoldes i enkelte Partier af Sagnene om Rypekylling, Kâgssakssuk, Qâgssuk, Enersiaq og Kunuk en episk Evne til at kombinere Konflikter, som selv den mest moderne Hjerne ikke vil kunne overgaa. Og ikke heller vil det være muligt at finde bedre Udtryk for den dybe Følelse for Naturen end i Sagnet om Storfangeren fra Aluk. Sínjajiks Slægtssaga falder ganske vist ikke direkte ind under selve Sagnene, men er dog helt igennem bygget over den eskimoiske Fortællerkunsts højt udviklede Teknik, og den giver os trods sin Bredde et Folkelivsbillede, hvor gamle Tiders Liv og Sæder ofte er mesterligt skildrede.

Denne Evne til at skildre Liv og Tanker med absolut national Farve forsvinder nu, da Udviklingen har medført, at en helt ny Kultur indpodes Folket.

Det maa derfor siges at være paa Tide, at disse Sagn nu findes nedskrevne, ikke blot i en dansk Oversættelse, men ogsaa i Originalsproget. Paa Grund af Stoffets særegne Art har jeg i adskillige Aar haft det liggende uden at kunne udgive det, indtil jeg paa Foranledning af Undervisningsminister Jacob Appel og Overbibliotekar H. O. Lange fik et saadant Statstilskud, at mit Forlag turde paatage sig den Risiko, som altid er forbunden med Udgivelsen af et saadant Værk. Det er Meningen senere at søge at skaffe Udveje til en Oversættelse paa Engelsk, medens selve de grønlandske Originaler indgaar i Dansk Folkemindesamlings Arkiv. Og hvem ved, maaske vil den Dag komme, hvor Interessen for den gamle, oprindelige Kultur inden for selve Grønland bliver saa levende, at man ogsaa vil søge Udveje for at faa dem udgivet paa Originalsproget som Læsning for Grønlænderne selv.

Der findes vel endnu ved de allerfleste Bopladser en eller anden gammel Mand eller Kvinde, som korter Vinternætterne for Bopladsfællerne ved Sagnfortællinger; men de bliver færre og færre, — og ikke mindst af den Grund kunde det tænkes, at Grønlænderne selv engang vil søge til Dansk Folkeminde-Samling for at øse af disse Kilder til vor Viden om deres gamle Forfædres Historie og berømmelige Bedrifter.

M/S "Søkongen" under Grønland, Sommeren 1921.

Knud Rasmussen

Kilde

Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. II, ss. 5-7. København, 1924.