Om biskop Basilius og kejser Julians død
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Om biskop Basilius og kejser Julians død
Af Basilio byskupi
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2020
Da kejser Julian[1] havde forkastet kristendommen og blotede og lod mange kristne mænd og Guds hellige venner pine, sagde kejseren, at han ville komme til den by, som biskop Basilius[2] styrede, og pine ham og alle dem, der ikke ville fornægte Gud. Da den hellige biskop Basilius hørte, hvad Julian havde sagt, påbød han alle at faste og våge ved Mariakirken og bede om Guds og den hellige jomfru, Guds moder, Marias miskundhed.
En nat, da biskoppen syntes, at han hellere måtte våge end sove, åbenbarede den hellige Maria og en stor skare hellige jomfruer sig for biskop Basilius. Hun tog til orde ved gravstedet, hvor Merkurius[3] lå begravet: »Rejs dig fra graven — Merkurius!« sagde hun, »— og tag dine våben og dræb kejser Julian!« Hans våben hang på kirkevæggen. Biskoppen gik derpå hen til Merkurius’ grav og så, at hans våben og rustning var forsvundet. Men kort tid efter kom hans spyd og hele hans udrustning tilbage, men alt var da sølet til i blod. Da overbragte biskop Basilius folket den gode nyhed, at Julian Nidding var død, og han fortalte, hvilken barmhjertighed Gud havde udvist på den hellige jomfru Marias foranledning.
Da kejseren var blevet omringet af en skjoldborg, så de mænd, der bevogtede ham, at han blev gennemboret af et spyd og straks døde, men de vidste ikke, hvem der havde dræbt ham — og dette berettes i mange bøger, men dog først og fremmest i biskop Basilius’ saga.
Noter:
