Nye mennesker – Menneskene (KR)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Knud Rasmussen
Nye mennesker
1905
Menneskene
Hvor de første Mennesker er blevne til, kan de ikke sige. Men de har dog en Formodning om, at det var Vester ovre, paa den anden Side Havet, og at de saaledes gennem Tiderne har foretaget Vandringer mod Øst. De har engang været et stort Folk; nu bliver de færre og færre.
Oprindelig var alle Mennesker Eskimoer, saaledes som de selv; men saa hændte det, at en Hund indgik Forbindelse med en Pige, og med deres Afkom fik Verden nye Menneskearter. Herom fortæller følgende Sagn:
HUNDEN, SOM TOG PIGEN TIL KONE
Der var en Gang en Pige, som vragede alle Mænd; til sidst blev Faderen vred paa hende og vilde nu, at hun skulde tage hans Hund. Der fortælles nu, at Skarn af en Hund var bleven til et Menneske og var inde i Huset, da Faderen truede sin Datter med at give hende til sin Hund. — Og saa er det, at Skarnet i Menneskeskikkelse udbryder:
"Lad mig komme ud, jeg tøer!" Den kunde nemlig kun leve, saa længe den var frossen. Og saa gik den ud og sladrede til Hunden. Hunden, som nu fik Lyst til Elskov, brød ind, sønderrev Pigens Klæder og hang fast med hende, saaledes som Hunde plejer; og saa slæbte den hende efter sig ud af Huset. Pigen, som var bange for Hunden, krøb op paa et stort Hvalben, og der faldt hun i Søvn; men Hunden gnavede Benet over, saa Pigen faldt ned, og saa legede den atter med hende.
Faderen, som nu havde faaet Medlidenhed med sin Datter, roede hende ud til en lille Ø; og det er den Ø derovre ved Kangerdlugssuark. Men Hunden bandt han til et Remmesælsskind, som han fyldte med store Sten. Hunden gav sig nu til at trylle og svømmede kun med Snuden oven Vande over til Øen, slæbende alle Sten med. Og ovre paa Øen levede den nu sammen med Pigen. Faderen, der havde Medlidenhed med hende, bragte hende Mad.
Endelig blev da Pigen svanger og fødte ti Børn: to Hunde, to Erkrilikker (Hunde med Menneskehoveder), to Eskimoer, to Kravdlunâker (hvide Mænd) og to kravdlunâtsait (fjendtligsindede hvide Mænd).
De hvide Mænd lagde hun i en Kamiksaal og satte dem ud i Havet; og saa sejlede de til de hvide Mænds Land og blev deres Stamfædre. Ser man et Skibsskrog højt oppe fra, ligner det ogsaa en Kamiksaal.
Men Pigen, som var opbragt paa sin Fader, fordi han havde ladet hende ta’ sin Hund til Mand, lod ham sønderrive af sine Børn.
Her ender denne Fortælling. Paa den Ø, hvor Hunden og Pigen har boet, findes en Grav, som indeholder Knogler baade af Menneske og Hund.
Og derfor maa denne Historie være sand.
Fortalt af
Arnajârk
Kilde
Knud Rasmussen: Nye mennesker, s. 119-120. København, 1905.
