Sagan om Didrik af Bern - Didriks gæstabudh

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Fornsvensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Original.gif
Original.gif


For at alle norrøne tegn som blir brukt i denne artikkelen skal vises korrekt må du ha fonttypen OldNordicTimes installert på din PC eller Mac. OldNordicTimes skal lagres i Fonts i Windows eller installeres i fontboken i Mac OS.


Sagan om Didrik af Bern


Didriks gæstabudh



Kap. 161.

Om konung Aldrian i Nyfflingaland, och hans drottning, huru hon blef hafvande af en Elf.

En konung som het Aldrian oc radde fore Nøfflungeland[1]. Hans hustrv war Yrian[2] konungs dotter. En tiid war hon drukken, tha konungen war æy hema i sino rike, oc war sofnad i henne gresgard[3]. Tha kom en man oc haffde winskap meth henne, sa at tha hon waknade tænkte hon at theth haffde warit Aldrian [ty alle ty wort then mannen bort worffuen. Nogot effter wort drotningen twng. I theth kom en man till henne[4], oc sagde: «Iak egar theth barn tw gar meth [oc iak ær en elff[5]. Woxer theth barnit op, tha sig hanum sit fæderne oc ængom androm. Jak mener theth worder et swenbarn, oc offta stadder i nød oc mykin man for sik. Hwart sin han komber i nød oc wenter sik ængen hielp, [tha kalla a fader sin. Han hielper hanum nog tha han torff[6].» [I theth hwarff ellfuen som en skugge[7].

Ther æffter fødde drotningen et swenbarn [oc kallade Haghen, son Aldrians konungs[8]. Tha han war 4 are gamall gik han i leek meth swenom. Han war harder oc starker oc iller at widerfas, ty hanum war forekastad. [Ty han war likare trwll æn man[9], ther aff wredgadis han oc gik till en spegell oc seer sin skugga. Tha sag han sit antlite stygt oc blekt som aska, stort oc grymeligit. Sidan gik han till sina moder oc sporde hwi han war sa skaffter. Hon sagde hanum theth sannaste ho hans fader war. Ther stod en kona nær oc hørde, som sidan wart konung Tydriks aff Bern frilla. Hon sagde hanum theth i tro oc ther aff kom mykin trættæ. Sidan haffde konung Aldrian meth sinæ hwstrv 3 søner oc ena dotter. [Elste søn het Gunnar, annar Gernholt, tredia Gynter, thera syster het Krimildæ[10]. Tha Aldrian konung do, tha tog hans elzte son Gunnar rike hans oc konungxdømit.


Kap. 162.

Konung Didrik bjuder Nyfflingarne till gästabud.

Konung Dydrik lot reda et stort gæstabudh sik oc sina manna[11] till glædi, oc bød ther till alla the yppirste[12] i hans rike ware, bade aff høffdingiom oc andra goda men. Tha wart hanum sakt aff enom mektugan kæmpe som het Gunnar, konung Aldrians søn. Sidan bød han hanum till gæst oc hans brøder Gernholt oc Hagen. The komo tiit oc wart them wæll fagnadh. Sidan sato Didrik, Gunnar oc Hagen, Hillebrand oc Hornboge jarll [alla a en pall[13] oc a hans winstra hand sat Wideke, Hamlung[14], Detzleff danske, stolte Fasholt, Sintram aff Venedi[15], Wildefer, Herbrand, Widferling[16] hin wise oc [Heim hin grymmæ[17]. Tha sagde alla men at aldre komæ tølka kæmper saman vpa en tiid i et huss.


Kap. 163.

Om konung Didriks sköldemärke.

Didrik[18] konungs skioll war malat meth røda ferga oc scriffuit vpa et forgylt leon. Sidan han wart konung offuer Bern, tha førde han en forgylt krona vppa leons huffuod. Ther till førde han vpa all sin banner oc vpa all sin wapn. Ther vpa war han kænder hwar han red. Theth betyder sa mykit som leon war grymt offuer alla diwr, sa war han grym offuer alla men, oc alla ræddis for hanum oc for hans wapn. Theth war tha sid at then som leon wilde føra han matte aldre fly.


Kap. 164.

Om Hillebrand hin Gamles sköldemärke.

Hillebrand hin gamle haffde skioll meth samma leet som Didrik. Ther i stod et slot oc scriffuit effter Berne, theth førde han a all sin wapn. Theth betydde athan wilde aldre løna athan war konung Tydriks man, aldra kom han i sa stora nød.


Kap. 165.

Om Widike Welandsson, och hans vapenbonad.

Videke Welandsson, han haffde hwit haar som en lilia oc tiwkt oc degeliga krusat oc et hwit anlite. Hans krop war hwit som sniø, hans øgon ware snar oc grym till atsee. Nar han war wreder, tha war hans anlite røt som blod. Han war bade tiwk ok bred oc [midia myo[19], wellwoxen vpa alla synæ lemar. Han war sa høg fa men rækte længer æn till hans axl, hwar man sagde athan war degeliga woxen. Han war tyst i sinne glader tha han sat nær wener sina, i bland stora herra war han famalog[20] a ting oc steffno[21] kunde han wæll tala for sik. Ødmiwker for sinæ wener. Tha han war i strid, aldre giordis ther sa mykin skada, at hanum nogot sin ønkade sik ther offuer, han war ganske starker. Hans harnisk war alt hwit, hans skioll war rød. Ther i stod en hamar oc en tong oc 3 karbunkla stena. Theth betydde hans møderne. A hans hielm lag en forgylt orm som slanga kallas, han ær altiid [full aff ether[22]. Theth betyder hans stora hugmod oc wrede. A hans banner haffde han samma wapn, oc a alt hans harnisk, ther vppa war han kænder hwar han red.


Kap. 166.

Om Hornboge Jarl och hans sköldemärke.

Hornboge Jarll haffde hwit anlete, han war en fager man, wæll woxen oc starkelige. [Han war kallas en middelman[23], ty han war altiid bland stora men. Han kunde wæll leka meth skioll oc swerd oc spiwt, han war en god bogæ man, han war en rask riddare. [Han skildis han aldre meth oære fran sin hæst. Han haffde et raskost sinne[24]. A tingæ stæffnæ kunde han wæll tala sa at alla rosade hanum, diærffuer i allom lekom. Hans skioll war brwn, ther stod vti [en forgylter høk oc two flogo flyga for hanum[25]. Theth betyder hans ridderskap, han war sa snar effter sina o wæner som høken ær for[26] andra fuglæ, brwn leet ær vpa hans wapn. Han war wiis oc riker, mykit rykte stod aff hanum, ty han haffde mykit rike oc stora borger. Thy sende her Tidrik sin gode wen Hillebrand effter hanum oc Heym de cleyne.


