Sagan om Didrik af Bern - Sampson konung

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Fornsvensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Original.gif
Original.gif


For at alle norrøne tegn som blir brukt i denne artikkelen skal vises korrekt må du ha fonttypen OldNordicTimes installert på din PC eller Mac. OldNordicTimes skal lagres i Fonts i Windows eller installeres i fontboken i Mac OS.


Sagan om Didrik af Bern


Sampson konung



Kap. 1.

Om Sampson Riddare, huru han lockar Hillesvid, Rodger Jarls i Salerna dotter.

[Her beginnas atsye[1] aff en riddare som fødder war j Appolij, i en stadh som Salerna heter. Ther [radde en jarll[2] føre som Rodger het, oc hans brodher Brwnsten. Jarlen haffde enæ deghelighæ dotter het Hilleswidh, [oc hanum thiente en riddare het Samson. Han war mykit starkare en andra men, hans haar oc skæg war swart som pik, han war woxen som jette vtan han war icke swo høgh. Han war tiwkker oc starker som en rise, togh war han welwoxen. Han haffde et stort hiertæ, hans entlite war bret oc langt oc grymmeligit, mellom hans øghen war en span. Hans bryner ware sworte som two krager, hafde sit offuan hans øghen, hans hals war tiwkker, hans hærdhæ ware thiwkkæ oc bredhæ, hans arma ware tiwkkæ oc hardha som andra stockæ, han hade miwkæ hender ok faghræ finger. Han war wellwoxen i alla mattæ, han war oc snar oc rasker i alla leke, hans sin war swo skapt athan war blidher oc ødhmiwker, oc allom swarade han leiande. Han war wiis oc milder ok grundugh i sinne, han war swo myken kempe at allar kom han ther i striidh athan war nokon sin redder, oc war han offtæ badhæ i stridh oc i kamp, oc alltiidh fik han sigher. Hwat han lowade ont eller got, theth skulde han holdæ, eller han wilde dø ther om. Her aff tha wart han mykit prisadher, hans w wenner wore alla rædde for hanum. Aldre rosadhe han sigh sielff æ hwat manheit han giorde. Rosade hanum noger annar, tha stodh han oc hørde till. Han thiente well jarlen oc han vnte hanum ganze got, han elskade mykith jarlsens dotter.

En dagh stodh han for jarlens bordh. Jarlen fik hanum et fat maat oc badh bære sinne dotter. Han tok fateth oc gik till tornit som jomfrvn war, oc medhan han opgik j tornit, tha badh han sin swen gøre hans hæst redho oc wapen oc hwat han haffde. Han gik op i tornit oc satte fatet foro jomfrvn, oc stodh oc aat meth henne. Han talede till jomfrvn oc badh henne følgie sik[3]. Hon sagde: «Jaa,» at hon wilde [theth gerne gøre. Tha the wore mette tha tok jomfrun synæ klædher gull oc silff oc giorde sik rede oc talede till synæ jomfrwr: «Samson riddare will taga mik bort meth sik vtan min wilia. Jak tor ekke sigia ney fore hanum ware her en C wepnethe men, han toke mek likewæll bort om han wilde, oc warder iak atfølgie hanum. En togh at iak haffuer ther skam aff at iak skall sa fara allene vtan min fadhers wiliu.» Oc badh hon syne quinnor at the skulde ekke sigia hennes fadher at hon war borto, hon fryktade athan skulde effter ridhe oc fa skadha aff Sampson. «Jak weet well,» sagde hon, «før æn Samson mister mek, ther worder mangen skiold broten oc hielm kleffuen oc brynior sunder riffne, oc mangt et swerdh blodught giort, thy athan ær then raskaste riddare ther hæst mag rida.[4]»


Kap. 2.

Sampson Riddare bortför jungfrun till en stor skog.

Samson tog jomfrwne j sin fampn, oc bar henne nidh oc satte henne vpa sin hæst oc en annan hæst hade han. Ther førde han gwll oc kostelighe haffuor vpa. Han wæpnade sik well oc bant sin hielm oc [red sin weg[5]. Han laag lenge i en storan skogh, oc giorde sik ther et hws.


Kap. 3.

Sampson Riddares möte med Rodger Jarl. Jarlens fall.

Langt ther effter tha wart jarlen war at hans dotter war borto. Tha lot han gøma alt theth Sampson atte, oc giorde hanum biltog[6]. Theth sporde Sampson ther han war i skoghen, han rider[7] wtaff skogen oc brenner jarlens[8] land, oc slaar i hææl badhæ fææ oc folk, æ hwar han faar oc alla flydde for hanum. Sidhan redh han ather i skoghen igen, tha møtte hanum [Rodger jarll[9] meth lx men. Sampson wilde ekke fly, han slogh sin glaffwan vnder armen, oc tog hæstin meth sporana oc [stak then første hanum møtte gymon skioll oc brynie[10] oc bryst sa athan gik langt fra sin hæst oc bleff strax dødh. Oc sidhan drogh han swerdit oc hiwg [then som banneret førde a hans winstra axl oc kløff[11] hanum sa at swerdit stodh i sadelen. Han hwg till en annen baag vpa ryggen oc wt at brystit sa athan styrte strax dødh aff sin hæst. Tha hwg han till jarlen offuan vppa hielmen oc kløff hoffwd oc bwk at swerdit stodh i sadelen, oc full dødh aff sin hæst. I ene litin stwnd slogh han xv riddara, the andra flydde for hanum. Sidhan red han ather i skogen. Tha war hans harnisk alt aff hanum hwggæt oc en war han ekke saar. The som flydde for hanum komæ hem till Salernæ oc sagdo jerlans brodher at jarlen war dødh.


Kap. 4.

Sampson Riddares möte med konung Brunsten. Brunstens fall. Sampson träffar sin fader-broder Thetmar, och blir höfvitsman i en stad.

