Nordiske myter og sagn: Odin røver Suttungs mjød

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Vilhelm Grønbech
Ill.: clm.


Nordiske myter og sagn
Vilhelm Grønbech
1927

MYTER

Odin røver Suttungs mjød


Urnes (JLM) 09c.jpeg


Dengang aserne havde haft strid med Vanerne og sluttede fred med dem, indgik de en pagt; til tegn stillede de sig hver på sin side af et kar, og da de havde talt de højtidelige pagtord, spyttede de i karret. Da de var blevet forligte, vilde guderne bevare dette pagtens tegn til et evigt minde, og de gav det liv, så at der steg en mand op af karret. Han blev kaldt Kvaser og var så viis, at ingen kunde spørge om noget han ikke vidste svar på. Han drog viden om i verden og lærte mennesker snille, og engang tog han ind hos nogle dværge, som hed Fjalar og Galar. De sagde til ham at de gerne vilde tale med ham sådan at ingen hørte hvad de sagde, og dermed lokkede de ham ud på et ensomt sted. Der dræbte de ham og lod hans blod rinde i to kar, Son og Bodn, og det som ikke kunde rummes i karrene, opfangede de i kedlen Odrører. De kom honning i blodet og gjorde mjød af det, og når en mand drikker af den mjød, får han den gave at han kan digte. Da aserne kom og spurgte efter Kvaser, sagde dværgene at han var blevet kvalt i sin egen visdom, ti der var ingen som var klog nok til at udspørge ham, sådan at noget af hans klogskab slap ud af ham. En dag fik dværgene besøg af en jætte som hed Gilling, og hans kvinde. Dværgene tog Gilling med ud på fiskeri, og da de var på hjemvejen, lod de båden løbe på et skær, så at den kæntrede. Gilling kunde ikke svømme og blev derude, men dværgene fik båden på ret køl og roede i land. Da de kom hjem, fortalte de jættekvinden om deres uheld, og hun blev ude af sig selv af sorg og sad inde hele dagen og græd i stride strømme. Dværgene syntes det var en plage at høre hende sidde og hyle dagen lang, og Fjalar gik ind til hende og spurgte om det ikke kunde lindre hendes sorg, at hun så det sted hvor jætten var gået til bunds. Hun mente vist, at det vilde være en stor trøst, og gik til døren for at se ud over havet; men da hun kom ud i åbningen, stod Galar ovenover med en møllesten, som han lod falde ned i hovedet på hende, så at hun lå død på stedet.


Gilling havde en søn der hed Suttung, og da han hørte at hans fader og moder var døde, kom han og fangede dværgene, og han roede ud på havet med dem og satte dem op på et skær som stod under vand i flodtiden. Dværgene skreg og tiggede om livet, og tilbød at de vilde give deres dyrebare mjød til bod for Gilling. Det sagde Suttung ja til, han tog mjøden med sig hjem og gemte den i Hnitbjørg, og han satte sin datter Gunlød til at vogte skatten inde i fjældet.


Odin fik nys om den kostelige drik, og han begav sig på vej ud af Asgård for at søge efter den. På vejen kom han til en eng, hvor ni trælle gik og slog hø; det gik trægt for dem, ti leerne var sløve. Odin stansede og spurgte om han ikke skulde slibe deres leer for dem. Det vilde de gerne have, og Odin tog en hvæssesten ud af sit bælte og strøg leerne; men da trællene mærkede hvordan leerne nu gik igennem græsset, vilde de af al magt købe hvæssestenen. Odin sagde at den skulde få stenen som vilde betale for den hvad den var værd, og de var alle rede til at give Odin hans pris for den. Så kastede han stenen op i luften, og da de alle vilde gribe efter den, kom de til at skære hovedet af hinanden med leerne og betalte således hvad stenen var værd. Om aftenen tog Odin ind til Suttungs broder Bauge, og da jætten spurgte om hans navn, kaldte han sig Bølverk. Bauge klagede over de underlige ting som var sket i hans hus, for hans ni trælle havde taget livet af hinanden, og han vidste ikke hvor han skulde få folk fra. Odin tilbød at gå i hans tjeneste og gøre arbejde for ni mand, men til løn vilde han have en slurk af Suttungs mjød. Bauge sagde: "Jeg råder ikke for mjøden, ti den gemmer Suttung for sig selv, men skal følge dig hen og prøve om vi kan få fat i drikken." Odin tjente hele sommeren for Bauge og gjorde gavn for ni, og da den første vinterdag var inde, bad han om sin løn; den kunde Bauge ikke nægte ham, og de fulgtes ad til Suttung. Da de kom frem, sagde Bauge sin broder hvad han havde tinget med Bølverk, men Suttung vilde ikke høre tale om at han skulde give så meget som en eneste mundfuld af den dyre mjød til nogen. Da de kom ud, sagde Bølverk til Bauge: "Du skylder mig min løn, og nu må vi prøve på ved list at få fat i mjøden," og dertil kunde Bauge ikke sige nej. Bølverk trak et bor frem af bæltet og bad Bauge prøve om det kunde bide i stenen. Bauge tog det og begyndte at bore hul i fjældet, og da han havde boret en stund, sagde han at nu var boret nået helt igennem; men Bølverk pustede ind i hullet, og han fik alle spånerne i øjnene. Han sagde til Bauge: "Med svig kan du ikke betale min dagløn," og bad ham bore helt igennem næste gang. Bauge tog nu fat igen, og da Bølverk pustede anden gang, røg spånerne indad. Så forvandlede Bølverk sig til en orm og smuttede ind gennem hullet, og i det samme jog Bauge boret ind efter ham; men han var ikke rap nok til at nå ormen. Odin gik ind til Gunlød og vandt hendes kærlighed ved sine fagre ord, og han sov i hendes seng i tre nætter. Hun blev så glad for ham, at hun bænkede ham på en gylden stol og dækkede op med det bedste hun havde. Hun bar også den dyre mjød frem for ham og sagde at han skulde få hvad ingen havde haft lykke til at nyde, og det var tre slurke af Suttungsmjøden. I den første slurk tømte Odin Odrører og derefter både Bodn og Son, og nu lå al Suttungsmjøden i Odins bug. Så for han i ørneham og fløj hjemad uden at se sig tilbage efter pigen, som stod og græd, men Suttung så ørnen flyve bort, og han satte efter ham gennem luften og var også i ørneham. Aserne stod og så Odin komme susende, og de skyndte sig og bar alt hvad de ejede af kar ud i gården, og da Odin fløj over gærdet ind i Asgård, spyede han i farten mjøden ned i karrene. Men Suttung var så tæt bag efter ham, at han nær havde slået sin klo i Odin, og noget af mjøden løb bagud. Odin gav mjøden til aserne og til de mennesker som forstår at digte, og af den bliver de snilde til at sætte ord sammen og gøre vers som folk glædes ved at høre på. Derfor kaldes den også for skjaldemjøden. Men den del som gik bagud fra guden, var der ingen som tog vare på, den kan hver stakkel drikke som vil, og den hedder rimsmedebryg. Siden kom turserne til Asgård og spurgte om guderne havde set Bølverk, han havde været i Suttungs gård og stjålet hans mjød, og nu var der ingen som vidste hvor han var blevet af. Men aserne svarede at de ikke kendte nogen i Asgård som hed Bølverk og dermed måtte jætterne lade sig nøje.


Således vandt Odin den kostelige drik, men for at få den havde han svoret dyre eder og brudt dem; han sveg Suttung og tog Gunløds kærlighed for at give hende gråd i steden.



Urnes (JLM) 09c.jpeg