Om kampen på Fagerbakke

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Skjaldekvad


Hásteinn Hrómundarson halta
(† 1000)


Om kampen på Fagerbakke [1]


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2025



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónsson: Den norsk-islandske skjaldedigtning, 1912-1915


Hauksbók (Landnámabók)
Seks sårtenens Njord’er
sværddræbte herude
på brostenene styrtede
(stor er næppe sorgen).
Dér af fjendeflokken
faldt halvparten, tror jeg;
de sår, mit sværd voldte,
sved på dem, der flygtede.


Sammen fór vi fire
frænder ud med remmens
lands lue til striden
(lidt for kry, man hævdede).
Tolv fra Gylfes ganger
gik hastigt til mødet;
raskt på Rotas ting vi
rødnede kolde våben.


Og syv Gøndlers gærdes
guder huggede tuden
i volden — valduggen
varmt da faldt på mændene.
Få af Fjølner-tingets
flammes træer kan drage
herfra på Jalks agres
øg ad Skekkils stier.


Her bevidnes håndens
hele dagsværk; sligt har
fire klinge-klangens
kække træer bedrevet.
Fredsbryderne bød vi
brat på ufred (ravnen
flår de faldne) — skjoldets
flammes raske svinger!


Fjendeskaren Skøguls
skjorter (Hvast er sværdet —)
bar vædet af blodet;
boldt stred vi (— jeg ejer).
Med skjoldets skade-tunger
skred vi fremad under
Hilds borde; de hængtes
herres falk blev mættet.


I voldsom strid stod vi;
stenfog fyldte luften;
i sværdets sang brast da
Svidurs grålige klæder.
Yggs haglstorm hamrede
hårdt mod skjolde, førend
stridens træer tog et
tiltrængt hvil fra kampen.


Gunn-tingets gøgs kalden
genlød over døde;
da nød valens våge
vunders lunkne bølge.
Ørnen fløj til (Fredløs
faldt Helge, den snylter)
drikken; raskt den rev de
rødnede lig i stykker.


Op fra årens blakke
iført smukke hjelme
fór de Fafners leje
fordrende mænd til striden.
De kamplystne lønne
løb derfra med håret —
og godt hadet af guder —
ganske indsmurt i blod.




Note:

  1. Landnamsbogen beretter om norske vikingers overfald på Hromund den Haltes gård Fagerbakke. Gårdens beboere forsvarer sig, men med store tab, og efterfølgende kvæder Hromunds søn disse vers, som er overleveret i Hauksbók og Sturlubók. Se i øvrigt Fortællingen om Hromund den Halte, hvor Håstein Hromundson dog kaldes Hallstein.