Brwnsten stempde ting ouer alt landit oc wart tha till konung takin, sidhan ridher han oc leter effter Sampson. Oc offtæ ridher Sampson wtaff skogen oc gør skadhæ vpa konungens land hwar han kan[12] oc stodh theth sa ij aar. [Tha red konungen i skogen som Sampson war vti[13] oc fan hanum ekke. Sidhan redh han wtaff skogen till et slot ther laag nære oc bleff ther om nattena. Om minnats tiidh tha kom Sampson till slottit. [Portana waro læste, wæktaren war soffnath[14], han stegh aff sin hæst oc bant hanum oc brende et hws som ther wtan fore stodh. Sidhan tog han en logande brand oc kastade in vpa slottit. [Tha byriade slottit at brenne[15]. Tha waknade koningen oc lagde sit harnisk vpa, oc alla hans men oc blestæ i syna ludra oc mente at en her hade warit [for slottit[16]. Konungen sprang vpa sin hæst oc vj riddara meth hanum oc rende at skogen oc sa giorde flere aff them. Samson brende slottit oc slog ther mang en man i hæll før en dag kom. Konungen rider langt i skogen, han fik see hwar et hws stodh, oc en konæ[17] stodh fore dørren. Konungen kende henne strax, thy theth war hans broderdotter, oc sporde henne hwi hon ther war eller hwar hennes man war, oc badh henne fylgie sik hem. Hon swarade: «Sampson red bort i nat oc kom han ekke tiit som i ware, tha wet iak ekke hwar han ær. Hwi komme i hiit sa arla eller hwar lage i j nat?» Konungen swarade: «Iak laag vpa et slot her hart widh skogen, oc ther kom en stor hær oc brende slottit, oc iak kom aff i mørkrit meth vj men. [J affters hafde jak C. riddara oc nw hauer iak ekke mere en vj.[18].» Jomfrun swarade: «Jak wenter at Sampson hauer theth giort.» Konungen swarade: «Thw talar darlighe, hwre kunde Sampson theth gøre allene, tag tinæ clæder oc følg mek.» Hon swarade: «Jak wentar i faa annat atgøre, jak seer hwar Sampson komber.» Tha wænde [konungen] sik om kring oc red mot Sampson. The drogo theris swerdh vpa bade sidor, Sampson hwg till konungen vpa hielmen sa at swerdit stodh i hærdana. Konungen størte strax dødh nidh. Sampson hwg et annat hwg till en annan riddare vppa hans axl sa at swerdit stodh i sadelen. Then tridie stak han twert wt gynnom, the andra flyddo alt theth [the] kunde. Sampson folde efftir oc slog them alla ihææll vtan en, han redh hem oc sagde tidhende at konungen war slagen. Sampson giorde synæ hæsta redhe oc tog jomfrwne oc hwat han haffde oc red wtaff skogen. Tha møtte hanum xij men, then ena haffde en forgyltan skioll, oc ther stodh en lebard vti, oc theth samma wapn førde Sampsson, tha kende Sampson them. Theth war Thetmar[19] hans fadherbrodher, han red oc søkte efftir Sampson. The waro gladhe at the funnos vpa badha sidhor. Sidan redo the alla samman till en stadh. Tha borgana wisto at Sampson kom, tha wordo the alla redde for hanum, thy at the haffde sport hans stora manhet[20], oc the hafffde tha engen høffuitzman. The togo tha alla meth et raad Sampson for sin høffuitzman oc loffuade hanum [tro oc manskap[21]. Sidan tingade han meth almoganom, oc fik ther the samma swar.


Kap. 5.

Sampson Riddere vinner en annan stad, och blir konung i Salerna.

Sampson rider wtaff staden meth vC folk oc till en annan stad, han war mykit større. Han sende budh i staden at the skulde wtganga oc hylla hanum for sin herra. Borgana gingo saman oc talede om hans [mykla manhet[22], the trøstæ sik icke stridæ mot hanum. Ther fore gaffwo the staden, oc sagdo hanum tro thienste. Sampson red i staden meth alt sit folk oc stemde saman alt landit oc wort sa hyllad for thera høffuitzman. Engen war sa diarff athan thorde tala ther et ordh i mot. The wilde gøre hanum till en konung. Sampson swarade: «Jak will ekke bæra konungs naffn før en jek [haffuer wunnet[23] alt landit.» Han dwaldæ ther i v daga. Sidan red han tædan meth ijM. folk, oc till Salerna[24], han war then største stad i landit war. Han sende bod i staden, at the skuldo giffua staden vp i hans wald. Meth the tydende wordo borgarna fast sørgiande, oc gingo saman oc talades widher, oc wordo sa eens at the wilde hylla hanum. The trostæ sik ekke atstridæ mot hanum, tog lagde the thøris harnisk vpa oc rido wtaff staden meth mange bannere, [oc mykit folk, meth pipara oc basunara[25], ther till the komo till Sampson. Tha stigo the aff theris hæsta, oc følla vpa sinæ knæ oc gaffuo sik oc staden i hans wald. Sampson takkade them mykit, sidan stigo the vpa theris hæsta igen oc fylde hanum in i staden tit som konungens hwss war, oc satte hanum i konungens sæte, oc gaffuo hanum konungs naffn. Sampson sende bod ouer alt landit at the skuldo kommæ till hanum, oc kom ther tha mykit folk saman oc hyllade hanum for konung oc herra.


Kap. 6.

Om konung Sampson, och hans söner, Ermentrik och Thetmar.

Sampson ær nw konung ouer alt Salernæ oc alt theth rike som at haffde Brwnsten konung. Han haffde meth sinne hwstrv en son som Ermentrike het. Sampson økte sit rike altiid, ok brøt vp vnder sik manga konunga rike, bade Yspania oc annarstadz. Sampson haffde en annan son, han het Tetmar[26]. Han war mannelige woxen, ty vnte konungen hanum got. Tha Sampson wart en gamall man, tha wart Ermentrik komen till sinnæ aaræ oc Tetmar war tha xij are gamall. En dag sat Sampson i sit drotzæte[27], Ermentrik stodh for hanum. Konungen talade till hanum: «Thu skal ekke længer mek thienæ, oc engen annan. Jak will giffue tik konungs døme i Yspania oc xiij murad slot som iak hauer wunnit meth mit swerd, oc win tik ther siellf mera till. Engen land erffde iak effter fadher eller moder oc hauer iak lika wæll nog.» Sidan satte han hanum nær sik, [oc lot bidzse oc credensze for hanum[28] som for sik siellf. Tha swarade then vnge broder Thetmar: «Mik tycker sa ati skiffte w jampt mellom oss brødra. Hwat wilin j nw giffue mik medan han skall sa mykit haffua?» Konungen sat oc hørde till, oc saa wredeligha vpa Thetmar, ty han talede sa diarffuelige. Tha gik Thetmar bort, ty han fik engen swar aff sin fadher.


Kap. 7.

Konung Sampsons tal till sina gode män, vid bordet.

