Om to Piger (Rink)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Eskimoiske eventyr og sagn – I
Hinrich Rink
1866

11. Om to Piger

To Smaapiger gik og legede med Beenstykker, som laae paa Landet, den ene med Ørnebeen, den anden med Hvalbeen. Da kom der en Ørn flyvende over dem, og den ene sagde: »jeg vil have en Ørn til Mand;« men den anden sagde: »du er lykkelig, som har en Mand, jeg vil have en Hval til Mand.« Strax dukkede der en Hval op af Havet, og nu fløi Ørnen bort med den ene Pige, og Hvalen tog den anden med sig under Vandet, idet den tilstoppede alle hendes Aabninger. Ørnen bragte sin Brud til en steil Klippekant, der bragte den hende smaa Fugle til Føde, men hun samlede alle Vingesenerne og flettede dem sammen. Engang da Ørnen var borte prøvede hun Snorens Længde, og saae, at den naaede ned til Havet. En anden Gang saae hun en Kajak gaae langs Stranden, og da den kom nedenfor hende, tilraabte hun ham at han skulde hente en Baad til hende. Da Baaden kom, firede hun sig ned ved Snoren, og den bragte hende hjem til hendes Paarørende. Men Ørnen, som kom tilbage og savnede sin Mage, fløi hen over Husene og rystede sine Vinger. Da raabte en af Beboerne: »hvis du vil vise, at du er besvogret med os, saa spred dine Vinger ud.« Da den saa udspredte sine Vinger, skjød de den fra begge Sider. — Men den anden Pige, som Hvalen havde røvet, blev af denne bunden, og naar den var hjemme, havde hun ikke andet at bestille end at løske den. Hun havde to Brødre boende i Nærheden; disse arbeidede paa at bygge en Baad af stor Hurtighed, med hvilken de kunde befrie hende; men da de prøvede den, kunde den ikke følge med en svømmende Fugl, derfor sønderbrøde de den og byggede en ny. Denne kunde følge med en flyvende Fugl, men ogsaa den sønderbrøde de, og byggede en, som de prøvede med en Angletaske, og da denne ikke kunde følge med Baaden droge de afsted for at hente deres Søster. Da hun nu saae Baaden komme, tog hun Baandet af, hvormed hun var bunden og befæstede det ved en Steen og ilede bort med Baaden. Da Hvalen trak i Baandet og mærkede at hun var borte, ilede den efter Baaden. Da den var nær ved at naae dem, kastede hun sin Yderpels til den; da den havde grebet efter den og ladet den fare, var den atter nær ved at naae dem; da kastede hun den inderste Pelts, atter opholdtes den, men indhentede dem igjen. Da kastede hun sin lange Pels, og inden den kunde indhente dem, kom de paa Land og da Hvalen ligeledes kom op, var den forvandlet til et Stykke Hvalbeen.

Kilde

Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn I, s. 75.