Om Navaranak eller Javraganak, den indianske Tjenestepige hos Kystboerne (Rink)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – I
Hinrich Rink
1866
24. Navaranak eller Javraganak,
den indianske Tjenestepige hos Kystboerne
Indlandsboerne og Kystboerne vare fra Begyndelsen af Venner. En Tjenesteqvinde af Indlandsboerne pleiede, naar Kystboerne fangede Hvale, at komme løbende indefra Landet af, for at hente Mattak, og til Gjengjæld bragte hun Kystboerne Renskjød; tilsidst blev hun kjed af det, og for at sætte Splid imellem begge, sagde hun, naar hun kom til Kystboerne, at Indlandsboerne vilde overfalde dem, og omvendt, naar hun kom til Indlandsboerne, sagde hun, at Kystboerne vilde overfalde dem. Tilsidst bleve Indlandsboerne forbittrede og besluttede at angribe Hvalfangerne. De passede en Tid da alle Mændene vare paa Fangst, og overfaldt, ledsagede af Navaranak, Kystboernes Qvinder og Børn. Nogle af Qvinderne dræbte af Skræk deres egne Børn; men een Kone, som var frugtsommelig, flygtede under Brixen og da Navaranak blev sendt af Indlandsboerne for at opsøge
hende, lovede denne hende alt hvad hun eiede, for ikke at røbe hende. Nogle flygtede og skjulte sig blandt Steendyngerne, men alle de andre bleve dræbte af Indlandsboerne. Da nu Mændene kom hjem fra deres Fangst, kom de tiloversblevne dem imøde og fortalte dem om Indlandsboernes Overfald, og da de kom op og saae alle deres mange Døde, bleve de meget fortvivlede. Da de senere flensede Hvalen, kom Navaranak ikke mere, som hun pleiede, men hun var forsvunden. Da det blev Sommer lavede de sig mange Pile og droge ind i Landet for at hævne sig. Paa Veien raabte de efter Sædvane: »Navaranak, her er Mattak til dig;« men der var ingen at see. Derpaa droge de atter en lang Vei, og raabte igjen paa Navaranak; da kom hun pludselig frem. Da hun saae deres Pile, vilde hun flygte igjen, men de sagde til hende, at hun ikke skulde flygte. Da hun saa kom nærmere, spurgte de hende, hvor hendes Landsmænd vare; hun svarede: »hist længere inde i Landet.« Derpaa bandt de hende med Reb, slæbte hende henad Jorden og sønderslede hende. Tilsidst kom de til en stor Indsø og saae Indlandsboernes mange Telte, hvis Beboere gik ud og ind. Men de ventede til alle vare inde; derpaa angrebe de dem. Fra begge Sider skjøde de paa hverandre, Indlandsboerne bleve færre og færre, men Kystboerne ikke. Da de havde tilintetgjort dem, gik de ogsaa ind i Teltene og dræbte Qvinder og Børn; derpaa vendte de tilbage, efterat have tilfredsstillet deres Hævn.
_________________
Ved Okak i Labrador fortælles der saaledes: I Kivalek paa Øen Okak boede der mange Mennesker, blandt dem var der en Indianerinde ved Navn Javraganak, som fra Barnsbeen havde opholdt sig blandt Kystboerne, der havde hende til Tjeneste-Qvinde; men hun var dog en Fremmed iblandt dem. Engang da hun var sulten og tænkte med Længsel paa sine Landsmænds Spiser, sagde hun: »i Pangma spise mine Landsmænd Tunger, Marv og Rensdyrfedt.» Da sagde en gammel Mand foragteligt til hende: »Du har mange Brødre og Paarørende, lad dem engang komme hertil.« Derpaa begav hun sig om Natten til sine Landsmænd for at kalde dem. Dengang gaves der mange Harer, som undertiden endog kunde høres løbe frem og tilbage over Husene. Da nu Javraganak en Nat kom med mange af sine Landsmænd til Kivalek, og man inde fra Husene kunde høre, som om mange talte sammen, sagde den gamle Mand: »er der nu igjen Harer, de ere levende.« Forøvrigt var dengang ingen af Mændene hjemme, da alle vare ude paa Fangst, og det var Vinter. Da skete det, at alle Beboerne bleve dræbte af Javraganaks indianske Landsmænd. Mange flygtede ind i en Hule, i hvilken nogle bleve qvalte, andre knuste, da den blev heelt opfyldt af dem. Da Mændene nu kom hjem fra Fangsten, fandt de deres Koner og Børn allerede dræbte. Da droge de ud til Strid mod Javraganaks Folk. Blandt disse Stridsmænd befandt sig en Angakok, som banede dem en Vei gjennem et Bjerg; saaledes bleve Javraganaks indianske Landsmænd tilintetgjorte. Men hun selv var ikke tilstede, men havde skjult sig. Mændene havde stor Tiltro til deres Angakok. Da skete det, at en Mand raabte med høi Røst: »blot Javraganak vilde tjene mig igjen!« Strax derefter viste hun sig og kom ganske munter til dem; men de grebe hende, bandt hendes Arme med Reb og sønderreve hende. Saaledes gjengjældte de hende det, som hun havde iværksat imod dem.
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn I, ss. 107-109.