En dag sat konungen widh sit bordh oc hiolt stor staad. Ther wore mange hertwge oc greffue riddara oc swennæ oc hans bord war alt sat meth silff fat oc silff kar, ok hwsit war innan dragit meth gyllenstyke. For hanum stodo mangæ godhemen, oc haffde kostelighe gwlkar a theris hænder, ther ware oc pypara oc basunare nog. Tha talade konungen till sinæ godhemen: «Jak hauer nw sitit qwar i mit rike xx aar sa at alla minæ men haffua hafft godhan fridh, oc enckte[29] hauer iak økt mit rike i thesse xx aren. J thethte hwsit siter mangen rask man oc her ær stor glædi oc løst, oc mykit hauer sket sidan mit haar oc skeg war swart som raffn, oc nw ær theth grat som en duwæ oc tha ware myne arma offta rødæ oc bla, oc nw ære the hwite som sniø. Myn brynia kom icke aff mik stundom i et halfft aar, oc tha wore ware swerd offta rød aff blod, oc store skard vtinnen aff harda hielma. Oc nw ære the rød aff rost, oc nw welie alla ridha gangara, æn tha ride wij stora fagra hæsta, hwat betider mit hwita skæg. Oc theth iek her siter all min aller, oc haffuer gode daga, tha skall iek likawell dø. Hauer iek nogon manhet giort i krig oc orlig theth liffuer efftir mik in till domen, oc nw dogher ekke lenge sa atsitia.» Oc bødh han tha at alla hans riddara oc swena ouer alt hans land skulde haffua thera hæsta oc harnisk redo nar han them till sagde.


Kap. 8.

Konung Sampson kräfver skatt af Elsung Jarl i Bern och huru det blifver upptaget. Konungen drager emot jarlen.

Han loot sidan scriffue et breff till [en jarll som Elsung het[30], oc tha radde for Bern oc sende ther meth vj riddara oc screff sa i breffuit: «[Wit Elsung jarll[31] at thw haffuer lenge sitit i Berne oc iak fik æn aldre skat aff tik. Thy sent mek tinæ dotter Odilliam[32], then skall min son haffua sik till frillæ, oc lat henne fylgia xij friborne jomfrvr, oc sent mik ther meth xl riddara wæll wæpnade. Hwar riddare skal haffua en swen, thu skalt oc sende mik xl falkæ oc xl hwndæ the wæll bette ære. Then beszte hwnd skall haffua en toring[33] aff gwll, slagtogit[34] skall wara flettat aff thit eghit skæg, oc sa faar thw at wita om nokor konung i wærildena ær mechtogare æn thu æst. Wiltu ecke thethte gøra, tha war redo jnnan iij manade meth all thin makt oc tha will jak gæsta thik hema.»

The vj riddara komo till Bern meth konungens breff oc fingo jarlenom. Jarlen lass breffuit, oc rodnade wid som et blod, sidan talade han till sina men: «Hin rike Sampson hauer scriffuit mik till athan will haffua skat aff mik. Han weet at iak ær nw en gamal man, før æn theth skall skee som han scriffuit hauer, før skall nokon hielm kløffwen worden, oc mangen riddaris blod wdgiwtis oc theth skall førra gælla mit liiff oc all min slot warda niderbroten, før æn mik skall ske sadan skam.» Sidan lot han gripa the vj riddara som breffuit baro fram, en lot han hængia, oc iiij lot han hwgga hoffudit aff, oc then siætta lot han hugga handana aff oc sende hanum hem atsye tidende. Sidan lot han byggia sin slot, theth fastaste han kunde, oc satte ena blidæ for hwar port, oc alt sit folk loot han wæll redhæ badæ meth wapn och hæsta.

Then ena riddare kom hem till Sampson oc sade hanum tidende hwre gangit war. Sampson sat tha ouer bordh, ther kunde engen finna pa hhwat tydende han fangit, hade han hwarkit[35] rodnede eller bleknade, han lot som hanum enchtet skadde. iij manede ther effter samlede[36] Sampson myken hær oc rider vtaff Salernæ oc meth hanum iij konunga, hertoge oc greffwe oc manga riddara oc swenne, sa at the ware [alz ijM.[37]. Tha han kom først i [jarlans land[38], tha møtte jarlen hanum meth M. riddara. Hanum fylde oc annit mykit folk oc landz herra, badhe [aff Wngeren oc aff Swaweren oc Beyeren oc Torkeren[39]. The slogo theris bannere wt oc rido bade saman.


Kap. 9.

Konung Sampson dräper Elsung Jarl, och blir hyllad för konung i Bern.

Samson red fram oc twa hans søner fylgya, Ermentrik oc Thetmar. [Samson hwgger vpa badha hænder[40] badæ men oc hæsta sa at hanum enchte hekte hwar han till høgde, tha flydde the alla for hanum, oc war hans hæst all blodog. Han slog sit swerd pa sit laar oc ristade theth sa at theth[41] hørdis ouer allan hæren oc ropade hogt: «Theth iak ware allene hær, jak wilde bestaa ider alla saman.» Alla ræddes for hans rop. Nw sag jerlan hwre myken skada Sampson giorde vpa hans folk, han ropade vpa syna men oc badh træden till dierffligha oc sagde: «Wij faa siger.» Sidan red han till Sampson oc sagde: «Thu hauer slagit manga myne gothemen, theth skaltw nw gælla.» Tha hwg han till Samson oc kløff hans skioll swnder i tw. Et annat hwg, hwg han pa hans hiælm, hiælmen war hard oc swerdit stank aff hanum oc nider pa axlen oc i gømon brynian, tha fik Sampson et stort saar. Tha hwg Sampson hanum pa halsen sa at affgik hoffwdit, sidan hølt han vp hoffwdit oc sporde hans fyende om the kænde theth, oc badh them alla giffua sik. Tha the sago at theris høffuitzman war dødh oc mykit aff theris folk war slagit, tha worde the at giffwa sik, oc hyllade Sampson for konung oc herra.


Kap. 10.

Konung Sampson rider in i Bern, ger sin son, Thetmar, Elsung Jarls dotter och rike, samt drager till Rom. Konung Sampsons död. Ermentrik vinner mesta delen af Rom och Grekland. Om hertig Åke, konung Sampsons tredje son.

Sampson red in i staden Bern, oc alt folk gik wt mot hanum meth pipara oc basunare oc fullo hanum till fotæ oc folde hanum in i staden igen, oc fingo hanum alt theth gwll oc sillfuer som jarlan haffde aat.

Tha giffte Sampson sin son Thetmar oc gaff hanum jarlens dotter oc alt theth rike som hennes fadher hade att oc giorde hanum ther konung ouer. Sampson red tæden oc till Rom, hans son Ermentrik følde hanum. Tha fik Sampson sin hælsot, oc bleff dødh. Ermentrik drog for Rom, oc stridde meth romara oc winner mykin priiss, oc wan mæste delen aff Rom. Swo drogh han till Grekin, oc wan mæstedelen aff landit oc wida andra stæder, oc word strax en mektwg konung. Sampson haffde en tridiæ son, han het hertwg Ake. Han hade et slot som Fritilia het.


Hyltén-Cavallius' 1854-utgave


Alle h i 1854-teksten ser slik ut: Fornsvensk(h).jpg og er av praktiske grunner gjengitt som vanlig h. Fornsvensk(æ).jpg er gjengitt som ꜹ, -eth.jpg er gjengitt som ʒ.



