Præsten paa Husevig
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Præsten paa Husevig
i dansk oversættelse ved
Carl Andersen
1862
Paa Husevig paa Nordlandet boede en Præst ved Navn Ketil Jonsson. Han lod nogle Liigkister grave op af Kirkegaarden og sagde, at han gjorde det, fordi der var saa snever Plads derinde, og at disse Kister dog ikke gjorde Andet, end fyldte op, da Ligene længst vare gaaede i Forraadnelse.
Engang traf det sig saa, at tre gamle Kjærlinger stode ude i Kjøkkenet og vare i Færd med at brænde Kisterne; da sprang en Gnist op paa een af Kjærlingerne; den fængede snart i hendes Klæder og da de to andre stode i hendes Nærhed, fængede den ogsaa i deres Klædet. Ilden var saa voldsom, at de Alle havde opgivet Aanden, før Folk kom til og fik slukket Flammerne.
Om Natten drømte Præsten, at der kom en Mand til ham og sagde: »Ikke skal det lykkes Dig at skaffe Plads paa Kirkegaarden, om Du saa river vore Kister op af den; thi nu har jeg, for at hevne os, dræbt tre Kjærlinger for Dig, og de ville da altid optage nogen Plads paa Kirkegaarden, men endnu Flere skal jeg dræbe, hvis Du ikke hører op med denne Fremfærd.« Derpaa gik Manden sin Vei.
Men Præsten vaagnede og grov aldrig meer nogen Liigkiste op af Kirkegaarden.
