Myter og sagn fra Grønland – I (KR) – Kuriøse Historier
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – I
Knud Rasmussen
Myter og sagn fra Angmagssalik
Kuriøse Historier
Kvinden fra Pusisargaq, der blev sindssyg. En Kone bliver sindssyg og dør, men lever op igen og skræmmer alle Bopladsfolkene bort. En Mand, der vender tilbage for at hente et Fyrtøj, forfølges af Kvinden og undgaar hende kun ved at springe over en Revne i Isen.
Ipigssûtilik (Manden med den skarpe Kniv, der holdt sit Ord). En hidsig Fangers Kone har glemt at berede et Skind, som han har forlangt, og maa udgive et andet Skind for dette, for ikke at blive dræbt. Manden ejer en smuk Stenkniv, som han plejer at lægge under Brikseskindet, for at Gæsterne skal stikke sig paa den; men han erklærer, at den, der bryder den itu, skal dø. En Dag kommer hans Kone til at knække den, men lægger den under Mandens Plads. Han tror da, at det er hans egen Skyld, og dræber sig selv.
Den røde Dødskælling. En Fanger mister sine Koner. En Aandemaner opdager, at det skyldes en gammel Kælling i røde Klæder, der om Natten kommer til Huset. Man hælder derfor Tran fra Lampernes Spildeskaale i Husgangen, og da Kællingen næste Nat kommer sammen med sin Mand, hindrer det Troldtøjet i at trænge ind, saa de vender om med uforrettet Sag.
Ikalêq og Qátâtsiaq. Q. er en lille Pige, som kun vil lege med Dukker. En Aften, da hun leger, efter at Forældrene er gaaet til Ro, fører Dværgen I. hende til et Hus under Møddingen, hvor der bor en Mængde smaa, legende Dværge. Forældrene begræder hende som død. Først da Sommeren er gaaet, længes hun tilbage og vender hjem; men hendes Mund og Næsebor har udvidet sig lige op til Øjnene, fordi hun har leget i Stedet for at sove. Siden bliver hun en flittig Pige.
Fangstpladsen under Sidebriksen. En gammel Kone og hendes Barnebarn, en lille Pige, lider Nød, da deres tidligere Bopladsfæller har taget Land andetsteds. Konen fremsiger Trylleord og graver et Hul under Sidebriksen, hvor der efterhaanden viser sig alle Slags Fangstdyr. Da Bopladsfolkene vender tilbage, finder de Konen og Barnebarnet i Velstand.
Den forældreløse, der blev slugt af Havets Bjørn. Havets Bjørn efterstræber nogle Børn, og en forældreløs Dreng opofrer sig; men inde i Bjørnens Mave stikker han den ihjel og vokser senere op til en vældig Fanger.
Den skinsyge. En Kone, der er overordentlig skinsyg, mister Forstanden, og man giver hende da Tran at drikke, saa hun dør. Skønt Enkemanden ved Berøring med Liget er bleven uren, fører de unge Piger ham om Aftenen ud for at lege. Den skinsyges Genfærd forfølger dem, og de undkommer med Nød og næppe. Senere efterstræber Genfærdet en Kvinde, der er Aandemanerske, og hendes Barn, saa de falder i en Vaage; kun ved at tilkalde en Hjælpeaand reddes de.
Ægteparret, som mistede deres Børn. Et Ægtepar mister regelmæssigt deres Børn. Tilsidst bliver Manden ked af stadig at gøre Bod og fanger som sædvanligt; men en Nat viser det sidst afdøde Barn sig som et Uhyre, der vil æde ham. En Hund jager det bort, og af Sporene ses næste Dag, at den har ædt Skræmslet. Siden lever Ægteparrets Børn.
Den store Aandemaner og hans Æventyr med de underjordiske, Sødyrenes Herskerinde og Jættekvinden Aqajarormiorsiorpua. En Aandemaner drages ind i Kølvandet af de underjordiskes Kajaker og frelses først af sin mægtigste Hjælpeaand, en skævmundet Kajakmand fra de yderste Skær. En anden Gang drages han med uimodstaaelig Kraft til Sødyrenes Herskerinde og renser hendes Haar. Senere opdager han, at A., en Jættekvinde helt af Sten, nærmer sig Bopladsen for at opæde Beboerne, men atter frelses han af sin skævmundede Hjælpeaand.
Nuerniagakajik (Krikand). N. er hidsig og vredagtig. Engang bortskræmmer nogle legende Børn en Sæl, han er ved at harpunere. I Vrede driver N. Børnene til en Afgrund, hvor han styrter dem ned, med Undtagelse af en forældreløs Dreng. Denne sparker ud i Luften med sin ene Fod, og ved magisk Kraft slynges N. ned i Afgrunden, hvor han slaar sig ihjel.
Dengang Aandemaneren Avggo nær var bleven taget af Trold-Konebaaden. Engang da A. er ude i Kajak, forfølges han af en Trold-Konebaad og flygter op paa et Skær, hvor han hidkalder sine Hjælpeaander. Først da der kommer en Aand i Skikkelse af en Kæmpefalk og den berømte "skævmundede" fra de yderste Skær, faar de Baaden jaget paa Flugt.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. I, s. 373-375. København, 1921.
