Pigen, der gik over Indlandsisen til Vestkysten (Holm)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm
1888
23. Pigen, der gik over
Indlandsisen til Vestkysten
fortalt af Kutuluk
Ved Pikiutdlek boede en Mand, som var gift med den ældste af to Søstre. Da han ogsaa vilde have den anden tilægte, men denne ikke kunde lide det, tog hun sin Kniv, en Synaal og et Par Saaler og gik grædende ind over Indlandsisen.Det var dejligt Vejr, og snart tabte hun endog Nunatak afsigte. Hun fik nu Øje paa en anden Nunatak; men da hun kom nærmere, saae hun to Timersek'er, hvorfor hun krøb ned i en Revne paa Indlandsisen. Da hun kom frem igjen, var Timersek'erne borte, og hun gik hen til Nunatak'en og lagde sig til at sove. Da hun vaagnede, gav hun sig til at sy nye Saaler i Støvlerne, thi den lange Vej havde aldeles slidt Saalerne istykker. Hun gik derpaa indefter igjen stadig grædende saa meget, at hun ved at tørre Taarerne bort gned al Huden af Kinderne.
Endelig fik hun Øje paa Land og Vand, og paa Landet saae hun paa lang Afstand nedenfor sig en Stenmur (Gjærde til at ligge i Skjul bagved, naar man vil skyde Rensdyr). Hun tænkte ikke paa, at der skulde være Mennesker bagved den, men snart efter kom en Mand frem for Muren — det var en Mand, der var paa Rensjagt — og hun gik ned imod ham. Paa Vejen saae hun et Rensdyr, og det skød Manden med Bue. Rensdyret faldt ikke om, men blev staaende stivt, skjøndt det var skudt igjennem Hovedet. Da Manden saae Pigen, raabte han: "Du skal komme ned! Du skal komme ned!» og spurgte dernæst: «Hvorfra kommer Du? Hvad skal Du her?» «Jeg kommer langt derovre fra! Jeg kommer hertil for at blive her.» Manden havde ingen Kone; han tog derfor hende tilægte. Hun hjalp ham med at tage Skindet af Rensdyret, og han slog Hovedet istykker og spiste Hjernen, medens den endnu var varm. Da hun blev gift med ham, fik hun Jerngryde og alting; medens hun heroppe ikke havde noget.
Engang da der kom nogle Folk her Syd fra over til Vestkysten, sagde hun til dem: »Derovre havde jeg Synaal af Kobber, her har jeg Gryde af Jern».