Kap. 167.

Om Amlinge och hans sköldemärke.

Amlunge hans son war liker fader sin, hans skiøll war meth thenne samma let. Ther stod vti en høk oc 2 fogla flyga for hanum. Han war owiss[27] tha han strida skulde, han skulde antigge haffua snar siger ellir døden, han wilde gerna wara loffwader. Han war blid oc milder wid hwar man.


Kap. 168.

Om Sintram af Venedi och hans vapen.

Sintram aff Venedi[28] haffde fagert anlite, degeligen øgen, hwit haar krwsat, longan halss, aller hans kropper war hwiter, han war lang oc small. Han haffde fagre hænder oc føter, han war snar oc stark oc en myken kæmpe. Han war kater oc drak gerna, milder oc kapsammer. Hans skioll war grøn som gress, ther i stod en brwn drake meth rødæ føter. Theth betyder hwre han lag i drakans mwn oc mykit bør hanum at lønæ her Didrik aff Bern, som hanum tædan løste. Han haffde et swerd, theth war grønt till atsee, encte swerd war hwassare. Banner oc harnisk war alt grønt.


Kap. 169.

Om Fasholt och hans sköldemärke.

Fasholt war liik her Ekkia sin broder, sa at engen kende then andra for then annan mædan her Ekkia liffde. Fasholt haffde hwit haar oc ekke krwsat, bret anlite oc røt skæg, fager øgen, stakkutten halss oc tiwkkan, wæll breder offuer sinæ hærdar, fager hænder oc føter. Han kunde wæll wid skiøll oc swerd. Han war hugmod [oc otyden[29] oc hoffuerer gerna meth wapn oc klæder, [fameloger ok kapsammer oc longwreken, oc gyrog[30] ok fultagen i allom lekom. Hans skioll war forgylt, ther stod vti et røt leon oc engen crona. Theth betydde at han wilde heller dø æn fly.


Kap. 170.

Om Detzleff Danske och hans sköldemärke.

Detzleff danske haffde brwnt haar oc ekke krusat. Han haffde stort anlite oc en stor næsa oc tynna oc snar øgon oc wæn till atsee oc encte hwiter. Tha han war wred, tha war han blek som en aska. Han war bade lang oc tiwk oc starker, han war altiid glader oc ydmiwker wid hwart barn, oc kater. Han ær diarff melter for herra oc førstæ oc diarffuer i allom lekom, sa at næpliga fantzs hans maka. Harder oc grymmer wid sina owener bade i strid oc kamp. Hans skioll war bla, [ther stod vti en forgylt fiill[31], ty førde han theth wapn at Sigord plægade rida [fil then samma som Detzleff kampade meth[32] oc offuerwan tha han første sin wt red.


Kap. 171.

Om Wildefer och hans sköldemärke.

Vildefer hin hugmodige, hans anlite war blekt oc lankt oc wæll skafft oc kroknæsuger. Han war høg oc hærdabreder, oc wæll woxen, hwita hænder oc fagra tiwkka arma oc starka. Han war snarist offuer alla men, oc fullagen i alla leka, got sinne, wiss oc mild, dierffuer kloker oc høffuisker oc grundoger. Harder i strid oc [siger sæll[33]. J hans skioll stod en galt oc en biorn meth rødom let oc skiollen war gwll oc sa war alt hans harnisk. Tha førde ty en willegalt, theth heter vppa tydzske wildefer, ty[34] kalladis han sa. Han war aldrey nær sinæ frænder eller i sit fædernes land, vtan han war meth wtlendzska høffdingia, Ty førde han biorn a sin skiøll, ty at et biornskin halp hanum till at løsa Wideke wtaff tornit. Hans skioll mag kennas langan wæg.


Kap. 172.

Om Herbrand Widferning och hans sköldemärke.

Brand widferling haffde brwnt anlite blekt oc mager i kinnar, brunt skæg oc twekloffuæt, langt anlite snar øgon. Ekke war han mykit fager. Hans anlite war grymt till atsee, han war stor oc starker oc well woxen. Han kunde wæll sitia a hæstæ, han war spaker, han talade oc gerna diarffueligæ oc war fultagen i alla leka. Hans skiøll war røder, ther war i scriffuit [en liwng eld[35]. Han war bade snar oc rask.


Kap. 173.

Om konung Gunnar och hans sköldemärke.

Gunnar konung haffde krusat har, krusat skæg oc hwit, hærda breder, stor oc starker, woxen oc hin beszte riddare. Manligæ tha han sat vpa sin hæst oc kunde wæll leka meth skioll oc spiwt oc skot. Han war hastoger i sin [oc o wiss[36], grymmer wid sina owener, glader oc milder. Vpa hans skiøll stod en kronad ørn. Sa haffde han vpa all sin wapn, ty han war fødder aff konunga slekte, som ørn ær konung offuer alla fogla. Gørla ær han kender hwar han rider a hans riddarskap.


Kap. 174.

Om konung Gunnars broder Hagen, och hans sköldemärke.

Hans broder Hagen haffde swart har, stora næsa, sida brunar oc blekt skæg. Hans anlite war oc blekt oc grymmeligt. [Han haffde et snart øgæ[37], han war stor oc tiwkker. Tha han war i sit harnisk, tha war han bade grymmelig oc degelig, han war starker oc beszte riddara. Gerna wilde han kampa. Han war spaker oc wis oc famaloger[38], han haffde et got hierta, langwreken[39] oc enfolduger. Han haffde tølkit wapn som Gunnar konung hans broder. Hans skioll war silffuerit. Theth war tha sid at engen bar silffuerit skioll vtan han war fødder aff konunga slækte. Han førde oc en ørn, oc engen krona.


Kap. 175.

Om Heym och hans sköldemärke.

Heim hin hogmodige, han haffde en bla skioll. Ther i stod en blakkat hæst. Sa haffde han vpa alt sit harnisk. Blat betyder kalt bryst oc grymt hierta, ty han war hin beszte riddaræ ther wæra matte.


