I Diskobugten – af Emanuel A. Petersen, 1923
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871
80. Nartouk, en Drabsmand
som blev forbedret
Nartouk var en Storfanger ved Pamiut, ikke saa mange Aar tilbage. Engang blev han efterstræbt af en anden formedelst Misundelse, og maatte til Selvforsvar dræbe ham. Men derved fik han selv Lyst til Drab og efterstræbte nu eenlige Kajakmænd. Engang listede han sig saaledes paa en gammel Fisker, da denne pludselig saae sig om og betragtede ham. Derover tabte Nartouk Lysten og sagde: »jeg er bleven til en Morder og er mere begjærlig efter eenlige Kajakker end efter Sælhunde. Hvis du vil belære mig, skal jeg tilvisse betale dig derfor med alt hvad du trænger til.« Den Gamle sagde ham da, at herefter, hver Gang han lige vilde til at begaae et Drab, skulde han raabe med høi Røst: »nu dræber jeg dig, nu kaster jeg efter dig,« saa vilde han strax opgive sit Forsæt. Ved at følge dette Raad blev Nartouk atter til et fornuftigt Menneske. Engang var han ene paa Rensjagt og lagde sig til at sove i en Klippehule. Om Natten hørte han nogen raabe med høi Røst: »hvor, hvor.« Da Stemmen nærmede sig, paakaldte han efter Hedningenes Skik sine Bedsteforældre. Derpaa, da der atter raabtes »hvor« svarede han ligesaa høit: »hvis du vil herind, saa kom ind.« Men saa løftede Stemmen sig i Veiret og tabte sig buldrende. Hvad det kan have været, om muligen Tornarsuk, det vidste han ikke. Nartouk var meget tyk; om Efteraaret, naar hans Døttre samlede Bær, thi han havde kun Døttre, pleiede han om Aftenen, som til sidste Maaltid, at gaae op og ned ad Gulvet med en Bærpose paa Maven og spise Bær.
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, ss. 112-113