Kap. 1.

Om Sampson Riddare, huru han lockar Hillesvid, Rodger Jarls i Salerna dotter.

|[42] [HEr beginnas atſye[43] aff eŋ riddare soɱ fødder war j appolij i eŋ ſtadh ſoɱ ſalerna heter/ Ther [radde eŋ jarll[44] føre ſoɱ rodger het/ oc hans brodher brwnſteŋ . Jarleŋ haffde enꜹ deghelighꜹ dotter het hilleſwidh/ [oc hanuɱ thiente eŋ riddare het ſamſoŋ . haŋ war mẏkit ſtarkare eŋ andra meŋ hans haar oc ſkꜹg war ſwart ſoɱ pik/ haŋ war woxeŋ ſoɱ jette vtaŋ haŋ war icke ſwo høgh/ haŋ war tiwkker oc ſtarker ſoɱ eŋ riſe/ togh war haŋ welwoxeŋ haŋ haffde et ſtort hiertꜹ/ hans entlite war bret oc langt oc grymmeligit/ melloɱ hans øgheŋ war eŋ ſpaŋ hans bryner ware ſworte ſoɱ two krager hafde ſit offuaŋ hans øgheŋ/ hans hals war tiwkker/ hans hꜹrdhꜹ ware thiwkkꜹ oc bredhꜹ/ hans arma ware tiwkkꜹ oc hardha ſom andra ſtockꜹ haŋ hade miwkꜹ hender ok faghrꜹ finger . haŋ war wellwoxeŋ i alla mattꜹ haŋ war oc ſnar oc raſker i alla leke/ hans ſiŋ war ſwo ſkapt athaŋ war blidher oc ødhmiwker/ oc alloɱ ſwarade haŋ leiande/ haŋ war wiiſ oc milder ok grundugh i ſinne/ haŋ war ſwo mẏkeŋ kempe at allar koɱ haŋ ther i ſtriidh athaŋ war nokon ſiŋ redder/ oc war haŋ offtꜹ badhꜹ i ſtridh oc i kamp . oc alltiidh fik haŋ ſigher/ hwat haŋ lowade ont eller got thʒ ſkulde haŋ holdꜹ/ eller haŋ wilde dø ther oɱ . her aff tha wart haŋ mẏkit prisadher/ hans w wenner wore alla rꜹdde for hanuɱ/ aldre rosadhe haŋ ſigh ſielff ꜹ hwat manheit haŋ giorde . Rosade hanuɱ noger annar/ tha ſtodh haŋ oc hørde till/ haŋ thiente well jarleŋ oc haŋ vnte hanuɱ ganʒe got/ haŋ elſkade mẏkith jarlſens dotter .

Eŋ dagh ſtodh haŋ for jarlens bordh jarleŋ fik hanuɱ et fat maat oc badh bꜹre ſinne dotter/ haŋ tok fateth oc gik till tornit ſoɱ jomfrvŋ war/ oc medhaŋ haŋ opgik j tornit/ tha badh haŋ ſiŋ ſweŋ gøre hans hꜹſt redho oc wapeŋ oc hwat haŋ haffde/ haŋ gik op i tornit oc ſatte fatet foro jomfrvŋ/ oc ſtodh oc aat mʒ henne/ haŋ talede till jomfrvŋ oc badh henne følgie ſik[45]/ hon ſagde jaa at hoŋ wilde [thʒ gerne gøre/ tha the wore mette tha tok jomfruŋ ſynꜹ klꜹdher gull oc ſilff oc giorde ſik rede oc talede till ſynꜹ jomfrwr/ Samſoŋ riddare will taga |[46] mik bort mʒ ſik vtaŋ miŋ wilia. jak tor ekke ſigia ney fore hanuɱ ware her eŋ . C wepnethe meŋ haŋ toke mek likewꜹll bort oɱ haŋ wilde oc warder iak atfølgie hanuɱ eŋ togh at iak haffuer ther ſkaɱ aff at iak ſkall ſa fara allene vtaŋ miŋ fadhers wiliu/ Oc badh hoŋ ſẏne quinnor at the ſkulde ekke ſigia hennes fadher at hoŋ war borto/ hon frẏktade athaŋ ſkulde effter ridhe oc fa ſkadha aff ſampſoŋ./ jak weet well ſagde hoŋ/ før ꜹŋ ſamſoŋ miſter mek . ther worder mangeŋ ſkiold broteŋ oc hielɱ kleffueŋ oc brẏnior ſunder riffne/ oc mangt et ſwerdh blodught giort/ thy athaŋ ꜹr theŋ raſkaſte riddare ther hꜹſt mag rida[47]


Kap. 2.

Sampson Riddare bortför jungfrun till en stor skog.

Samſoŋ tog jomfrwne j ſiŋ fampŋ/ oc bar henne nidh oc ſatte henne vpa ſiŋ hꜹſt oc eŋ annaŋ hꜹſt hade haŋ . ther førde haŋ gwll oc koſtelighe haffuor vpa . haŋ wꜹpnade ſik well oc bant ſiŋ hielɱ oc [red ſiŋ weg[48] . haŋ laag lenge i eŋ ſtoraŋ ſkogh./ oc giorde ſik ther et hws .


Kap. 3.

Sampson Riddares möte med Rodger Jarl. Jarlens fall.

Langt ther effter tha wart jarleŋ war at hans dotter war borto . tha lot haŋ gøma alt thʒ ſampſoŋ atte/ oc giorde hanuɱ biltog[49]/ thʒ ſporde ſampſoŋ ther haŋ war i ſkogheŋ./ haŋ rider[50] wtaff ſkogeŋ oc brenner jarlens[51] land./ oc ſlaar i hꜹꜹl badhꜹ fꜹꜹ oc folk/ ꜹ hwar haŋ faar oc alla flydde for hanuɱ/ Sidhaŋ redh haŋ ather i ſkogheŋ igeŋ/ tha møtte hanuɱ [Rodger jarll[52] mʒ lx meŋ . Sampſoŋ wilde ekke flẏ haŋ ſlogh ſiŋ glaffwaŋ vnder armeŋ/ oc tog hꜹſtiŋ mʒ ſporana. oc [ſtak theŋ førſte hanuɱ møtte gẏmoŋ ſkioll oc brẏnie[53] oc brẏſt ſa athaŋ gik langt fra ſiŋ hꜹſt oc bleff ſtrax dødh/ Oc ſidhaŋ drogh haŋ ſwerdit oc hiwg [theŋ ſoɱ banneret førde a hans winſtra axl oc kløff[54] hanuɱ ſa at ſwerdit ſtodh i ſadeleŋ/ haŋ hwg till eŋ anneŋ baag vpa rẏggeŋ oc wt at brẏſtit ſa athaŋ ſtẏrte ſtrax dødh aff ſiŋ hꜹſt/ tha hwg haŋ till jarleŋ offuaŋ vppa hielmeŋ oc kløff hoffwd oc bwk at ſwerdit ſtodh i ſadeleŋ/ oc full dødh aff ſiŋ hꜹſt/ i ene litiŋ ſtwnd . ſlogh haŋ xv riddara |[55] the andra flydde for hanuɱ sidhaŋ red haŋ ather i ſkogeŋ tha war hans harniſk . alt aff hanuɱ hwggꜹt oc eŋ war haŋ ekke ſaar./ the ſoɱ flydde for hanuɱ komꜹ heɱ till ſalernꜹ oc ſagdo jerlans brodher at jarleŋ war dødh .


