Nordiske myter og sagn: Gudemyter

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Vilhelm Grønbech Ill.: clm. Nordiske myter og sagn Vilhelm Grønbech 1927 MYTER Gudemyter Nu skal der berettes om alt det der hændte for guderne, efter at de havde bygget Asgård; det var store og skæbnesvangre begivenheder, som blev tungere og tungere alt efter som tiden gik, til de endelig drog guderne, og menneskene med dem, ned i undergangen. Og guderne bar selv skylden, fordi de ikke vogtede på deres eder, men fristedes til at vinde magt og frelse sig mod deres fjender ved list og tvetydige ord. Men hvert et edsbrud kaster altid en lang skygge frem for sig over vejen, ti det onde må værges med det som er værre, og de som bryder deres eder, kommer tidlig eller silde til at udgyde blod som skulde være dem helligt. Det værste var at guderne siden stedse måtte blande list og ofte svig i deres kækhed, om de skulde værge sig selv og menneskene mod deres argeste fjender, jætterne, som ellers vilde øde alt godt. Således beredte guderne deres egen undergang gennem deres sejre, men deres sværeste forbandelse blev at menneskenes sind til sidst forvirredes på jorden, så at de helligste bånd mellem frænderne blev brudt og løfter trådt under fødder, når lysten efter guld og magt slog ned i hjerterne. Og i de sidste dage kender mændene ikke forskel på den glæde og hæder som følger med, når kække mænd prøver kræfter med hinanden, og den lyst der er ved at røve alt fjendens gods. Således voksede der en verden frem i dybet neden under Hel, et usselt hjem for nidinger. Dybt nede på ligstranden står der en hal, dens døre vender mod det kolde, mørke nord, og stygt er huset i hele sin højde og længde. Taget er flettet af vredne ormerygge, og ormenes hoveder hænger ned inde mellem spærene og spyer edder, så at det driver over hele gulvet. Der vader alle de hedengangne mænd som har vanæret sig selv ved edsbrud og lumpent mord, og alle de der lokkede naboens unge hustru til sig med mørke kunster. Men selv i de mørkeste tider, som kommer hen mod Ragnarok, skal det ikke skorte på mænd som har deres fryd ved at lege med livet og ærer deres fjende ved at kæmpe med ham, så at de begge kan vinde en uvisnelig hæder ved at sejre eller et udødeligt ry ved at falde. Og for disse mænds skyld bliver gudernes sidste kamp til ære og oprejsning, fordi de i deres død kommer til at overvinde jætterne og tage med sig i døden alle de magter som vil øde den fagre jord med deres ondskab og edder.