Qvindens og Hundens Afkom (Rink)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Eskimoiske eventyr og sagn – I
Hinrich Rink
1866

17. Qvindens og Hundens Afkom


En Mand boede ene med sin Datter paa en Vinterplads. Datteren havde en Hund, som altid fulgte hende, saa at Faderen tilsidst blev mistænkelig. Engang gik han i Kajak, men da han var kommen blot lidt fra Huset, gik han iland og lagde sig paa Luur. Han saae da, at Hunden fulgte ud med Datteren, og at de vare som Mand og Kone. Da hun kom hjem lod hun, som der intet var skeet, og Faderen sagde heller intet. Senere engang havde hun været tilfjelds og kom hjem ganske bleg; hun havde nemlig født Hundehvalpe. Nogle Qvinder, som kom fra en anden Boplads og plukkede Bær, hørte dem skrige, og da de kom til, fandt de dem liggende paa Klippen, deres Been vare som Hundenes og deres Kroppe som Menneskenes. Alligevel lod Bedstefaderen dem hente og opfødte dem, og da de bleve større, gjorde de Tjeneste, og hjalp ham, naar han kom hjem i sin Kajak. Men engang sagde deres Moder til dem: »naar eders Bedstefader kommer hjem, skulle i æde ham op.« De gjorde som hun sagde, da han kom hjem, hjalp de ham paa Land, men derpaa reve de ham ihjel og aade ham op. Derpaa sagde Moderen til de fem af dem: »I skulle gaae ind i Landet og selv søge eders Føde;« men de andre fem gav hun en gammel Støvlesaal, satte den i Vandet og sagde: »I skulle gaae tilsøes og selv søge eders Føde.« Derpaa satte de sig i Støvlesaalen, og da de stødte fra Land, forstørredes den og blev til et Skib. Der siges at disse bleve til Kavdlunakker, men de som gik ind i Landet, bleve til Erḱilikker.


Kilde


Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn I, ss. 90-91.