Kap. 4.

Sampson Riddares möte med konung Brunsten. Brunstens fall. Sampson träffar sin fader-broder Thetmar, och blir höfvitsman i en stad.


BRwnſteŋ ſtempde ting ouer alt landit oc wart tha till konung takiŋ/ ſidhaŋ ridher haŋ oc leter effter ſampſoŋ . oc offtꜹ ridher ſampſoŋ wtaff ſkogeŋ oc gør ſkadhꜹ vpa konungens land . hwar haŋ kaŋ[56] oc ſtodh thʒ ſa ij aar . [tha red konungeŋ i skogeŋ ſoɱ ſampſoŋ war vti[57] oc faŋ hanuɱ ekke . ſidhaŋ redh haŋ wtaff ſkogeŋ till et ſlot ther laag nꜹre oc bleff ther oɱ nattena/ oɱ minnats tiidh tha koɱ ſampsoŋ till ſlottit. [Portana waro lꜹſte/ wꜹktareŋ war ſoffnath[58]/ haŋ ſtegh aff ſiŋ hꜹſt . oc bant hanuɱ oc brende et hws ſoɱ ther wtaŋ fore ſtodh/ ſidhaŋ tog haŋ eŋ logande brand . oc kaſtade iŋ vpa ſlottit . [tha byriade ſlottit at brenne[59]/ tha waknade koning oc lagde sit harniſk vpa . oc alla hans meŋ oc bleſtꜹ i ſẏna ludra oc mente at eŋ her hade warit [for ſlottit[60]/ konungeŋ ſprang vpa ſiŋ hꜹſt oc vj riddara mʒ hanuɱ oc rende at ſkogeŋ oc ſa giorde flere aff theɱ/ ſamſoŋ brende ſlottit oc ſlog ther mang eŋ maŋ i hꜹll før eŋ dag koɱ/ konungeŋ rider langt i ſkogeŋ/ haŋ fik ſee hwar et hws ſtodh/ oc eŋ konꜹ[61] ſtodh fore dørreŋ . konungeŋ kende henne . ſtrax thẏ thʒ war hans broderdotter/ oc ſporde henne hwi hoŋ ther war eller hwar hennes maŋ war/ oc badh henne fẏlgie ſik heɱ/ hoŋ ſwarade/ ſampſoŋ red bort i nat oc koɱ haŋ ekke tiit ſoɱ i ware . tha wet iak ekke hwar haŋ ꜹr/ hwi komme i hiit ſa arla eller hwar lage i j nat . konungeŋ ſwarade iak laag vpa et ſlot her hart widh ſkogeŋ/ oc ther koɱ eŋ ſtor hꜹr oc brende ſlottit. oc iak koɱ aff i mørkrit mʒ vj meŋ/ [j affters hafde jak . C . riddara. oc nw hauer iak ekke mere eŋ vj.[62]/ jomfruŋ ſwarade jak wenter at ſampſoŋ hauer thʒ giort . konungeŋ ſwarade/ thw talar darlighe hwre kunde ſampſoŋ thʒ gøre allene/ tag tinꜹ clꜹder oc følg mek/ hoŋ ſwarade jak wentar i faa annat atgøre/ jak ſeer hwar ſampſoŋ komber/ Tha wꜹnde [konungeŋ] ſik oɱ kring oc red mot ſampſoŋ. the drogo theris ſwerdh vpa bade ſidor/ ſampſoŋ hwg till konungeŋ vpa hielmeŋ ſa at ſwerdit ſtodh i hꜹrdana . konungeŋ ſtørte ſtrax dødh nidh/ ſampſoŋ hwg et annat hwg till eŋ annaŋ riddare vppa hans axl ſa at ſwerdit ſtodh i ſadeleŋ. theŋ tridie ſtak. |[63] haŋ twert wt gynnoɱ the andra flyddo alt thʒ [the] kunde. ſampſoŋ folde efftir oc ſlog theɱ alla ihꜹꜹll vtaŋ eŋ haŋ redh heɱ oc ſagde tidhende at konungeŋ war ſlageŋ . Sampſoŋ giorde ſynꜹ hꜹſta redhe oc tog jomfrwne oc hwat haŋ haffde oc red wtaff ſkogeŋ/ tha møtte hanuɱ xij meŋ/ theŋ ena haffde eŋ forgẏltaŋ ſkioll/ oc ther ſtodh eŋ lebard vti/ oc thʒ ſamma wapŋ førde ſampſſoŋ/ tha kende ſampſoŋ theɱ/ thʒ war thetmar[64] hans fadherbrodher/ haŋ red oc ſøkte efftir ſampſoŋ . the waro gladhe at the funnos vpa badha ſidhor. Sidaŋ redo the alla ſammaŋ till eŋ ſtadh/ tha borgana wiſto at ſampſoŋ koɱ . tha wordo the alla redde for hanuɱ/ thẏ at the haffde ſport hans ſtora manhet[65]/ oc the hafffde tha engeŋ høffuitʒmaŋ/ the togo tha alla mʒ et raad ſampſoŋ for ſiŋ høffuitʒmaŋ oc loffuade hanuɱ [tro oc manſkap[66]/ ſidaŋ tingade haŋ mʒ almoganoɱ/ oc fik ther the ſamma ſwar .


Kap. 5.

Sampson Riddere vinner en annan stad, och blir konung i Salerna.