Kap. 176.

Om konung Gunnars broder Gernholt, och hans vapen.

Gernholt haffde samma wapn som hans broder[40] konung Gunnar oc Hagen. Han war rask i alla leka sa at fa funnos hans makæ.


Kap. 177.

Konung Didrik talar om sina kämpars manhaftighet. Herbrand Widfernings svar.

Thesse sato alla nær konung Didrik alla vpa en benk. Konung Tydrik sag vpa badæ hander oc sagde till them: «Mykin makt ær her saman komen. Aff thesse [dyrlege drenge[41], hwat man mon sa dierff wara at them torde i mote bryta. Her sitia nw 13 men. Waro the i sin wapn oc sato vpa sinæ hæstæ, the matte wæll rida i frid offuer alla werldena. Sa at aldre funno the synæ like, oc engen sa diarff at han et spiwt torde rækkia mote them. Wore oc nogon sa diarff oc owis at han æy kunde rædias wor stora makt oc hwassa swerd oc harda hielma oc starka brynior oc skioldar, oc raskæ hæstæ som grymme ære som andra leon. Oc torræ wæll dræpa folk hwar the ære i strid, tha monde han ekke lenge liffua sidan.»

Tha swarade Brand widfarling: «[Het herra tala ekke sa[42]. Thu west ekke hwat tw siger, tw æst æn et barn oc talar mer aff hogmod æn aff wishet! Tw later engen wara thin like eller tinæ menna.»


Kap. 178.

Herbrand förtäljer om konung Ysung af Britania, hans söner, och hans banermästare Sigord Sven. Sigord Svens vapen och märke.

«Jak will sigia tik aff et land. Theth heter Bretania, ther rader fore en konung som Ysswnger heter, han ær then raskaste man [som i alla the land ære[43]. Han haffuer 11 søner oc hwar thera ær stark som thera fadher. Han haffuer en bannere mestare som heter Sigorder swen, han ær then meste kempe som finnas kan bade i kamp oc i strid. [Hans skin ær hart som horn. Han ær sa stark[44] athan bunno[45] oss well alla saman om han her ware. Han haffuer ekke wærra swerd æn tw haffuer herre, theth heter Grammer. Hans hæst heter Grane, han ær Falkes broder oc Skimlungx oc Rispæ[46]. Grammer ær sa got et swerd, theth kan wæll klyffua hielma oc manna ben sunder skæræ. Sigord haffuer gwlt krusat har, oc skeg oc bret anlete oc stort. Hans øgon ære sa grym at fa men torra see mot hanum, tha han ær wreder. Han haffde sa breda hærdar[47] som andra 3 men, oc ther æffter war han høger. Sigord war sa høger at tha han gik i en rog ager som moen war oc haffde sit swerd wid sida, tha tog vdden offwirst i axet vpa rogen. Han kan well hwgga meth swerd oc stinga meth spiwt oc boga at spenna, oc alla handa leka kan han wæll. Han siter oc fast i synom sadell. Han kan oc fugla mall, han talar all tiid diærffueliga. Theth war hans sid at rida i strid oc winna gwll oc peninga, sidan gaff han theth sina wenner, sa war han milder. Hans skioll ær meth røda færga. Ther i stander en draka, halffuer brwn oc halffwer rød. Theth merke war a all hans harnisk. Han fører ty draka athan slog hin stora draka Mymmers broder. Theth man talde alla kæmper tha funnos aldre hans maka, hans nampn ær monga stadz nempt, bade nordan oc wæstan for Greke haff wtoffuer alla werldena, oc theth wentar mik herre.»

Herbrand[48] sagde: «Komber tw i kamp meth hanum, tha skaltu siellfuer sigia at tw komt aldre i størræ nød, eller oc aff hwilka tinæ men som lyster tit fara.»


Kap. 179.

Konung Didrik vill rida till Britania och fresta sina kämpar. Herbrand reder sig till att visa vägen.

Konungen swarade meth mykle wrede: «Ær theth som tw siger aff thenne mektuge konung oc hans søner oc aff then raskæ bannere mester som tw giffuer sa mykin pris, tha gak nw strax oc wapna tik, oc stig vpa thin hæst, oc tak mit banner i tina hand, oc skall iak oc mynæ kæmpar fylgia tik. Rid tw fore till Britanie. Jak skall aldre soffua i myna sæng i Bern før æn iak skall fresta hwat the ære starkare æn wij.»

Herbrand wapnade sik strax oc satte sig a sin hæst meth all riddara bonad, han haffde konungens banner i sinæ hand. Han red fram fore Tidrik konungs saall, oc ropade høgt: «Thw hin rike konung Didrik aff Bern, wiltu rida till Britanea land? Nw ær iak redo at wisa tik wægen!»


Hyltén-Cavallius' 1854-utgave


Fornsvensk(æ).jpg er gjengitt som ꜹ, -eth.jpg er gjengitt som ʒ.



Kap. 161.

Om konung Aldrian i Nyfflingaland, och h;ans drottning, huru hon blef hafvande af en Elf.

