Oldtids huuslige Liv
Hopp til navigering
Hopp til søk
Naturlyrik og romantik
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ![]() |
H. C. Andersen
Oldtids huuslige Liv
- Ak, hvor romantisk smiler dog det Bjælkehuus i Dalen!
- Med deiligt skaaret Halm og Hø er Gulvet strøet i Salen,
- Og midt derinde er et Baal, saa lysteligt det luer,
- Melodisk drypper Soden ned fra Loftets hvalte Buer.
- Imedens Røgen bølger frit om Bjælkerne derinde,
- Rundtom et Bryggerkar med Øl, sig leirer Mand og Qvinde.
- Ja det er Oldtids brede Børn det seer man paa Figuren,
- Og de er alle klædt i Skind, der lugte af Naturen.
- Hver gnaver paa et Flæske-Been, og naar det reent er pillet,
- Naboen det i Panden faaer, og det er Tegn paa Snillet.
- — I Jomfru-Buret seer det ud, som i en Spindestue,
- De Terner stoppe Hoser der med deres skjønne Frue;
- Og sige de i barnlig Skjæmt lidt meer end sig kan sømme,
- Med Øredask, og andet meer, hun holder dem i Tømme.