SAmpſoŋ rider wtaff ſtadeŋ mʒ vC folk. oc till eŋ annaŋ ſtad . haŋ war mẏkit ſtørre . haŋ ſende budh i ſtadeŋ at the ſkulde wtganga oc hẏlla hanuɱ for ſiŋ herra/ borgana gingo ſamaŋ oc talede oɱ hans [mẏkla manhet[67]/ the trøſtꜹ ſik icke ſtridꜹ mot hanuɱ/ ther fore gaffwo the ſtaden/ oc ſagdo hanuɱ tro thienſte. Sampſoŋ red i ſtadeŋ mʒ alt ſit folk. oc ſtemde ſamaŋ alt landit oc wort ſa hẏllad for thera høffuitʒmaŋ . Engeŋ war ſa diarff athaŋ thorde tala ther et ordh i mot . The wilde gøre hanuɱ till eŋ konung . ſampſoŋ ſwarade . jak will ekke bꜹra konungs naffn før eŋ jek [haffuer wunnet[68] alt landit . haŋ dwaldꜹ ther i v daga . Sidaŋ red haŋ tꜹdaŋ mʒ ijM. folk/ oc till ſalerna[69] haŋ war theŋ ſtørſte ſtad i landit war/ haŋ ſende bod i ſtadeŋ . at the ſkuldo giffua ſtadeŋ vp i hans wald . mʒ the tẏdende wordo borgarna faſt ſørgiande/ oc gingo ſamaŋ oc talades widher/ oc wordo ſa eens at the wilde hẏlla hanuɱ . the troſtꜹ ſik ekke atſtridꜹ mot hanuɱ/ tog lagde the thøris harniſk vpa . oc rido wtaff ſtadeŋ mʒ mange bannere . [oc mẏkit folk. mʒ pipara oc baſunara[70] . |[71] ther till the komo till ſampſoŋ/ tha ſtigo the aff theris hꜹſta/ oc følla vpa ſinꜹ knꜹ oc gaffuo ſik oc ſtadeŋ i hans wald . Sampſoŋ takkade theɱ mẏkit/ ſidaŋ ſtigo the vpa theris hꜹſta igeŋ oc fylde hanuɱ iŋ i ſtadeŋ tit ſoɱ konungens hwſſ war/ oc ſatte hanuɱ i konungens ſæte/ oc gaffuo hanuɱ konungs naffŋ . Sampſoŋ ſende bod . ouer alt landit at the ſkuldo kommꜹ till hanuɱ/ oc koɱ ther tha mẏkit folk ſamaŋ oc hẏllade hanuɱ for konung oc herra .


Kap. 6.

Om konung Sampson, och hans söner, Ermentrik och Thetmar.

Sampſoŋ ꜹr nw konung ouer alt ſalernꜹ oc alt thʒ rike ſoɱ at haffde brwnſteŋ konung . haŋ haffde mʒ ſinne hwſtrv eŋ ſoŋ ſoɱ ermentrike het . ſampſoŋ økte ſit rike altiid/ ok brøt vp vnder ſik manga konunga rike bade ẏſpania oc annarſtadʒ/ ſampſoŋ haffde eŋ annaŋ ſoŋ haŋ het tetmar[72]/ haŋ war mannelige woxeŋ . tẏ vnte konungeŋ hanuɱ got/ tha ſampſoŋ wart eŋ gamall maŋ/ tha wart ermentrik komeŋ till ſinnꜹ aarꜹ/ oc tetmar war tha xij are gamall/ Eŋ dag ſat ſampſoŋ i ſit drotʒꜹte[73]/ ermentrik ſtodh for hanuɱ . konungeŋ talade till hanuɱ . thu ſkal ekke lꜹnger mek thienꜹ/ oc engeŋ annaŋ/ jak will giffue tik konungs døme i ẏſpania oc xiij murad ſlot ſoɱ iak hauer wunnit mʒ mit ſwerd . oc wiŋ tik ther ſiellf . mera till engeŋ land erffde iak effter fadher eller moder oc hauer iak lika wꜹll nog./ Sidaŋ ſatte haŋ hanuɱ nꜹr ſik/ [oc lot bidʒſe oc credenſʒe for hanuɱ[74] ſoɱ for ſik ſiellf/ tha ſwarade theŋ vnge broder thetmar/ mik tẏcker ſa ati ſkiffte w jampt melloɱ oſſ brødra . hwat wiliŋ j nw giffue mik medaŋ haŋ ſkall ſa mẏkit haffua/ konungeŋ ſat oc hørde till/ oc ſaa wredeligha vpa thetmar . tẏ haŋ talede ſa diarffuelige/ tha gik thetmar bort . tẏ haŋ fik engeŋ ſwar aff ſiŋ fadher .


Kap. 7.

Konung Sampsons tal till sina gode män, vid bordet.

Eŋ dag ſat konungeŋ widh ſit bordh oc hiolt ſtor ſtaad . ther wore mange hertwge oc greffue riddara oc ſwennꜹ oc hans bord war alt ſat mʒ ſilff fat oc ſilff kar/ ok hwſit war innaŋ dragit mʒ gẏllenſtẏke/ for hanuɱ ſtodo mangꜹ godhemeŋ/ oc haffde koſtelighe gwlkar a theris hꜹnder/ ther ware oc pypara oc baſunare nog/ tha talade konungeŋ till ſinꜹ godhemeŋ/ jak hauer nw ſitit qwar i mit rike xx aar ſa at alla minꜹ meŋ haffua hafft godhaŋ fridh/ oc enckte[75] hauer iak økt mit rike/ i thesse xx areŋ./ j thʒte hwſit ſiter mangen |[76] raſk maŋ oc her ꜹr ſtor glꜹdi oc løſt/ oc mẏkit hauer ſket ſidaŋ mit haar oc ſkeg war ſwart ſoɱ raffŋ/ oc nw ꜹr thʒ grat ſoɱ eŋ duwꜹ oc tha ware myne arma offta rødꜹ oc bla/ oc nw ꜹre the hwite ſoɱ ſniø/ myŋ brẏnia koɱ icke aff mik ſtundoɱ i et halfft aar/ oc tha wore ware ſwerd offta rød aff blod / oc ſtore ſkard vtinneŋ aff harda hielma/ oc nw ꜹre the rød aff roſt/ oc nw welie alla ridha gangara/ ꜹŋ tha ride wij ſtora fagra hꜹſta/ hwat betider mit hwita ſkꜹg . oc thʒ iek her ſiter all miŋ aller/ oc haffuer gode daga. tha ſkall iek likawell dø/ hauer iek nogoŋ manhet giort i krig oc orlig thʒ liffuer efftir mik iŋ till domeŋ . oc nw dogher ekke lenge ſa atſitia/ Oc bødh haŋ tha at alla hans riddara oc ſwena ouer alt hans land . ſkulde haffua thera hꜹſta oc harniſk redo nar haŋ theɱ till ſagde .


Kap. 8.

Konung Sampson kräfver skatt af Elsung Jarl i Bern och huru det blifver upptaget. Konungen drager emot jarlen.