Eŋ konung ſoɱ ꜧet aldriaŋ oc radde fore |[49] nøfflungeland[50] . ꜧans ꜧuſtrv war ẏriaŋ[51] konungs dotter Eŋ tiid war ꜧoŋ drukkeŋ . tꜧa konungeŋ war ꜹẏ ꜧema i ſino rike . oc war ſofnad i ꜧenne greſgard[52] . tꜧa koɱ eŋ maŋ oc ꜧaffde winſkap mʒ ꜧenne ſa at tꜧa ꜧoŋ waknade tꜹnkte [ꜧoŋ] at tꜧʒ ꜧaffde warit aldriaŋ [tẏ alle tẏ wort tꜧeŋ manneŋ bort worffueŋ/ Nogot effter wort drotningeŋ twng/ i tꜧʒ koɱ eŋ maŋ till ꜧenne[53]/ oc ſagde/ iak egar tꜧʒ barŋ tw gar mʒ [oc iak ꜹr eŋ Elff[54] . woxer tꜧʒ barnit op . tꜧa ſig ꜧanuɱ ſit fꜹderne oc ꜹngoɱ androɱ . Jak mener tꜧʒ worder et ſwenbarŋ/ oc offta ſtadder i nød . oc mẏkiŋ maŋ for ſik/ ꜧwart ſiŋ ꜧaŋ komber i nød . oc wenter ſik ꜹngeŋ ꜧielp/ [tꜧa kalla a fader ſiŋ ꜧaŋ ꜧielperanuɱ nog tꜧa ꜧaŋ torff[55]/ [i tꜧʒ ꜧwarff ellfueŋ ſoɱ eŋ ſkugge[56]/ tꜧer ꜹffter fødde drotningeŋ [et] ſwenbarŋ . [oc kallade ꜧagꜧeŋ ſoŋ aldrians konungs[57] . Tꜧa ꜧaŋ war iiij are gamall . gik ꜧaŋ i leek mʒ ſwenoɱ . [ꜧaŋ war] ꜧarder oc ſtarker oc iller at widerfas . tẏ ꜧanuɱ war forekaſtad . [tẏ ꜧaŋ war likare trwll ꜹŋ maŋ[58]/ tꜧer aff wredgadis ꜧaŋ oc gik till eŋ ſpegell . oc ſeer ſiŋ ſkugga . tꜧa ſag ꜧaŋ ſit antlite ſtẏgt oc blekt ſoɱ aſka/ ſtort oc grẏmeligit . ſidaŋ gik ꜧaŋ till ſina moder/ oc ſporde ꜧwi ꜧaŋ war ſa ſkaffter . ꜧoŋ ſagde ꜧanuɱ tꜧʒ ſannaſte ꜧo ꜧans fader war . tꜧer ſtod eŋ kona nꜹr . oc ꜧørde ſoɱ ſidaŋ wart konung tydriks aff berŋ frilla . ꜧoŋ ſagde ꜧanuɱ tꜧʒ i tro . oc tꜧer aff koɱ mẏkiŋ trꜹttꜹ . Sidaŋ ꜧaffde konung aldriaŋ mʒ ſinꜹ ꜧwſtrv iij ſøner oc ena dotter . [Elſte ſøŋ ꜧet gunnar . Annar gernꜧolt . tredia gẏnter/ tꜧera ſẏſter ꜧet krimildꜹ[59] . Tꜧa Aldriaŋ konung do . tꜧa tog ꜧans elʒte ſoŋ gunnar rike ꜧans oc konungxdømit


Kap. 162.

Konung Didrik bjuder Nyfflingarne till gästabud.

Konung dẏdrik lot reda et ſtort gꜹſtabudꜧ ſik oc ſina manna[60] till glꜹdi . oc |[61] bød tꜧer till alla tꜧe ẏppirſte[62] i ꜧans rike ware bade aff ꜧøffdingioɱ oc andra goda meŋ . tꜧa wart ꜧanuɱ ſakt aff enoɱ mektugaŋ kꜹmpe ſoɱ ꜧet gunnar . konung aldrians ſøŋ . Sidaŋ bød ꜧaŋ ꜧanuɱ till gꜹſt . oc ꜧans brøder gernꜧolt . oc ꜧagen . Tꜧe komo tiit oc wart tꜧeɱ wꜹll fagnadꜧ . Sidaŋ ſato didrik . gunnar oc ꜧageŋ . ꜧillebrand . oc ꜧornboge jarll . [alla a eŋ pall[63] . oc a ꜧans winſtra ꜧand ſat wideke ꜧamlung[64] . detʒleff danſke ſtolte faſꜧolt . ſintraɱ aff venedi[65] . wildefer/ ꜧerbrand . widferling[66] ꜧiŋ wiſe oc [ꜧeiɱ ꜧiŋ grymmꜹ[67] . Tꜧa ſagde alla meŋ at aldre komꜹ tølka kꜹmper . ſamaŋ vpa eŋ tiid i et ꜧuſſ .


Kap. 163.

Om konung Didriks sköldemärke.

Didrik[68] konungs ſkioll war malat mʒ røda ferga oc ſcriffuit vpa et forgẏlt leoŋ . ſidaŋ ꜧaŋ wart konung offuer berŋ . tꜧa førde ꜧaŋ eŋ forgẏlt krona vppa leons ꜧuffuod . tꜧer till førde ꜧaŋ vpa all ſiŋ banner . oc vpa all ſiŋ wapŋ . tꜧer vpa war ꜧaŋ kꜹnder . ꜧwar ꜧaŋ red . tꜧʒ betẏder ſa mẏkit ſoɱ leoŋ war grẏmt offuer alla diwr . ſa war ꜧaŋ grẏɱ offuer alla meŋ . oc alla rꜹddis for ꜧanuɱ . oc for ꜧans wapŋ . Tꜧʒ war tꜧa ſid at tꜧeŋ ſoɱ leoŋ wilde føra ꜧaŋ matte aldre flẏ .


Kap. 164.

Om Hillebrand hin Gamles sköldemärke.

Hillebrand ꜧiŋ gamle ꜧaffde ſkioll mʒ ſamma leet . ſoɱ didrik . tꜧer i ſtod et ſlot oc ſcriffuit effter berne tꜧʒ førde ꜧaŋ a all ſiŋ wapŋ . tꜧʒ betẏdde atꜧaŋ wilde aldre løna . atꜧaŋ war konung tẏdriks maŋ . aldra koɱ ꜧaŋ i ſa ſtora nød .


Kap. 165.

Om Widike Welandsson, och hans vapen-bonad.

Videke welandſſoŋ ꜧaŋ ꜧaffde ꜧwit ꜧaar . ſoɱ eŋ lilia oc tiwkt oc degeliga kruſat . oc et ꜧwit anlite ꜧans krop war ꜧwit ſoɱ ſniø/ ꜧans øgoŋ ware ſnar oc grẏɱ till atſee/ nar ꜧaŋ war wreder . tꜧa war ꜧans anlite røt . ſoɱ blod . |[69] ꜧaŋ war bade tiwk ok bred . oc [midia mẏo[70] wellwoxeŋ vpa alla ſẏnꜹ lemar . ꜧaŋ war ſa ꜧøg fa meŋ rꜹkte lꜹnger ꜹŋ till ꜧans axl . ꜧwar maŋ ſagde atꜧaŋ war degeliga woxeŋ . ꜧaŋ war tẏſt i ſinne glader . tꜧa ꜧaŋ ſat nꜹr wener ſina . i bland ſtora ꜧerra war ꜧaŋ famalog[71] a ting oc ſteffno[72] kunde ꜧaŋ wꜹll tala . for ſik . ødmiwker for ſinꜹ wener. tꜧa ꜧaŋ war i ſtrid . aldre giordis tꜧer ſa mẏkiŋ ſkada . at ꜧanuɱ nogot ſiŋ ønkade ſik tꜧer offuer ꜧaŋ war ganſke ſtarker . ꜧans ꜧarniſk war alt ꜧwit/ ꜧans ſkioll war rød . tꜧer i ſtod eŋ ꜧamar . oc eŋ tong . oc iij karbunkla ſtena . tꜧʒ betẏdde ꜧans møderne . a ꜧans ꜧielɱ lag eŋ forgẏlt orɱ . ſoɱ ſlanga kallas . ꜧaŋ ꜹr altiid [full aff etꜧer[73] . tꜧʒ betẏder ꜧans ſtora ꜧugmod . oc wrede . A ꜧans banner ꜧaffde ꜧaŋ ſamma wapŋ . oc a alt ꜧans ꜧarniſk . tꜧer vppa war ꜧaŋ kꜹnder ꜧwar ꜧaŋ red .


