Nissens grød
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind II, s. 58
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
207. ISnogsgaard havde de en Nisse. Han kom og fik hans Grød, som de bar ud til ham.
Mariane Nielsdatter, Skader.
208. Der var en Nisse i Lægaard, og han skulde hver Juleaften have Sødgrød med Smør i, og fik han ikke nok, var han ond.
Han gik til Vester-Mølle om Natten, og en Morgen fandt Manden i Trankjær hans Vante, og den tog han med sig hjem. Den var saa forfærdelig stor. Næste Nat kom Nissen til Vinduet og sagde:
"Vante og Ven!
giv mig min Vante igjen,
ellers den største og bedste
af dine Heste
i Stalden er."
Saa smed han Vanten ud til ham.
Bertel Krog, V.-Hassing.
209. I en gammel Gaard i Kjøng var en Nisse. Han kom godt ud af det med Manden og hjalp ham efter bedste Evne, men saa fik han ogsaa til Gjengjæld, hvad han skulde have. Der var ikke en Helligaften, uden hans Sødgrød med Smør i stod paa Stænget.
En Gang havde Pigen dog været skjødesløs, da hun satte Fadet op, og saa var det faldet ned mellem Stængetræerne, saa det var i Skaar, og Grøden fordærvet.
Derover blev Nis meget vred, og da han troede, det var Manden, der var Skyld i det, saa løb han ud i Stalden og greb de to bedste Heste i Halerne, løftede dem op med Bagen og bandt Halerne i hinanden over Bjælken. Saadan hængte de, da Manden om Morgenen kom ud, og nu kunde han se, hvor stærk Nis var.
J. Kamp. Knud Klavsen, Holte, Fyen.
210. I Kaptajnens Gaard i Vadstrup var der ogsaa Nisser, som hver Aften fik deres gode Fad Grød med Smør i sat hen i Rullestuen, hvorfor ogsaa alt lykkedes der i Gaarden.
En Aften havde Pigen for at gjække Nis lagt Smørret neden under Grøden, men om Morgenen, da Folkene kom ud i Stalden, saa de én af de bedste Køer ligge der med knækket Hals.
Der var en bestemt Hest i Stalden, som Nis red hver Nat, hvorfor den heller aldrig kunde være bunden. Undertiden var den helt svedig om Morgenen.
Efter Morten Kusk. N. P. Olsen, Selsinggaarde.
211. I en Gaard i Helligsø havde de en Nisse, som var vant til at faa Grød i Stalden hver Juleaften med en vældig Klump Smør i.
En Aften narrede Pigen ham og puttede Smørret ned til Bunden. Nissen blev vred og slog de to bedste Køer ihjel i Stalden .... siden spiste han Grøden og kom til Smørret .... Ovre i Harsyssel stod to Køer akkurat lige saadan. Nu slæbte han de to døde Køer over paa Isen, og de to levende med sig tilbage til Helligsø.
L. N. Bertelsen, Ø.-Vandet.
212. Der var en Gaardbo i Stempegaard i Børglum Sogn - det var da i den ene af de to Gaarde af det Navn, og han havde en rød Ko at passe, og den skaffede han Foder til. Nu var det en Bestemmelse, at han hver Aften skulde have søde Grød og Smør i Grøden, og det fik han jo i flere Aar.
Men saa var det en Aften, Konen vilde have ham lidt til Bedste, og saa kom hun Smør i Bunden af Fadet og Grød ovenpaa.
Naa, Gaardboen han bliver jo saa gal over, at der var ikke Smør i Grøden, og han gaar ud i Kostalden og slaar den røde Ko ihjel. Derefter gaar han ind og fryder sig over, hvad han har gjort. Men da han havde spist Grøden, finder han Smørret paa Bunden af Fadet og fortryder det nu lige godt.
Nu vidste han, at der ovre i Vollerup - saadan kaldes nogle Steder, der ligger nord derfra i Em Sogn, der stod en rød Ko, akkurat Magen til den, han havde slagen ihjel. Saa tog han den døde Ko paa Nakken og rejste over en Hede, der kaldes Skrølløs Hede imellem Stenbækgaard og Vollerup, der var fuld af Sten og Skidt. Han trækkede den levende Ko ud og bar den døde ind og satte i Steden for den anden, og saa rejste han tilbage igjen til Stempegaard med Koen og satte den ind.
Andendagen gik han og snakkede med sig selv:
"Aaja, Skrølløs Heje wa lang, å dæj røø Ko wa tang, åå mi Nøg, hu bor a."
Han gik jo og ynkede sig selv, det havde gjort ondt i hans Ryg, og saa hylrede han over sig selv.
Jens Peter Pedersen, Ilbjærge.
Om to siges: hylre over hinanden.
213. Der var en Gaardbo i Stenbjærggaard . Han var lysten i Sødgrød med Mælk til, og til Gjengjæld gik han og røgtede Kreaturerne.
En Gang blandede Pigen Saltlage og Vand sammen og gav ham at dyppe Grøden i. Det blev han vred for, og saa vred han Halsen om paa den røde Ko. Men da han siden fik at vide, at det var ikke den Pige, der plejede at give ham Mad, men en anden, som havde gjort det, saa gik han hen og tog en Ko i Børglum Præstegaard.
"Skrølles Hede er lang, og den røde Ko er tang."
Anders Sørensen, Linderup.
214. Der er en Gaard i Krog, der hedder Søndergaard, og der havde de en Nisse. Ligesaa i Grene-Aa. De skulde have Bogetgrynsgrød med Smør i til deres Natter. En Aften kom han i Grene Aa ind .... Vred Halsen om paa en Ko .... Den døde Ko blev slæbt over til den anden Gaard, og han, tog en levende i Steden.
Lavst Mikkelsen, Billund.
115. I en Gaard i Ørby boede en Nisse, som hver Aften fik sin Mælk og Grød.
En Aften skulde Drengen gaa over og give ham Maden, men han sagde, at han vilde ikke gaa over til Nis med Mælk og Brød, da det ingen Nytte var til. Drengen gik nu i Seng, men om Natten listede Nis sig ind i hans Kammer, tog ham op af Sengen, bar ham ud og lagde ham tværs over Brønden. Siden efter undlod Drengen ikke at gaa ud med Aftensmad til Nis.
Præst-Barbara, Selsinggaarde. N. P. Olsen.
216. De havde en Gaardbo i en Gaard, og han skulde have Smør i hans Grød hver Aften. Han gik og paste to røde Køer .... Vred Hovedet om paa den ene.
Skrølles Hede var lang, å den røø Ko var tang.
Bitte Jens Kristian, Soheden.