Han loot ſidaŋ ſcriffue et breff till [eŋ jarll ſoɱ elſung het[77]/ oc tha radde for berŋ oc ſende ther mʒ vj riddara oc ſcreff ſa i breffuit/ [wit Elſung jarll[78] at thw haffuer lenge ſitit i berne oc iak fik ꜹŋ aldre ſkat aff tik . thy ſent mek tinꜹ dotter odilliaɱ[79]/ theŋ ſkall miŋ ſoŋ haffua . ſik till frillꜹ/ oc lat henne fylgia xij friborne jomfrvr/ oc ſent mik ther mʒ xl riddara wꜹll wꜹpnade hwar riddare ſkal haffua eŋ ſweŋ/ thu ſkalt oc ſende mik xl falkꜹ oc xl hwndꜹ the wꜹll bette ꜹre/ theŋ beſʒte hwnd ſkall haffua eŋ toring[80] aff gwll/ ſlagtogit[81] ſkall wara flettat aff thit eghit ſkꜹg/ oc ſa faar thw at wita oɱ nokor konung i wꜹrildena ꜹr mechtogare ꜹŋ thu ꜹſt . wiltu ecke thʒte gøra./ tha war redo jnnaŋ iij manade mʒ all thiŋ makt oc tha will jak gꜹſta thik hema

the vj riddara komo till berŋ mʒ konungens breff oc fingo jarlenoɱ/ jarleŋ laſſ breffuit/ oc rodnade wid ſoɱ et blod/ ſidaŋ talade haŋ till ſina meŋ/ hiŋ rike ſampſoŋ hauer ſcriffuit mik till athaŋ will haffua ſkat aff mik/ haŋ weet at iak ꜹr nw eŋ gamal maŋ/ før ꜹŋ thʒ ſkall ſkee ſoɱ haŋ ſcriffuit hauer/ før ſkall nokoŋ hielɱ kløffweŋ wordeŋ/ oc mangeŋ riddaris blod wdgiwtis oc thʒ ſkall førra gꜹlla . mit liiff oc all miŋ ſlot warda niderbroteŋ . før ꜹŋ mik ſkall ſke ſadaŋ ſkaɱ/ ſidaŋ lot haŋ gripa the vj riddara ſoɱ breffuit baro fraɱ/ eŋ lot haŋ hꜹngia/ oc iiij lot haŋ hwgga hoffudit aff/ oc theŋ ſiꜹtta lot haŋ hugga handana aff oc ſende hanuɱ heɱ atſẏe tidende/ ſidaŋ lot haŋ byggia ſiŋ ſlot . thʒ faſtaſte haŋ kunde/ oc ſatte ena blidꜹ for hwar port/ oc alt ſit folk |[82] loot haŋ wꜹll redhꜹ badꜹ mʒ wapŋ och hꜹſta .

theŋ ena riddare koɱ heɱ till ſampſoŋ. oc ſade hanuɱ tidende hwre gangit war . Sampſoŋ ſat tha ouer bordh/ ther kunde engeŋ finna pa hhwat tẏdende haŋ fangit hade haŋ hwarkit[83] rodnede eller bleknade/ haŋ lot ſoɱ hanuɱ enchtet ſkadde/ iij manede ther effter ſamlede[84] ſampſoŋ mẏkeŋ hꜹr oc rider vtaff ſalernꜹ oc mʒ hanuɱ iij konunga . hertoge oc greffwe oc manga riddara oc ſwenne ſa at the ware [alʒ ijM.[85]/ Tha haŋ koɱ førſt i [jarlans land[86] . tha møtte jarleŋ hanuɱ mʒ M . riddara/ hanuɱ fẏlde oc annit mẏkit folk. oc landʒ herra badhe [aff wngereŋ oc aff ſwawereŋ oc beyereŋ. oc torkereŋ[87] . the ſlogo theris bannere wt oc rido bade ſamaŋ .


Kap. 9.

Konung Sampson dräper Elsung Jarl, och blir hyllad för konung i Bern.

Samſoŋ red fraɱ oc twa hans ſøner fylgẏa . ermentrik oc thetmar/ [ſamſoŋ hwgger vpa badha hꜹnder[88] badꜹ meŋ oc hꜹſta ſa at hanuɱ enchte hekte hwar haŋ till høgde/ tha flydde the alla for hanuɱ/ oc war hans hꜹſt all blodog/ haŋ ſlog ſit ſwerd pa ſit laar oc riſtade thʒ ſa at thʒ[89] hørdis ouer allaŋ hæren. oc ropade hogt/ thʒ iak ware allene hꜹr/ jak wilde beſtaa ider alla ſamaŋ . Alla rꜹddes for hans rop/ nw ſag jerlaŋ hwre mẏkeŋ ſkada ſampſoŋ giorde vpa hans folk/ haŋ ropade vpa ſyna meŋ oc badh/ trꜹdeŋ till dierffligha oc ſagde/ wij faa ſiger/ ſidaŋ red haŋ till ſampſoŋ . oc ſagde/ thu hauer ſlagit manga myne gothemeŋ thʒ ſkaltw nw gꜹlla/ tha hwg haŋ till ſamſoŋ oc kløff hans ſkioll ſwnder i tw . et annat hwg/ hwg haŋ pa hans hiꜹlɱ/ hiꜹlmeŋ war hard oc ſwerdit ſtank aff hanuɱ oc nider pa axleŋ oc i gømoŋ bryniaŋ/ tha fik ſampſoŋ et ſtort ſaar/ tha hwg ſampſoŋ hanuɱ pa halſeŋ ſa at affgik hoffwdit/ ſidaŋ hølt haŋ vp hoffwdit oc ſporde hans fẏende oɱ the kꜹnde thʒ/ oc badh them alla giffua ſik/ tha the ſago at theris høffuitʒmaŋ war dødh oc mẏkit aff theris folk war ſlagit . tha worde the at giffwa ſik . oc hẏllade ſampſoŋ for konung oc herra .


Kap. 10.

Konung Sampson rider in i Bern, ger sin son, Thetmar, Elsung Jarls dotter och rike, samt drager till Rom. Konung Sampsons död. Ermentrik vinner mesta delen af Rom och Grekland. Om hertig Åke, konung Sampsons tredje son.

Sampſoŋ red iŋ i ſtadeŋ berŋ/ oc alt folk gik wt mot hanuɱ mʒ pipara oc baſunare . oc fullo hanuɱ till fotꜹ oc folde hanuɱ iŋ i ſtadeŋ igeŋ/ oc fingo hanuɱ alt thʒ gwll oc ſillfuer ſoɱ jarlaŋ haffde aat .

|[90] Tha giffte ſampſoŋ ſiŋ ſoŋ thetmar oc gaff hanuɱ jarlens dotter oc alt thʒ rike ſoɱ hennes fadher hade att oc giorde hanuɱ ther konung ouer. Sampſoŋ red tꜹdeŋ oc till roɱ/ hans ſoŋ ermentrik følde hanuɱ/ tha fik ſampſoŋ ſiŋ hꜹlsot/ oc bleff dødh . Ermentrik drog for roɱ . oc ſtridde mʒ romara oc winner mykiŋ priiſſ/ oc waŋ mꜹſte deleŋ aff roɱ . Swo drogh haŋ till grekiŋ/ oc waŋ mꜹſtedeleŋ aff landit oc wida andra ſtꜹder/ oc word ſtrax eŋ mektwg konung/ Sampſoŋ haffde eŋ tridiꜹ ſoŋ haŋ het hertwg ake haŋ hade et ſlot ſoɱ fritilia het .