Kap. 166.

Om Hornboge Jarl och hans sköldemärke.

Hornboge Jarll ꜧaffde ꜧwit anlete ꜧaŋ war eŋ fager maŋ . wꜹll woxeŋ oc ſtarkelige [ꜧaŋ war kallas eŋ middelmaŋ[74]/ tẏ ꜧaŋ war altiid bland ſtora meŋ . ꜧaŋ kunde wꜹll leka mʒ ſkioll oc ſwerd . oc ſpiwt ꜧaŋ war eŋ god bogꜹ maŋ ꜧaŋ war eŋ raſk riddare . [ꜧaŋ ſkildis ꜧaŋ [? aldre] mʒ oꜹre fraŋ ſiŋ ꜧꜹſt . ꜧaŋ ꜧaffde et raſkoſt ſinne[75] . A tingꜹ ſtꜹffnꜹ kunde ꜧaŋ wꜹll tala . ſa at alla roſade ꜧanuɱ . diꜹrffuer i alloɱ lekoɱ . ꜧans ſkioll war brwŋ tꜧer ſtod vti [eŋ forgẏlter ꜧøk . oc two flogo [? fogla] flẏga for ꜧanuɱ[76]/ tꜧʒ betẏder ꜧans ridderſkap/ ꜧaŋ war ſa ſnar effter ſina o wꜹner ſoɱ ꜧøkeŋ ꜹr for[77] andra fuglꜹ/ brwŋ leet ꜹr vpa ꜧans wapŋ . ꜧaŋ war wiis oc riker/ mẏkit rẏkte |[78] ſtod aff ꜧanuɱ/ tẏ ꜧaŋ ꜧaffde mẏkit rike oc ſtora borger . Tꜧẏ ſende ꜧer tidrik ſiŋ gode weŋ ꜧillebrand . effter ꜧanuɱ oc ꜧeẏɱ de cleyne .


Kap. 167.

Om Amlinge och hans sköldemärke.

Amlunge ꜧans ſoŋ war liker fader ſiŋ ꜧans ſkiøll war mʒ tꜧenne ſamma let . tꜧer ſtod vti eŋ ꜧøk . oc ij fogla flyga for ꜧanuɱ ꜧaŋ war owiſſ[79] tꜧa ꜧaŋ ſtrida ſkulde/ ꜧaŋ ſkulde antigge ꜧaffua ſnar ſiger ellir dødeŋ/ ꜧaŋ wilde gerna wara loffwader . ꜧaŋ war blid oc milder wid ꜧwar maŋ .


Kap. 168.

Om Sintram af Venedi och hans vapen.

Sintraɱ aff venedi[80] ꜧaffde fagert anlite degeligeŋ øgeŋ . ꜧwit ꜧaar krwſat ./ longaŋ ꜧalſſ aller ꜧans kropper war ꜧwiter ꜧaŋ war lang oc ſmall . ꜧaŋ ꜧaffde fagre ꜧꜹnder oc føter ./ ꜧaŋ war ſnar oc ſtark . oc eŋ mẏkeŋ kꜹmpe . ꜧaŋ war kater oc drak gerna . milder oc kapſammer/ ꜧans ſkioll war grøŋ ſoɱ greſſ/ tꜧer i ſtod eŋ brwŋ drake . mʒ rødꜹ føter . tꜧʒ betẏder ꜧwre ꜧaŋ lag i drakans mwŋ . oc mykit bør ꜧanuɱ at lønꜹ ꜧer didrik aff berŋ . ſoɱ ꜧanuɱ tꜹdaŋ løſte . ꜧaŋ ꜧaffde et ſwerd tꜧʒ war grønt till atſee encte ſwerd war ꜧwaſſare . banner oc ꜧarniſk war alt grønt


Kap. 169.

Om Fasholt och hans sköldemärke.

Faſꜧolt war liik ꜧer ekkia ſiŋ broder ſa at engeŋ kende tꜧeŋ andra for tꜧeŋ annaŋ mꜹdaŋ ꜧer ekkia liffde/ faſꜧolt ꜧaffde ꜧwit ꜧaar/ oc ekke krwſat . bret anlite oc røt ſkꜹg . fager øgeŋ ſtakkutteŋ ꜧalſſ . oc tiwkkaŋ . wꜹll breder offuer ſinꜹ ꜧꜹrdar . fager ꜧꜹnder oc føter . ꜧaŋ kunde wꜹll wid ſkiøll oc ſwerd . ꜧaŋ war ꜧugmod [oc otẏdeŋ[81] oc ꜧoffuerer gerna . mʒ wapŋ oc klꜹder/ [fameloger ok kapſammer . oc longwrekeŋ/ oc gẏrog[82] ok fultageŋ |[83] i alloɱ lekoɱ . ꜧans ſkioll war forgẏlt . tꜧer ſtod vti et røt leoŋ . oc engeŋ crona . tꜧʒ betẏdde at ꜧaŋ wilde ꜧeller dø ꜹŋ flẏ .


Kap. 170.

Om Detzleff Danske och hans sköldemärke.

