Det indre Grønland – Foto: Thomas Neumann (CC.) Wikimedia
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871
44. Paulinak, som flyttede til Indlandsboerne
Paulinak var en stor Angakok. Paa en Aandeflugt da han vendte tilbage og svævede over Huset, opdagede han at en gammel Ungkarl favnede hans Hustru. Forbittret herover vendte han om, drog til Indlandet og bosatte sig blandt Indlandsboerne. Hans Broder, Kisuilak, som dengang var Barn, voxede til, blev ogsaa Angakok og opdagede som saadan Broderens Spor, som han forfulgte til han kom til hans Huus i Indlandet. Han gik ind til ham under Jorden op igjennem Gulvet, kaldte ham udenfor, og da de bemærkede, at de bleve belurede, aabnede de ved Trylleord en stor Steen og smuttede ind i den for at tale sammen. Paulinak sagde til Broderen, at han vilde besøge ham om Foraaret i Slæde, han skulde saa lægge sig blandt Sælhundene paa Isen, men vel udlufte sine Klæder, da Indlandsboernes Sælhunde ellers vilde sønderrive ham. Kisuilak vendte tilbage, og Paulinak kom til den bestemte Tid med 4 Hunde spændte for Slæden. Broderen, som laae paa Isen, sprang op til ham paa Slæden, og da de nærmede sig Husene, mødte de hiin gamle Ungkarl, hvem Paulinak nu lod sønderrive af Hundene. Derpaa flyttede Kisuilak og Moderen med Paulinak til Indlandsboerne. Kisuilak var smuk, og Indlandsboernes Qvinder efterstræbte ham, især var der en halvtosset Pige, som ikke vilde lade ham have Fred. Da passede Moderen engang paa, da han forrettede sin Nødtørft, sagde Trylleord over hans Skarn, saa at dette antog Kisuilaks Skikkelse i denne Piges Øine, uden dog at kunne sees af de andre. Da Skikkelsen kom ind i Huset, omfavnede hun den, hvorpaa man kun mærkede en fæl Stank og Qvinden viste sig tilsølet af Skarn, medens Skikkelsen var forsvunden for hende. Efter den Tid lykkedes det Moderen at holde Pigen borte fra Huset. De bleve hos Indlandsboerne og lagde deres Been der.
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, s. 86
.jpg)
