Nye mennesker – Tro (KR)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Knud Rasmussen
Nye mennesker
1905
Tro
Alle disse Forholdsregler, der iagttages, dels ved Fødsler, dels ved Dødsfald, er det moralske Grundlag for Eskimoernes Livsførelse og danner Kærnen i deres religiøse Forestillinger. Det skal nærmere blive belyst gennem Udtalelser af Polareskimoerne selv.
Efter en Samtale med en Polareskimo om de kristnes Tro, spurgte jeg ham: men hvad tror I nu paa?
"Vi tror ikke paa nogen Gud saaledes som I," sa’ han, "vi forstaar os ikke alle paa de skjulte Ting, men de Mennesker, som siger, at de gør det, dem tror vi paa. Vi tror paa vore Angakut, paa vore Aandemanere, og dem tror vi paa, fordi vi gerne vil leve længe, og fordi vi ikke vil udsætte os for Hungersnød. Vi tror for vort Livs Skyld og for vor Fødes Skyld. Troede vi ikke paa Aandemanere, vilde vore Fangstdyr gøre sig usynlige for os; fulgte vi ikke deres Raad, vilde vi blive syge og dø."
En lille Episode fra vor Overvintring belyser nærmere dette Forhold.
Vi havde engang taget til os en ung Fyr, hvis Forældre nylig var døde. Vi havde taget ham til os, dels fordi han var bleven hjemløs, og dels fordi vi mente at kunne faa nogen Hjælp af ham i vort Hus. Men det viste sig snart, at det var os, der skulde opvarte ham i et og alt. En Dag, da der skulde hentes Is til Vandsmeltning, havde vor grønandske Ledsager Jørgen Brøndlund uden vort Vidende opfordret ham til at gøre det. Han kunde vist godt lade Vedtægterne sove en Dag — mente Jørgen. Og saa havde Agpalinguark, det var hans Navn, hentet Is.
Dette havde imidlertid et Par gamle Koner set, og de var meget betænkelige over dette Vedtægtsbrud.
Der vilde ske noget, mente de.
Og ganske rigtig — et Par Dage efter brød en Sydvest løs med saa voldsomme Dønninger, at Bølgerne slog langt ind over Land og ødelagde alle Pladsens Huse.
I Anledning heraf kom en af Stammens ledende Mænd op til os og bad os om ikke oftere at gi’ Anledning til, at Vedtægterne blev overtraadte.
Og han forklarede mig følgende:
"Vi overholder vore Vedtægter for at holde Verden oppe, thi Magterne maa ikke fornærmes."
(Jeg har oversat Ordet sila først ved Verden og siden ved "Magterne". Sætningen lyder paa eskimoisk: Sila najúmivdlugo, sila ajuatdlangnertôrssûngmat; sila betyder nemlig foruden det hele, hele Verden, ogsaa det enkelte, Naturkraften, f. Eks.: sitdlardlugpagssualekrimiork: det er faldet ind med ondt Vejr.)
"Vi overholder vore Vedtægter for at holde hverandre oppe, vi er bange for det store Onde, perdlugssuark. Menneskene er saa skrøbelige over for Sygdom."
"Menneskene her øver Bod, fordi de døde er stærke i deres Safter og grænseløse i deres Magt."
"Hvis vi ikke tog disse Hensyn," si’r Eskimoerne, "tror vi, at store Snemasser vilde skride ned og knuse os, at Snestorme skulde ødelægge os, at Havet skulde rejse sig i voldsomme Bølger, mens vi var ude i Kajak, eller at Stormflod skulde skylle vore Huse ud i Søen."
"Kom nogen med en bedre Livslære til os og forlangte, at vi skulde tro paa hans Ord, da vilde vi gerne gøre dette, naar vi bare indsaa, at hans Lære var bedre end vor, men da maatte han blive iblandt os og lede os til det, vi ikke kendte. Ja, sig I os det rette, og overbevis os om, at det er det, saa skal vi tro Jer."
En saadan Bemærkning som denne viser bedst, hvor vage, hvor usikre deres religiøse Begreber er. —
De staar ikke for dem som de eneste mulige, men blot som de bedste, de kender gennem Forfædrenes Traditioner.— Deres religiøse Forestillinger fører dem saaledes ikke til nogen Art af Tilbedelse af noget overnaturligt, men rummer — om det nærmere skulde formuleres i en Art Trosartikler — en Række Bud og Forholdsregler mod ukendte Kræfter, der ikke vil Mennesker godt.
Kilde
Knud Rasmussen: Nye mennesker, s. 136-138. København, 1905.