Detʒleff danſke ꜧaffde brwnt ꜧaar . oc ekke kruſat . ꜧaŋ ꜧaffde ſtort anlite oc eŋ ſtor nꜹſa oc tẏnna . oc ſnar øgoŋ oc wꜹŋ till atſee . oc encte ꜧwiter . tꜧa ꜧaŋ war wred . tꜧa war ꜧaŋ blek ſoɱ eŋ aſka . ꜧaŋ war bade lang oc tiwk . oc ſtarker/ ꜧaŋ war altiid glader. oc ẏdmiwker wid ꜧwart barŋ . oc kater . ꜧaŋ ꜹr diarff melter for ꜧerra oc førſtꜹ . oc diarffuer i alloɱ lekoɱ . ſa at nꜹpliga fantʒs ꜧans maka . ꜧarder oc grymmer wid ſina owener bade i ſtrid oc kamp . ꜧans ſkioll war bla/ [tꜧer ſtod vti eŋ forgẏlt fiill[84] . tẏ førde ꜧaŋ tꜧʒ wapŋ at ſigord plꜹgade rida [fil tꜧeŋ ſamma ſoɱ detʒleff kampade mʒ[85] oc offuerwaŋ tꜧa ꜧaŋ førſte ſiŋ wt red .


Kap. 171.

Om Wildefer och hans sköldemärke.

Vildefer ꜧiŋ ꜧugmodige ꜧans anlite war blekt oc lankt oc wꜹll ſkafft oc kroknꜹſuger . ꜧaŋ war ꜧøg oc ꜧꜹrdabreder/ oc wꜹll woxeŋ . ꜧwita ꜧꜹnder oc fagra tiwkka arma oc ſtarka . ꜧaŋ war ſnariſt offuer alla meŋ/ oc fullageŋ i alla leka . got ſinne/ wiſſ oc mild . dierffuer kloker oc ꜧøffuiſker oc grundoger . ꜧarder i ſtrid . oc [ſiger ſꜹll[86] . J ꜧans ſkioll ſtod eŋ galt oc eŋ biorŋ mʒ rødoɱ let . oc ſkiolleŋ war gwll oc ſa war alt ꜧans ꜧarniſk . Tꜧa førde tẏ eŋ willegalt tꜧʒ ꜧeter vppa tẏdʒſke wildefer . tẏ[87] kalladis ꜧaŋ ſa . ꜧaŋ war aldreẏ nꜹr ſinꜹ frꜹnder eller i ſit fꜹdernes land . vtaŋ ꜧaŋ war mʒ wtlendʒſka ꜧøffdingia/ tẏ førde ꜧaŋ biorŋ a ſiŋ ſkiøll . tẏ at et biornſkiŋ ꜧalp ꜧanuɱ till at løſa wideke wtaff tornit/ ꜧans ſkioll mag kennas langaŋ wꜹg .


Kap. 172.

Om Herbrand Widferning och hans sköldemärke.

Brand widferling ꜧaffde brwnt anlite blekt oc |[88] mager i kinnar brunt ſkꜹg oc twekloffuꜹt . langt anlite ſnar øgoŋ . ekke war ꜧaŋ mẏkit fager . ꜧans anlite war grẏmt till atſee . ꜧaŋ war ſtor oc ſtarker . oc well woxeŋ . ꜧaŋ kunde wꜹll ſitia a ꜧꜹſtꜹ ꜧaŋ war ſpaker . ꜧaŋ talade oc gerna diarffueligꜹ . oc [war] fultageŋ i alla leka . ꜧans ſkiøll war røder . tꜧer war i ſcriffuit [eŋ liwng eld[89] . ꜧaŋ war bade ſnar oc raſk .


Kap. 173.

Om konung Gunnar och hans sköldemärke.

Gunnar konung ꜧaffde kruſat ꜧar . kruſat ſkꜹg oc ꜧwit . ꜧꜹrda breder . ſtor oc ſtarker woxeŋ oc ꜧiŋ beſʒte riddare . manligꜹ tꜧa ꜧaŋ ſat vpa ſiŋ ꜧꜹſt . oc kunde wꜹll leka mʒ ſkioll oc ſpiwt oc ſkot/ ꜧaŋ war ꜧaſtoger i ſiŋ [oc o wiſſ[90] grymmer wid ſina owener . glader oc milder/ vpa ꜧans ſkiøll ſtod eŋ kronad ørŋ . ſa ꜧaffde ꜧaŋ vpa all ſiŋ wapŋ . tẏ ꜧaŋ war fødder aff konunga ſlekte . ſoɱ ørŋ ꜹr konung offuer alla fogla . gørla ꜹr ꜧaŋ kender ꜧwar ꜧaŋ rider . a ꜧans riddarſkap .


Kap. 174.

Om konung Gunnars broder Hagen, och hans sköldemärke.

Hans broder ꜧageŋ . ꜧaffde ſwart ꜧar ſtora nꜹſa . ſida brunar oc blekt ſkꜹg . ꜧans anlite war oc blekt oc grymmeligt . [ꜧaŋ ꜧaffde et ſnart øgꜹ[91]/ ꜧaŋ war ſtor oc tiwkker . tꜧa ꜧaŋ war i ſit ꜧarniſk . tꜧa war ꜧaŋ bade grymmelig oc degelig ꜧaŋ war ſtarker oc beſʒte riddara gerna wilde ꜧaŋ kampa . ꜧaŋ war ſpaker oc wiſ oc famaloger[92] . ꜧaŋ ꜧaffde et got ꜧierta langwrekeŋ[93] oc enfolduger . ꜧaŋ ꜧaffde tølkit wapŋ/ ſoɱ gunnar konung ꜧans broder . ꜧans ſkioll war ſilffuerit . tꜧʒ war tꜧa ſid at engeŋ bar ſilffuerit ſkioll . vtaŋ ꜧaŋ war fødder aff konunga ſlꜹkte . ꜧaŋ førde oc eŋ ørŋ/ oc engeŋ krona


Kap. 175.

Om Heym och hans sköldemärke.

Heiɱ ꜧiŋ ꜧogmodige . ꜧaŋ ꜧaffde eŋ bla ſkioll . tꜧer i ſtod eŋ blakkat ꜧꜹſt . ſa ꜧaffde |[94] ꜧaŋ vpa alt ſit ꜧarniſk . blat betẏder kalt brẏſt oc grẏmt ꜧierta tẏ ꜧaŋ war ꜧiŋ beſʒte riddarꜹ . tꜧer wꜹra matte .


Kap. 176.

Om konung Gunnars broder Gernholt, och hans vapen.

Gernꜧolt ꜧaffde ſamma wapŋ . ſoɱ ꜧans broder[95] konung gunnar . oc ꜧageŋ ꜧaŋ war raſk i alla leka ſa at fa funnos ꜧans makꜹ .


