Grønlandsk landskab med hytte og figurer.
Emanuel A. Petersen, 1921-48
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871
83. Pivfarik, som beskjæmmedes
af den lille Kavdlunak
(Uddrag)
Pivfarik, Søn af Ulajuk, var en meget kaad og uforskammet ung Mand. Han opholdt sig med flere Andre paa Kitigsut-Øerne om Foraaret, da Kjøbmanden (fra Godthaab) kom derover for at indhandle Spæk. Denne havde en Tjenestekarl med sig, som de kaldte Naparsissunguak, og som han holdt meget af paa Grund af hans Duelighed. Men da han var lille og saae bleg og beskeden ud, gik Pivfarik hen til ham i Alles Paasyn, greb ham i Nakken rystede ham dygtigt og sagde, idet han saae ham lige i Ansigtet og pegede paa ham: »see, det er en rigtig Kjæmpekarl,« hvorpaa han gav sig til at skoggerlee. Den lille Kavdlunak tog ikke til Modværge, men vexlede kun nogle Ord med Kjøbmanden. Da de havde handlet, opfordrede denne Mændene til at prøve Kræfter paa Narparsissunguak, dog uden Vrede. Da nu Narparsissunguak havde prøvet at brydes med dem Alle og havde kastet en efter den Anden til Jorden, saae man sig om efter Pivfarik, men denne var forsvunden. Endelig fandt man ham skjult i en Klippehule ved Stranden, hvor Høivandet nær havde naaet ham. Hans Broder, Katimartok, vendte sin Harpun om og kastede ham med den stumpe Ende mellem Skuldrene, hvorover han peb af Smerte, og lærte senere at opføre sig fornuftigt.
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, s. 114