Afvikande läs-arter:

  1. [Her bIgynnass ath siga B.
  2. [rådde en ierle B.
  3. [saknas. Bladet sönderrifvet. B.
  4. [Såsom språk-prof.. theth gierna gIre taa the våre mætta taa tog iomffrun sin klæder gull och selffuer och giorde seg rede och talade till sina iomffrur Sampson reddare vill taga meg borth meth seg vtan min velge iag tIr ecke siga næy ffor hånum vaare her en tusande væpnade men han toge meg ligevel borth om han ville och varder iag ath ffIlgia honum en thy iag haffuer ther åff skam ath iag skall saa ffara allene vtan min ffaderss velie och badh hon ssjnna quiner ath the skulle ecke seya henas ffader theth hon var borte hon ffrucktade ath han skulle ffaa storan skade åff Sampson iag veth ffIr vessa fforen Sampson mester meg ther varder månnger skjoll bruten och hiælm kluffuen och brInia rimpnadh och mångth eth suærdh blodugth giorth thi han er then raskaste reddare ther hesth må rijda. B.
  5. [redh så vth sin væg B.
  6. beltug B.
  7. redh B.
  8. ierlenss B.
  9. [radgierdh ierll B.
  10. [stak then honum ffIrsth mItte gInnum skiolden och brInia B.
  11. [utelemnadt B.
  12. komber B.
  13. [tå redh konungen dith som Sampson var i skogen B.
  14. [partana våre læsta och vacterna somnade B.
  15. [tå bIgynte slottedh ath brjnna B.
  16. [vtan ffor slotz porterna B.
  17. quinna B.
  18. [i aptanss åff c reddare haffuer iag ecke mer en sex B.
  19. tacmar B.
  20. makth B.
  21. [troskap och manskap B.
  22. [store manheth B.
  23. [haffuer vnder meg B.
  24. salarna B.
  25. [mIkedh ffolk meth mIken pipan och bassunan B.
  26. tæckmar B.
  27. hIgsta sæte B.
  28. [och loth bedze ffor honum och kredensa B.
  29. intedh B.
  30. [en ierle som hælsung heth B.
  31. [veth alsung ierll B.
  32. odeliam B.
  33. togring B.
  34. slacktugeth B.
  35. huaske B.
  36. sampnade B.
  37. [altz xxm B.
  38. [ierlandh B.
  39. [aaff vngarne. suaven och bæijern och torchen B.
  40. [Sampson hug paa baada sider och hender B.
  41. Här saknas ett helt blad i B, utan att sådant blifvit anmärkt af afskrifvaren.
  42. Bl. 37.
  43. [Her bIgẏnnaſſ ath ſiga B.
  44. [rådde eŋ ierle B.
  45. [saknas. Bladet sönderrifvet. B.
  46. Bl. 37. Verso.
  47. [Såsom språk-prof . . thʒ gierna gIre taa the våre mꜹtta taa tog iomffruŋ ſiŋ klꜹder gull och ſelffuer och giorde ſeg rede och talade till ſina iomffrur Sampſoŋ reddare vill taga meg borth mʒ ſeg vtaŋ miŋ velge iag tIr ecke ſiga nꜹẏ ffor hånuɱ vaare her eŋ tuſande vꜹpnade meŋ haŋ toge meg ligevel borth oɱ haŋ ville och varder iag ath ffIlgia honuɱ eŋ thẏ iag haffuer ther åff ſkaɱ ath iag ſkall ſaa ffara allene vtaŋ miŋ ffaderſſ velie och badh hoŋ ſſjnna quiner ath the ſkulle ecke ſeẏa henas ffader thʒ hoŋ var borte hoŋ ffrucktade ath haŋ ſkulle ffaa ſtoraŋ ſkade åff Sampſoŋ iag veth ffIr veſſa fforeŋ ſampſoŋ meſter meg ther varder månnger ſkjoll bruteŋ och hiꜹlɱ kluffueŋ och brInia rimpnadh och mångth eth ſuꜹrdh blodugth giorth thi haŋ er theŋ raſkaſte reddare ther heſth må rijda. B.
  48. [redh ſå vth ſiŋ vꜹg B.
  49. beltug B.
  50. redh B.
  51. ierlenſſ B.
  52. [radgierdh ierll B.
  53. [ſtak theŋ honuɱ ffIrſth mItte gInnuɱ ſkioldeŋ och brInia B.
  54. [utelemnadt B.
  55. Bl. 38.
  56. komber B.
  57. [tå redh konungeŋ dith ſoɱ ſampſoŋ var i ſkogeŋ B.
  58. [partana våre lꜹſta och vacterna ſomnade B.
  59. [tå bIgẏnte ſlottedh ath brjnna B.
  60. [vtaŋ ffor ſlotʒ porterna B.
  61. quinna B.
  62. [i aptanſſ åff c reddare haffuer iag ecke mer eŋ ſex B.
  63. Bl. 38. Verso.
  64. tacmar B.
  65. makth B.
  66. [troſkap och manſkap B.
  67. [ſtore manheth B.
  68. [haffuer vnder meg B.
  69. ſalarna B.
  70. [mIkedh ffolk mʒ mIkeŋ pipaŋ och baſſunaŋ B.
  71. Bl. 39.
  72. tꜹckmar B.
  73. hIgſta ſꜹte B.
  74. [och loth bedʒe ffor honuɱ och kredenſa B.
  75. intedh B.
  76. Bl. 39. Verso.
  77. [eŋ ierle ſoɱ hꜹlſung heth B.
  78. [veth alſung ierll B.
  79. odeliaɱ B.
  80. togring B.
  81. ſlacktugeth B.
  82. Bl. 40.
  83. huaſke B.
  84. ſampnade B.
  85. [altʒ xxm B.
  86. [ierlandh B.
  87. [aaff vngarne. ſuaveŋ och bꜹijerŋ och torcheŋ B.
  88. [ſampſoŋ hug paa baada ſider och hender B.
  89. Här saknas ett helt blad, utan att sådant blifvit anmärkt af afskrifvaren B.
  90. Bl. 40. Verso.