Kap. 177.

Konung Didrik talar om sina kämpars manhaftighet. Herbrand Widfernings svar.

Tꜧeſſe ſato alla nꜹr konung didrik alla vpa eŋ benk ./ konung tẏdrik ſag vpa badꜹ ꜧander . oc ſagde till tꜧeɱ . mẏkiŋ makt . ꜹr ꜧer ſamaŋ komeŋ . aff tꜧeſſe [dẏrlege drenge[96] . ꜧwat maŋ moŋ ſa dierff wara . at tꜧeɱ torde i mote brẏta . ꜧer ſitia nw xiij meŋ . waro tꜧe i ſiŋ wapŋ . oc ſato vpa ſinꜹ ꜧꜹſtꜹ tꜧe matte wꜹll rida i frid offuer alla werldena . ſa at aldre funno tꜧe ſẏnꜹ like . oc engeŋ ſa diarff at [ꜧaŋ] et ſpiwt torde rꜹkkia mote tꜧeɱ . wore oc nogoŋ ſa diarff oc owiſ at ꜧaŋ ꜹẏ kunde rꜹdias wor ſtora makt . oc ꜧwaſſa ſwerd . oc ꜧarda ꜧielma . oc ſtarka brẏnior oc ſkioldar . oc raſkꜹ ꜧꜹſtꜹ ſoɱ grymme ꜹre ſoɱ andra leoŋ . oc torrꜹ wꜹll drꜹpa folk . ꜧwar tꜧe ꜹre i ſtrid . tꜧa monde ꜧaŋ ekke lenge liffua ſidaŋ . Tꜧa ſwarade brand widfarling . [ꜧet ꜧerra tala ekke ſa[97] . tꜧu weſt ekke ꜧwat tw ſiger/ tw ꜹſt ꜹŋ et barŋ oc talar mer aff ꜧogmod ꜹŋ aff wiſꜧet/ tw later engeŋ wara tꜧiŋ like eller tinꜹ menna .


Kap. 178.

Herbrand förtäljer om konung Ysung af Britania, hans söner, och hans banermästare Sigord Sven. Sigord Svens vapen och märke.

Jak will ſigia tik aff et land . tꜧʒ ꜧeter bretania tꜧer rader fore eŋ konung ſoɱ ẏſſwnger ꜧeter ꜧaŋ ꜹr tꜧeŋ raſkaſte maŋ [ſoɱ i alla tꜧe land ꜹre[98]/ ꜧaŋ ꜧaffuer xj ſøner . oc ꜧwar tꜧera ꜹr ſtark ſoɱ tꜧera fadꜧer/ ꜧaŋ ꜧaffuer eŋ bannere meſtare |[99] ſoɱ ꜧeter ſigorder ſweŋ . ꜧaŋ ꜹr tꜧeŋ meſte kempe . ſoɱ finnas kaŋ bade i kamp oc i ſtrid . [ꜧans ſkiŋ ꜹr ꜧart ſoɱ ꜧorŋ . ꜧaŋ ꜹr ſa ſtark[100] atꜧaŋ bunno[101] oſſ well alla ſamaŋ oɱ ꜧaŋ ꜧer ware . ꜧaŋ ꜧaffuer ekke wꜹrra ſwerd ꜹŋ tw ꜧaffuererre/ tꜧʒ ꜧeter grammer . ꜧans ꜧꜹſt ꜧeter grane/ ꜧaŋ ꜹr falkes broder oc ſkimlungx oc riſpꜹ[102] . grammer ꜹr ſa got et ſwerd . tꜧʒ kaŋ wꜹll klẏffua ꜧielma oc manna beŋ ſunder ſkꜹrꜹ ./ Sigord ꜧaffuer gwlt kruſat ꜧar . oc ſkeg oc bret anlete oc ſtort . ꜧans øgoŋ ꜹre ſa grẏɱ . at fa meŋ torra ſee mot ꜧanuɱ/ tꜧa ꜧaŋ ꜹr wreder . ꜧaŋ ꜧaffde ſa breda ꜧꜹrdar[103] . ſoɱ andra iij meŋ . oc tꜧer ꜹffter war ꜧaŋ ꜧøger . Sigord war ſa ꜧøger at tꜧa ꜧaŋ gik i eŋ rog ager ſoɱ moeŋ war oc ꜧaffde ſit ſwerd wid ſida/ tꜧa tog vddeŋ offwirſt i axet vpa rogeŋ/ ꜧaŋ kaŋ well ꜧwgga mʒ ſwerd . oc ſtinga mʒ ſpiwt oc boga at ſpenna . oc alla ꜧanda leka kaŋ ꜧaŋ wꜹll/ ꜧaŋ ſiter oc faſt i ſẏnoɱ ſadell . ꜧaŋ kaŋ oc fugla mall/ ꜧaŋ talar all tiid diꜹrffueliga . Tꜧʒ war ꜧans ſid at rida i ſtrid . oc winna gwll oc peninga . ſidaŋ gaff ꜧaŋ tꜧʒ ſina wenner . ſa war ꜧaŋ milder . ꜧans ſkioll ꜹr mʒ røda fꜹrga . tꜧer i ſtander eŋ draka . ꜧalffuer brwŋ oc ꜧalffwer rød . tꜧʒ merke war a all ꜧans ꜧarniſk . ꜧaŋ fører tẏ draka atꜧaŋ ſlog ꜧiŋ ſtora draka mẏmmers broder . Tꜧʒ maŋ talde alla kꜹmper tꜧa funnoſ aldre ꜧans maka/ ꜧans nampŋ ꜹr monga ſtadʒ nempt . bade nordaŋ oc wꜹſtaŋ . for greke ꜧaff wtoffuer alla werldena . oc tꜧʒ wentar mik ꜧerre/ ꜧerbrand[104] ſagde |[105] komber tw i kamp mʒ ꜧanuɱ tꜧa ſkaltu ſiellfuer ſigia at tw komt aldre i ſtørrꜹ nød . eller oc aff ꜧwilka tinꜹ meŋ ſoɱ lyſter tit fara .


Kap. 179.

Konung Didrik vill rida till Britania och fresta sina kämpar. Herbrand reder sig till att visa vägen.

Konungeŋ ſwarade mʒ mẏkle wrede . ꜹr tꜧʒ ſoɱ tw ſiger aff tꜧenne mektuge konung oc ꜧans ſøner . oc aff tꜧeŋ raſkꜹ bannere meſter . ſoɱ tw giffuer ſa mẏkiŋ priſ/ tꜧa gak nw ſtrax oc wapna tik/ oc ſtig vpa tꜧiŋ ꜧꜹſt/ oc tak mit banner i tina ꜧand . oc ſkall iak oc mẏnꜹ kꜹmpar fẏlgia tik . Rid tw fore till britanie Jak ſkall aldre ſoffua i mẏna ſꜹng i berŋ før ꜹŋ iak ſkall freſta ꜧwat tꜧe ꜹre ſtarkare ꜹŋ wij . ꜧerbrand wapnade ſik ſtrax . oc ſatte ſig a ſiŋ ꜧꜹſt . mʒ all riddara bonad . ꜧaŋ ꜧaffde konungens banner i ſinꜹ ꜧand . ꜧaŋ red fraɱ fore tidrik konungs ſaall/ oc ropade ꜧøgt . Tꜧw ꜧiŋ rike konung didrik . aff berŋ . wiltu rida till britanea land . nw ꜹr iak redo at wiſa tik wꜹgeŋ .




Afvikande läs-arter:

  1. NIfflinge landh B.
  2. Iryan B.
  3. græsgaardh B.
  4. [y alla thi maatten var mannin borth huorfuen. Naagith varth drotningen tung. I theth kom en annan till henne B.
  5. [och iag er en vlf B.
  6. [som han tIrf ey vedh B.
  7. [I theth varth han borthuaruen som en skuge B.
  8. [och kallade Hagen Aldriansson konung B.
  9. [Ath han var likare trol en man B.
  10. [Ælste son heth Guner, aner Geruholth, tridie heter Gynter, tera sIster heth Hrimilda B.
  11. mane B.
  12. Iperste B.
  13. [alle j en pæll B.
  14. Hanalung B.
  15. Venedie B.
  16. Vitferling B.
  17. [Hiem hin grymme B.
  18. Vidrek B.
  19. [media miI B.
  20. sammeledis B.
  21. stæmne B.
  22. [kaall aff eter B.
  23. [Han var kalles en middilman B.
  24. [Skildis han meth oære sfraa sin hesth. Han hafde eth raskoth sinne B.
  25. [en forgylt huk och tuaa ffugla flyge ffor honum B.
  26. efter B.
  27. aauis B.
  28. Ffenedie B.
  29. [utelemnadt B.
  30. [samalundh och kampsamer och laanguræken och gerug B.
  31. [ther stodh vti en forgylth ffogel B.
  32. [til then samme som Detleff kampade meth B.
  33. [siger fal B.
  34. the B.
  35. [en liung B.
  36. [och vis B.
  37. [han hafde snar Igen B.
  38. sammaloger B.
  39. laangurækin B.
  40. brIder B.
  41. [deglige drænger B.
  42. [Heth er herre tala icke saa B.
  43. [ter i landheth ære B.
  44. [utelemnadt B.
  45. vune B.
  46. Rispis, B.
  47. hender B.
  48. Hillebrandh B.
  49. Bl. 82. Verso.
  50. nIfflinge landꜧ B.
  51. Irẏaŋ B.
  52. grꜹſgaardꜧ B.
  53. [ẏ alla tꜧi maatteŋ var manniŋ bortꜧ ꜧuorfueŋ/ naagitꜧ vartꜧ drotningeŋ tung i tꜧʒ koɱ eŋ annaŋ till ꜧenne B.
  54. [ocꜧ iag er eŋ vlf B.
  55. [ſoɱ ꜧaŋ tIrf eẏ vedꜧ/ B.
  56. [i tꜧʒ vartꜧ ꜧaŋ bortꜧuarueŋ ſoɱ eŋ ſkuge B.
  57. [ocꜧ kallade ꜧageŋ aldrianſſoŋ konung B.
  58. [atꜧ ꜧaŋ var likare trol eŋ maŋ B.
  59. [ꜹlſte ſoŋ ꜧetꜧ guner aner geruꜧoltꜧ tridie ꜧeter gẏnter tera ſIſter ꜧetꜧ krimilda B.
  60. mane B.
  61. Bl. 83.
  62. Iperſte B.
  63. [alle j eŋ pꜹll/ B.
  64. ꜧanalung B.
  65. venedie B.
  66. vitferling B.
  67. [ꜧieɱ ꜧiŋ grẏmme B.
  68. Vidrek B.
  69. Bl. 83. Verso.
  70. [media miI B.
  71. ſammeledis B.
  72. ſtꜹmne B.
  73. [kaall aff eter B.
  74. [ꜧaŋ var kalles eŋ middilmaŋ B.
  75. [ſkildis ꜧaŋ mʒ oꜹre ſfraa ſiŋ ꜧeſtꜧ/ ꜧaŋ ꜧafde etꜧ raſkotꜧ ſinne B.
  76. [eŋ forgẏlt ꜧuk ocꜧ tuaa ffugla flẏge ffor ꜧonuɱ B.
  77. efter B.
  78. Bl. 84.
  79. aauiſ B.
  80. ffenedie B.
  81. [utelemnadt B.
  82. [ſamalundꜧ ocꜧ kampſamer ocꜧ laangurꜹkeŋ ocꜧ gerug B.
  83. Bl. 84. Verso.
  84. [tꜧer ſtodꜧ vti eŋ forgẏltꜧ ffogel B.
  85. [til tꜧeŋ ſamme ſoɱ detleff kampade mʒ B.
  86. [ſiger fal/ B.
  87. tꜧe B.
  88. Bl. 85.
  89. [eŋ liung B.
  90. [ocꜧ viſ B.
  91. [ꜧaŋ ꜧafde ſnar Igeŋ B.
  92. ſammaloger B.
  93. laangurꜹkiŋ B.
  94. Bl. 85. Verso.
  95. brIder B.
  96. [deglige drꜹnger/ B.
  97. [ꜧetꜧ er ꜧerre tala icke ſaa B.
  98. [ter i landꜧʒ ꜹre B.
  99. Bl. 86.
  100. [utelemnadt B.
  101. vune B.
  102. riſpis/ B.
  103. ꜧender B.
  104. ꜧillebrandꜧ B.
  105. Bl. 85. Verso.